Home Fotografier Flere fotografier fra fantastiske læsere

Flere fotografier fra fantastiske læsere

by Nicolai Klingenberg

Noget tyder på, at den nye kategori “Fotografier” er ved at finde sin plads. I hvert fald er der kommet en række fotos til indbakken, som du i dette indlæg kan nyde. Opfordringen om, at du selv deltager, er hermed også givet videre. Men nu til et par herlige skud og en letpåklædt kvinde…

Første læser, som gerne vil have lov til at være anonym, har sendt nedenstående fotos med dertilhørende tekst.

Hvad gør man når man har mange penge? Man køber et stykke land, en masse brugte Cadillacs, graver dem ned, maler dem i flotte farver og kalder det kunst. Der ligger masser af spraydåser rundt omkring kunstværket, som de besøgende frit kan bruge til at give værket sit eget personlige præg.

Kunst?

Kunst?

Filmen Wolf of Wall Street giver jo anledning til lidt bonus info. Den berømte gade er faktisk ikke særlig lang, og så er den meget smal. Der er stort set ikke nogle banker på Wall Street – de ligger alle op i Midtown – og så er den store slåskamp fra afslutningsscenen i “Batman Dark Knight Rises” også optaget her.

Den famøse gade

Den famøse gade

Videre i tekst og fotos til Claus Winther…

Når jeg arbejder med mennesker, arbejder jeg faktisk mest i sort/hvid. Det giver for mig en tidløshed, som jeg selv sætter stor pris også på i andres billeder. På fotoet her har jeg arbejdet med kun at give beskueren en del af helheden. I en medieverden, hvor vi har adgang til alt og ser alt, er det rart at blive udfordret på sine egne tanker og fantasi. Når der så tilsættes 10 % melankoli, er det 100 % et af mine billeder.

Sort hvidt - tilsæt egne tanker

Sort hvidt – tilsæt egne tanker

Billedet herunder har jeg haft udstillet hos et lille lokalt galleri. Og jeg har fået mange forskellige reaktioner på det – lige fra at det var det mest bizarre billede de længe havde set, og noget de aldrig ville have hængende og til min 94årige mormor, som synes det er det bedste billede jeg nogensinde har taget.
I hvert fald har jeg arbejdet med at vække beskueren interesse. Hvis jeg kan få folk til at tage stilling, have en holdning og hvis fantasien kan blive sat i gang, så er jeg nået langt.

I den grad dragende...

I den grad dragende…

Se flere skud fra Winther her

Nu kan du godt komme til tasterne – og til dine mappe med fotografier. Send et eller flere fotos til nk@my-pleasure.dk – så er du virkelig rar.

Stikord? Så gerne.
Ferie, fest, mad, kunst, natur, kærlighed, musik, materialisme, cash, udsigt, lir, klæder, liv, læder, vintage, patina, venner, familie, design, nat, morgen.

Del venligst indlægget, så er du rar – og så kommer der flere gode historier i spil.

My Pleasure er også her

You may also like

2 comments

Andreas Pørtner 31. januar 2014 - 00:00

Det sidste billede sætter virkelig nogle tanker i gang.
Hvorfor ligger den lille dreng der. Hvad er der sket før, og hvorfor bliver han ikke fjernet.
Det giver også en tanke om hvor hård verden den er, og hvor godt vi enligt har det. For mig et kanon godt billede

Reply
nicolaiklingenberg 31. januar 2014 - 13:35

Jeg er helt enig – der er vist tale om en dukke, heldigvis, men fotografiet er virkelig godt!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk