Det var med spænding i maven, at turen gik til Århus. Årsagen var bogreceptionen, og som du måske har set og hørt, så gik eventen helt fantastisk. Århus bød dog på en del andre oplevelser, som du kan se lidt mere til i dag. Betragt dem som små tips – og en enkelt forespørgsel, men du får også en video.

En læser bad om et spoilerfoto - den findes hermed. Og den udmærker sig også som glimrende afsætningplads for kaffen, når der holdes pitstop.
Lad os lægge ud med videoen, der er skudt på vej over Vejlefjord-broen – egentlig kunne den have fået en teaser for sig selv, men det ville kræve et indlæg for sig, og det blev der altså ikke tid til i denne omgang.
Vel fremme i Århus – eller Aarhus – stod programmet på ur-reception, som du sikkert har set før her på My-Pleasure. Hvis ikke kan du genopleve billederne her. Med i bagagerummet var en let opbakning til det korte ophold.

Bagagerumsskud - det kræver ikke det store, når der kun er tale om en overnatning. Men "rummet" byder på god plads.
Inden vi nåede til butikken, skulle der dog tjekkes ind på Hotel Guldsmeden – det foregik nemt og bekvemt. Og et separat indlæg følger i øvrigt.
Efter et veloverstået get-to-gether gik turen til restaurant Ferdinand – i selskab med flere gode læsere og folk fra Axel.
Vi var lige omkring 20, der valgte at besøge de rare folk på brasseriet – som i øvrigt har åbent køkken.
Menuen var sammensat efter årstiden, og der var oven i købet en lettere reduceret pris på ”menuen” i anledningen af receptionen. Den bød på blandet godt fra havet, en omgang gris og selvsagt en dessert.
Og nå ja – det blev da også til et glas rødvin, når nu vi alligevel var på restaurant. Eller brasserie om du vil.
Og videre til hovedretten.

Grambogård gris med selleri, syrlig kål, timian og skysauce. Herligt samspil mellem timian og det syrlige kål i øvrigt.
Og desserten.

Mørk chokolade med iscreme, karamel, pocheret pære og brændte mandler. Og her blev min "dislike" for pære bragt til skamme - det fungerede nemlig smukt.
Efter de tre herlige retter, skulle vi se på en enkelt genstand eller to. Den ene blev indtaget på Café Casablanca, som efter sigende kan betragtes som Café Victors pendant i postnummer 8000. En af ejerne kunne dog fortælle, at Casablanca kom først – om det er stemmer, ved jeg ikke, men jeg ved, at stemningen var fin.
Publikum var absolut voksent – uden at være gammelt eller kedeligt så klart – og jeg befandt mig vel på stedet. Det gjorde de tre andre gutter, som jeg var i selskab med, i øvrigt også. Og det på trods af, vores alder er ganske forskellig.

Straks efter udløserknappen blev anvendt, blev sugerørene fjernet. Vi er i øvrigt stadig på Casablanca.
Efter en natshawarma, der var noget nær at tage livet af mig (det var delvist selvforskyldt, da biden jeg tog – grundet velsmag – var lidt for stor), gik turen tilbage til Guldsmeden og direkte i kassen.

I Århus er pakeringsautomaterne ganske smarte - man stikker kortet i, når man ankommer - og når man skal køre.
Til receptionen dagen før, hilste vi på et par gæve gutter fra butikken S.T Valentin, som vi slog et smut forbi dagen efter, inden turen gik hjem.
Den lille forretning i kælderetagen bød på flere interessante overraskelser – blandt andet i form af egenproducerede lædervarer og butterflys, men også et godt bud på en vinterjakke.
Det var dog kun den ene halvdel af teamet, der var på pletten, men mon ikke et gensyn kan kommer på tale. Indtil da kan du da lige se et par af S.T Valentins “flys”.
Og hov – der var også skriveredskaber på hylderne.
Jakken var dog en anelse for stor til undertegnede, hvorfor en mulighed for en medium nu undersøges.
Komfur stod der på skiltet – og restauranten så hyggelig ud, men jeg må have den til gode.

Jeg spottede denne hyggelige restaurant og hørte efterfølgende fra en Århus-læser, at han skal fejre sin 30 års dag på stedet. Tillykke MK. Igen.
Der skal i øvrigt lyde et stort tak til nedenstående beværtning. Billedteksten forklarer hvorfor.

Lige før afgang var vi langt fra et badeværelse, men vennerne på Værtshuset lod os komme indefor. Her var ikke bare en rar stemning, men også pinlig rent på toilettet.
Slutteligt får du lige et par “snaps” mere fra turen hjem. Den bød blandt andet på fiflen med musik og video.

Se nu bare her - jeg fiflede på Youtube efter en musikvideo - og denne video foregik delvist på en motorvej. Det ser da nærmest ud, som jeg filmer, men det gør jeg altså ikke.
Nummeret var så godt som timet til turen.
Tre broer passeret – en fotograferet.
Læserservice? Så gerne – tryk på nedenstående navne for at komme til disses hjemmesider.
Axel
Café Casablanca
Hotel Guldsmeden
S.T Valentin
Peugeot RCZ
Indlægget er i øvrigt præsenteret i samarbejde med Peugeot, og du må endelig smide dine Århus/Aarhus tips herunder – det er godt at hamstre, men endnu bedre at dele.
13 comments
Hej NK,
Vil vædde min gamle hat på du kan få jakken i medium, i enten grå eller blå, hos Zornig på Gl. Kongevej.
Prisen skulle gerne være 3800 kr.
God torsdag!
Hov – tak for tippet, Laurits. Du skal være velkommen til at smide en www herunder – S.T Valentin gutter fik nemlig bestilt en hjem til mig, men det kan jo være, der er andre, der er på. 🙂
Fint lidt skriv om undertegnedes hjemby. Men byen staves faktisk Aarhus…. Wammen ville jo gerne huskes for noget. Andet end teflonmentalitet.
Fed billedeserie. Rest. Komfur kan klart anbefales, men hvis i skal ha en god flamberet bøf og klasse vin, er “storesøsteren” Rest. MellemRum også klart et besøg værd!
Siger du, at der er mennesker tilbage i Jylland….
Jeg troede, at alle jyder var flyttet til Vesterbro og havde fået job hos Københavns politi, der kan man bare se.
Ej, den var ny….
Nej det er den ikke og det kaldes ironi, selvom det til tider virker som om, at det ikke er helt galt. 😉
Bilen ligner da en 2010 model?
Jamen derfor kan den vel også godt køre et år efter? 🙂
Rigtigt gode tips og i øvrigt meget gerne flere indlæg om gode steder rundt i landet.
Tak, René! Jeg fyrer op under noget mere – måske også fra udlandet. 🙂
Hej
Komfur kan klart anbefales.
Bed om at få et bord i kælderen .. Den oser af stemning og er fyldt med vin, træ og levende lys.
Super blog i øvrigt!
Stig
Tak for det, Stig. Tippet er gemt og givet videre. Også tak for de pæne ord!