Dagen i dag står i Steve McQueens tegn. Et hemmeligt løb med omkring 100 involverede er lige ved at løbe af stablen. Jeg er klar. Det samme er min co-driver. Forude venter overraskelser, og vi har sågar selv overraskelser med under kølerhjelmen – og i morgen går det løs hos State of Art til Copenhagen Historic Grand Prix.
Steve McQueen løbet må jeg ikke skrive al verden om – det handler dog ikke om at køre hurtigt, men om at hylde Steve McQueen, hygge sig, have en fest, nyde en picnic og livet i særdeleshed. Copenhagen Historic Grand Prix har jeg været inde på, men du får mere at se fra begge løb, når weekenden er overstået. Indtil da kan du nyde et par snapshots af de sager, der kommer til at spille en rolle i weekenden…
Der skal være et fast greb i rattet…
Solen bør skinne hele weekenden, så den nyerhvervede solbrille kan anvendes.
Og driller vejskiltene, må moderne midler tages i brug.
Der skal nydes en bid mad, så det ikke kun er tanken, der er fuld.
En passende ekvipering med motorislæt er på plads fra State of Art – blandt andet sagen herunder…
Og vi kigger gerne på de andre deltagende – helst gennem bakspejlet.
Jeg ser frem til at vende tilbage med et par heftige updates fra de to løb! Rigtig god lørdag!
4 comments
Det bliver fedt, hva hr. Klingenberg…. Jeg er vildt misundelig;) Rigtig god fornøjelse til Copenhagen Historic Gran Prix… Vi hepper på dig:)
Hvor er de solbriller dog fantastiske :O :O : :O
Fed jakke!
Yes! Flere har skrevet til mig om den, men den er desværre ikke at få hjem. Der er dog nye kollektionslækkerier på vej ud til forhandlerne. Og på vej til bloggen. :O)