Home Living CH78 aka Mama Bear – bjørnen sover (ikke længere)

CH78 aka Mama Bear – bjørnen sover (ikke længere)

by Nicolai Klingenberg

Så for den – nu er der møbelnyt. Denne gang skal vi omkring to gamle kendinge – den ene hedder Hans J. Wegner, og den anden CH78. Det usexede modelnavn har dog også et alter ego, som lyder Mama Bear, og det er netop den “mutti”, det her skal handle om…

ch78 wegner
Voila – dagens Mama Bear. Lige til at sidde i.

Morsom fakta: Wegner nåede at kreere i nærheden af 500 stole i løbet af den tid, han gav den som formgiver. Det er en del.

Det er Carl Hansen & Søn, som traditionen tro, har taget designet til sig. Udtrykket traditionen tro skal findes i, at biksen har produceret en del af Wegners kreationer i 70 år, men denne gang skal vi over i afdelingen for højryggede hvilestole. Det oprindelige design blev til i 1954, og man har erfaret, at Wegner ikke var tilhænger af hippe tendenser eller modeluner af kortvarig karakter, men i stedet gik efter at skabe noget, der kunne fungere og begå sig langvarigt.

wegner chair
Huha, det er flotte former.

Mama Bear Chair er i øvrigt blot et øge/kælenavn, men mit bud er, at det er stolens overpolstring og let “bamsede” udseende, der var anledningen hertil. Dengang såvel som i dag får du armlæn og ben af massivt træ, og netop benene er skråstillede for blandt andet at favne bredt på gulvet for at sikre stabilitet. Armlænene er i øvrigt ikke blot klædelige og en kontrast til polstringen, men træet beskytter også polstringen på et sted, hvor denne ellers nemt kunne blive vældig slidt.

mama bear ch78 wegner
“Ikke slide på stoffet. Nå… Det er ok…”

Vidste du i øvrigt, at Hans J. Wegners døtre er med til skabe “relanceringerne” af hans kunnen og gøren? Det ved du nu. Kan du også se, at Mama Bear – aka CH78 – stolen har et sæt vinger, der kan minde en smule om designet fra en øreklapstol? Du skal dog være ualmindelig bredhovedet, for at gå glæde af klapperne og vingerne på samme tid, men du forstår nok konceptet alligevel.

wegner ch 78
To bjørnemødre

Jeg kunne blive ved, men jeg holder her. Næsten da. CH78 stolen lander i forretningerne næste måned, og den kommer til at koste 24.995 kroner. Har du pengene, men mangler du målene, så kommer de her: Siddehøjde 40 centimeter, højde på højeste sted 106 centimeter, dybde 80 centimeter samt en bredde på 84 centimeter.

PS: Du kan vælge betræk af både læder eller talrige stoffer, mens du kan vælge eg eller valnød som træoverflader.

Der er mere bolig på My-Pleasure.dk her

Mor bjørn er på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk