Har du hørt tale om Jørgen Aakjær Jørgensen? Det har du nu – og han var stifteren af Møbelintarsia 1948. Før dette kunne lade sig gøre, måtte han dog kunne “noget med møbler”, og det var heldigvis også tilfældet, eftersom han bar både snedker og møbeldesigner. Resultatet af dette? En del. Blandt andet sofabord No. 25.

Og så er der breaking news, for afsenderen af dagens nyhed indleder denne med ordlyden “Fransk flet har i den grad fået en renæssance i boligindretningen…” Kan du gætte sammenhængen? Netop – sofabrod No. 25 byder på fransk flet. Skal du vældig moderne, vil jeg være så morsom at foreslå, at du får anlagt en fransk fletning og køber bordet.

Pjat og pjank til side. Overskriften lovede, at bordet har plads til print – og med dette mener jeg, at bordet rummer en magasinhylde (af flet). Det oprindelige design stammer fra 1960’erne, og i dag er “fletten” lavet af bambus. Det er måske ikke så fransk, men man lover til gengæld, at det er bæredygtigt.
Fletten er i øvrigt med til at give bordet et mindre tungt udseende – og det understøttes da også af den lyse eg. Er du mere til lidt mørke? Snup en variant af røget, olieret eg, men forvent, at fletten stadig er lys. Jeg kan ikke helt greje, om jeg kan lide den variant – havde det hele været mørkt, var det umiddelbart bedre, men det er måske bare mig.

Må jeg lige komme med et input mere? Omend det kan være fristende at placere diverse remote controls til elektroniske underholdningsapparater på hylden, så undlad dette, da disse med stor sandsynlighed ikke vil klæde møblet. Selvom et ugeblad måske bliver læst mere end en coffee table book, så tænker jeg, at Weekendavisen vil stå godt til sofabord No. 25 – særligt hvis man måtte sammenligne med ældre udgaver af Ugens Rapport eller Mit livs Novelle.
Prisen? Fra 11.995 danske kroner. Derudover – men uden at komme med nogle konkrete eksempler – lyder historien, at de oprindelige
Rundt om Jørgen
Jørgen Aakjær Jørgensen blev udlært snedker ved Teknologisk Institut og præmieret med bronze for flot arbejde. Sidenhen rejste han til Sverige, hvor han specialiserede sig i den unikke og oldgamle håndværksteknik, Intarsia, hvorfra inspirationen til navnet Møbelintarsia opstod. I dag produceres møblerne af hans barnebarn Nanna Aakjær Svendsen.

Der er mere boligstof på My-Pleasure.dk her
FACEBOOK HER