Home Peugeot Peugeot 308 CC – en cabriolet til alle års- og højtider

Peugeot 308 CC – en cabriolet til alle års- og højtider

by Nicolai Klingenberg

Indrømmet – det havde været en vanskelig affære at få mokket juletræet i RCZ’eren med mindre, der var tale om en dværggran eller et juletræ i en lerpotte. Den slags gør jeg mig dog ikke i, så folkene hos Peugeot var så venlige at stille et luksuriøst transportmiddel til rådighed, da træet skulle køres hjem. Taget ned og volumen op – jeg byder på fotos, tekst, video og underholdende fraklip.

Pakket og klar!

Jeg har været den heldige indehaver af to biler med nedfældeligt tag. Den ene med manuel kaleche, og den anden med automatisk kaleche. Begge biler var med stof tag og af ældre dato, men ingen af dem havde jeg særlig længe. Dels fordi en stofkalechef af ældre dato ikke egner sig fortringligt til at lukker støjen ude, når man for eksempel kører på motorvejen, og dels fordi pladsen også kunne være lidt trang.

Parkeret nordpå - og klar til pakning. I øvrigt er denne 308 CC ekviperet med Xenonforlygter.

Sagen er en anden med biler, der har fast tag – her har du egentlig en “normal” bil, der vejer lidt ekstra, men som har alle den lukkede bils komfortegenskaber, men også cabrioletens herligheder. En bekendt sagde engang til mig, at det var noget pjat, at folk ikke kørte med taget nede i de kolde måneder – “Det kræver jo bare, at man tager et stort halstørklæde på”, lød det. Og det kan der være noget om – og så alligevel ikke. I 308 CC er der nemlig installeret varmedysser i nakkestøtten, som kan holde dig varm – og måske tørre dit morgenvåde nakkegarn.

En af flere varmekilder - forvent lun luft a la føntørrer lige i nakken. Og med tre blæseniveauer.

Nå – det handler om et juletræ, der skulle hjem. Og hvorfor ikke køre en sådan dekoration hjem med taget nede? Tidligere år har jeg haft træet mokket ind i bagagerum eller på tværs af bagsæderne, men i år skulle det altså være anderledes. Juletræssælgeren var imponeret over både bagsædepassagerer, vogntøj og oppakning, så han tog også et foto, som rumsterer rundt et eller andet sted på Facebook.

Safety first! Bemærk venligst lækkert rødt læder - og armlæn til de små, der flere gange måtte spørger: "Er vi der ikke snart?".

Selvom det er rart med varme i nakken, så skulle temperaturen også op inde i bilen – og det kom den. Hot indikerer plus 28 grader – velnok omkring 30 grader, vil jeg tro. Jeg vil ikke påstå, at du kan køre i bar overkrop, men det var ikke nødvendigt med handsker eller hue, når alle ruder var rullede op. Og havde jeg vippet vindskærmen op bag forsæderne, havde det nok været endnu mere komfortabelt.

Temperaturen på hot, radioen på julefrekvens og varme lige i masken og på fødderne.

Motormæssigt? Faktisk kan du få samme “monster” på 1,6 liter med 200 hestekræfter, som du finder i RCZ’eren. I RCZ når du 100 kilometer i timen på 7,5 sekunder, mens det tager 8,3 sekunder i CC’eren. Det rør nu ikke mig – jeg er nok blevet lidt mere komfortabelt kørende på mine “ældre” dage. Kald mig bare morfar.

Det blev på sin vis en white Christmas...

Træet blev handlet, de små var spændte, og så gik turen hjem. Jeg opsummerer det hele i videoklippet herunder.

Et par dage inden forsøgte jeg mig også med panelplaceret kamera – det gik ikke helt så godt. Men man skal stå ved sine fejl, hvorfor jeg her – helt afsluttende – giver dig et par fraklip.

Du ønsker ens alle tiders Lille Juleaften. Med lidt held kunne den jo gå hen at blive topløs på den ene eller anden måde.

You may also like

16 comments

Anders Damm 22. december 2011 - 23:50

Kan du så koncentrere dig om at køre de små sikkert hjem;)

Glædelig jul fra Gastromand.dk!

Reply
Anonym 23. december 2011 - 10:38

Consider it done! 🙂

Reply
Casper Bach Laursen 23. december 2011 - 07:46

Rigtig glædelig jul til dig Nicolai, og tak for både underholdene og utrolig indholdsrigt materiale ! Bliv ved med det fantastiske stykke arbejde. Godt nytår når du kommer dertil 🙂

Reply
Anonym 23. december 2011 - 10:39

Selv tak, Casper. Det er en fornøjelse med herlig feedback! Rigtig glædelig jul og ditto nytår.

Reply
Kalle 23. december 2011 - 09:44

God Jul min vän!

/Kalle

Reply
Anonym 23. december 2011 - 10:38

Tak det samme, KB! 🙂

Reply
Bitten 23. december 2011 - 09:54

God jul… Er glad for at hr. Nisse IKKE var med 😉

Reply
Anonym 23. december 2011 - 10:38

Han ligger i handskerummet. Og tak i lige måde Bitten!

Reply
Glenn Jonassen 23. december 2011 - 11:50

Superb underholdningsværdi i denne artikel omkring juletræs transporteringen og dine ”små” kære på bagsædet (griner lidt endnu af det billede) 🙂

Ellers mange tak for et underholdende og til tider et ret højt niveau af informativt læsningstof fra My-Pleasure.dk af.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et indholdsrigt og lykkebringende nytår…

PS: Er det stadig aktuelt med ”vis mig din MINI nøgle og du får rabat” eller er det ligeså slut som det er med din MINI ? (indtil du skal have en Roadster) 😉

Reply
Anonym 23. december 2011 - 14:12

Tak Glenn! Det glæder mig, det gik rent ind – jeg skulle i øvrigt hilse fra de små. Ahem.

Rigtig glædelig jul og fantastisk nytår til dig også. Med hensyn til MINI, så har jeg ikke hørt, at rabatten ikke skulle være annulleret, men giv dem du vil i kontakt med et prej – jeg er sikker på, de kan svare. 🙂

Reply
Ditte Pepper 26. december 2011 - 19:28

Minder om dengang jeg fragtede juletræ i s-tog metro. Det er slut nu 🙂

Håber du havde en dejlig jul og får et godt nytår <3

Reply
Anonym 29. december 2011 - 13:01

Tak i lige måde – lidt forsinket. 🙂

Reply
Sebastian Krausing 18. maj 2012 - 21:04

Det er så sindssygt genialt det der 🙂 hehe, jeg grinte fandeme meget første gang jeg så det. Har også selv prøvet den(308 CC), og det er faktisk intet problem at køre uden tag selvom det næsten er bidende koldt udenfor 😛

Reply
Anonym 19. maj 2012 - 09:54

Tak for det, Sebastian. Der er i øvrigt sket meget med komforten og “varmen” gennem de sidste år.. Det fungerer ganske udmærket.

Reply
Anonym 19. maj 2012 - 09:54

Tak for det, Sebastian. Der er i øvrigt sket meget med komforten og “varmen” gennem de sidste år.. Det fungerer ganske udmærket.

Reply
Sebastian Krausing 19. maj 2012 - 10:31

Hehe, ja lige præcis. Klimaanlæget skal bare skrues helt op, varme i sædet og knald på luftdyserne i sædet 😛

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk