Jeg har tidligere haft fotografen Nicolas Cosedis her på siden. Han er en dygtig fotograf, men han er også utrolig rar i sin måde at kommunikere på. Og så er ydmyg. Denne gang skal vi dog højt op – og se København og omegn fra oven. Det sker ved hjælp af et kamera og en lille Cessna 172 flyver…

Spørger man Nicolas om hans seneste projekt, så fortæller han, at det vigtigste element klar har været, at han gerne ville vise andre mennesker København og Danmark fra luften. Det har desuden gjort, at publikum både dansk og intetnationalt.
Brøndby Haveby Hornbæk
Du har måske allerede set et par luftfotos fra andre fotografer – en del af disse er skudt fra droner, som dog maks må flyve 120 meter over jorden i byen. Cosedis og piloten flyver derimod i en specialombygget Cessna, som “ligger” minimum 300 meter over jorden og helt op til 4.000 meter.

De højder giver mulighed for helt andre perspektiver i billederne – og så er selve fotokvaliteten med de bedste spejlreflekskameraer langt bedre end den kvalitet, du får fra et normalt dronefoto



“Idéen har ikke kun været at vise en “tom” by, da Covid-19 var på sig højeste, for luftbillederne er i lige så høj grad min kærlighedserklæring til byen, jeg elsker”, erklærer Nicolas Cosedis. Dog har Corona-indtoget gjort, at det har været nemmere at flyve over byen, da flytrafikken har været ekstremt reduceret i de seneste måneder.
Nørreport Nyboder
Da flyet flyver minimum 200 km/t, har det væretsvært at fotografere med både øje for timing og vind i ansigtet, og derfor er der også anvendt ekstrem hurtig lukkertid.


Publikum og beskuerne er dog blevet til kunder, for Cosedis har allerede sendt værker til Barcelona, Schweiz, Bruxelles og Paris. Godt gået, Nicolas!


Du kan se mere hos “Cosedis Gallery” på Nørre Farimagsgade 67 eller læse mere på Nicolas Cosedis hjemmeside her