Home Living Sofakompagniet.dk – om at tage skeen og sofaen i egen hånd

Sofakompagniet.dk – om at tage skeen og sofaen i egen hånd

written by Nicolai Klingenberg 8. februar 2013
Pin It

Hvad gør man, når man tror på en idé, men ikke helt kan få det sidste led til at købe idéen og sælge den videre? Så etablerer man sin egen virksomhed, hvor man sælger løjerne online. Således gjorde Cathrine Rudolph-Christiansen og hendes mand – resultatet hedder Sofakompagniet og i dag sælges sofaerne til mere end 30 lande…

Cathrine med et par egne designs... Læs den fulde historie herunder...

Cathrine med et par egne designs… Læs den fulde historie herunder…

I står bag Sofakompagniet.dk – men hvad går det egentlig ud på?
Sofakompagniet er udelukkende en Webshop. Vi sparer alle dyre omkostninger væk såsom fysisk butik, showroom og andre mellemled. Derved kan vi tilbyde meget konkurrencedygtige priser. Så skal det da også nævnes, at vi specialiserer os i anderledes design. Retro er kendetegnet ved alle vores modeller.

Bemærk også benene - her findes også et bredt udvalg...

Bemærk også benene – her findes også et bredt udvalg…

Hvordan kom I på idéen?
– Vi har i fem år designet, produceret og solgt sofaer til det hele verden. I andre lande (end Danmark) er der et større udvalg af retro-sofaer og især i England, Australien og Norge, har vi set en stærkt stigende efterspørgsel efter netop denne type sofaer. Desværre har vi ikke haft held med at overtale de danske møbelkæder til at tage disse sofaer ind i deres sortiment.
Vores overbevisning om at denne type sofaer kunne sælge i Danmark fik os til at tage en beslutning om at starte vores egen webshop, sofakompagniet.dk

Gode hynder er vigtige...

Gode hynder er vigtige…

Hvor bliver sofaerne lavet?
– Sofaerne bliver produceret i Vietnam på vores egen fabrik.

Hvad er jeres baggrund?
– Jeg arbejdet i otte år som Product Manager i en havemøbelvirksomhed med ansvar for hyndekollektionen (også med produktion i Vietnam). Igennem dette arbejde opstod flere gode relationer. Efter det job, etablerede min mand og jeg firmaet Scandinavian Design, hvor vi – sammen med en vietnamesisk fabrik – byggede vi en sofakollektion op. I dag sælges vores sofaer i over 30 lande.

Nu også med stol med lidt skarpere linjer...

Nu også med stol med lidt skarpere linjer…

Hvis I skulle beskrive stilen – i generel forstand – for en, der står med ryggen til, hvordan ville det så lyde?
– Ganske enkelt “Moderne retro”.

Hvordan er det gået hidtil?
– Vi har eksisteret i et år. Det går stærkt fremad. Problemet lige nu er, at varerne bliver solgt inden de når lageret.

Moderne retro? Jo, egentlig.

Moderne retro? Jo, egentlig.

Hvad kan vi forvente at se fra Sofakompagniet.dk fremadrettet?
– Flere spændende designs! Måske flere produktgrupper såsom sofaborde kommer muligvis på programmet. Og så satser vi på at udvide konceptet til andre lande på sigt.

Kan I beskrive det perfekte sofa-øjeblik?
– Det perfekte sofa-øjeblik? Dem er der mange af! Den første, jeg lige kommer i tanke om, er, når man efter en lang dag endelig får tid til at sidde med benene trukket op og et tæppe. Den der halve time inden man falder i søvn… Det er det bedste sofaøjeblik!

Der findes i øvrigt langt mere kulørte løjer til siddemøblerne.

Der findes i øvrigt langt mere kulørte løjer til siddemøblerne.

Andet godt at vide?
– Vi gør meget ud af personlig betjening. Vores salgsteam står altid til rådighed online med svar på diverse spørgsmål. Derudover kører vi selv ud med vores sofaer. Når vi er i dialog med kunden, finder vi frem til den dag, der passer kunden bedst at få sin sofa leveret.

Besøg Sofakompagniet her <–

 Tosset med ting til boligen? Besøg kategorien Living her <–

 

Pin It

You may also like

  • Super godt gået. I laver rigtig fine møbler hvor pris og produkt matcher. Der må sidde et par indkøbere rundt omkring i “kæderne” med røde kinder og ører…

  • nicolaiklingenberg

    Alternativt kommer kæderne retur inden længe…? 🙂