Home Yachts Coral Ocean – drømmen om at feriere på en ældre skude fra Lurrsen

Coral Ocean – drømmen om at feriere på en ældre skude fra Lurrsen

by Nicolai Klingenberg

Ved du, hvad jeg godt kunne tænke mig? En herlig ferie på en yacht. Det behøvede ikke at være min egen, og den behøvede hverken at være spritny eller 100 meter lang, men en god mellemting. Netop sådan en sag faldt jeg over hos Lurrsen…

lurrsen yacht
Der har vi den ældre skude: Coral Ocean fra Lurrsen

Vi skal tilbage til 1994, hvor fendere, nøgler og knassprødt sengetøj blev leveret til ejeren af Coral Ocean. Jeg var i øvrigt netop startet i gymnasiet dette år, og mens jeg intetanende om yachten Coral Ocean cyklede til skole, var der en glad ejer, der var klar til at gå ombord og nyde det gode liv på sin 72,5 meter lange luksusyacht.

Designeren af yachten hedder Jon Bannenberg, og han har valgt at gå bort fra det (meget) polerede og dekadente, men har i stedet valgt at give yachten karakter med råt marmor, naturligt træ a la polynesisk beach house, som dog stadig er tilsat hvide lædermøbler, spa- og workout område og plads til tjenestefolk, der kan styre, kokkerere, skure og skrubbe.

Dampbad og håndvægte
coral ocean lurrsen
“Så er der pindemadder…”

Vi snupper lige en lille strimmel film.

Kan du se det for dig? En herlig semester til havs i godt selskab med din familie, nogle venner og dernæst udsigt til talrige oplevelser, rolige stunder, lune nætter og god spise. Der skal selvsagt provianteres lidt inden afgang af både vådt og tørt, og så skal de luftige gevandter pakkes. Men ikke for hør. Nok er det luftigt, men det kan også blive lidt rigeligt.

Grundet havets evige tilstedeværelse, vil det være muligt at både pjaske, snorkle, fiske og suse afsted på et mindre, men hurtigt fartøj, som hører til på Coral Ocean. Måske en smuttur til en havnerestaurant?

Sovegemakker

Nå. Drømme koster ikke al verden, men jeg tror ikke, det bliver denne sommer, at jeg får pakket min sømandshue til en sejltur under lune himmelstrøg, men en sejltur i dansk farvand burde ikke være helt umuligt.

Lurrsen yacht
Skumring

Du kan se mere til Lurrsen på deres hjemmeside her

Afgang…

Der er flere yachts på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk