Home Living Når kunstprisen dobles på få timer – Peter Hvidberg taler ud

Når kunstprisen dobles på få timer – Peter Hvidberg taler ud

by Nicolai Klingenberg

Der kan komme herlige artikler og fakta ud af bekendtskaber, som er opstået på Facebook. Jeg bliver jævnligt tippet til et og andet, og andre gange falder jeg selv over noget. Eller nogen. I dag handler det om Peter Hvidberg, som gør sig i kunst via sit virke som gallerist. Men ikke helt som de andre. I hvert fald ikke dem alle…

Warhol Brillo og et par Hirst i baggrunden

Warhol Brillo og et par Hirst i baggrunden

– Jeg er jo ikke intellektuel gallerist, men modsat nogle af de andre vedstår jeg mig, at jeg gerne vil tjene penge på kunsten… Sådan lød det, da jeg spurgte Peter, om han ikke havde lyst til at nedfælde et par ord. Det havde han – og herfra er ordene Peters.

Efter nogle års dødvande ser det ud til, at priserne på det internationale kunstmarked går gyldne tider i møde igen. Et helt friskt eksempel kommer fra London, hvor Phillips De Pury (www.phillips.com) netop har afholdt auktion over moderne kunst og multipler i form af litografier og skulpturer.

Et rigtigt gode eksempler på, at der er gang i sagerne, er for eksempel Damien Hirsts ”Mickey” – et stort screen print som måler imponerende ca 150 x 85 centimeter.

12 prikker giver Mickey.

12 prikker giver Mickey.

Editionen i den store størrelse blev udgivet i et lille eksklusivt oplag på kun 50 signerede og nummererede eksemplarer. I forbindelse med min rolle som kunstsamler og -handler, blev jeg ringet op fra Hirst’s salgskontor på udgivelsesdagen for knap et halvt år siden. Prisen var 7.000 GBP – og jeg slog til med det samme. Hirst er nok verdens mest sælgende kunstner, og han udgiver mange editioner. Men lige denne havde jeg på fornemmelsen ville gøre det bedre rent økonomisk.

Dels fordi Hirst leger med store prikker (dots), som han er så kendt for, og med værkerne skaber han en meget enkel og let genkendelig Mickey med meget få midler. Bare prikkerne og farverne skriger MICKEY. Samme dag som udgivelsen blev udbudt til salg, steg prisen på to timer til 10.000 GBP og ved dagens afslutning, hvor der blev meldt udsolgt, var prisen oppe på 14.000 GBP ved udgiveren Other Criteria – det dobbelte af om morgenen. Jeg har dog ikke tænkt mig at sælge, for købet er til egen samling, og det bliver kun mere værd. Det postulat er blevet til fakta, for det første eksemplar, som er udbudt på auktion, solgtes i fredags på Phillips for 32.500 GBP. Så det er en helt fornuftig værditilvækst på under seks måneder.

Mickey og en original Banksy

Mickey og en original Banksy

En andet eksempel fra samme auktion – og i øvrigt lottet lige før Hirst – var Jeff Koons ”Dom Pérignon Balloon Venus” fra 2013. I bund og grund en skulpturel champagnekøler i 650 eksemplarer i samarbejde med Dom Perignon. De blev udbudt til salg i slutningen af 2013 til en en pris omkring 12.000 GBP – jeg kom desværre for sent. Og når jeg siger desværre, så er det fordi, den på auktionen solgte for 52.500 GBP et år efter den kom på markedet til en fjerdedel af den pris, den lige solgtes for forleden. Men OK så følger der også en flaske Dom Perignon med Magenta farvet folie med i hammerslaget…

Koons og Dom Perignon - den sag husker jeg særdeles godt og tænkte, at det var det rene galskab, at en køler skulle koste så meget... Det var nærmere galskab ikke at købe den

Koons og Dom Perignon – den sag husker jeg særdeles godt og tænkte, at det var det rene galskab, at en køler skulle koste så meget… Det var nærmere galskab ikke at købe den

I øvrigt synes jeg, det er interessant, at begge nævnte eksempler ligge i den omsiggribende trend, hvor store kunstner brands og konsumerbrands samarbejder. Generelt opnående POP og Neo Pop de bedste priser. Samme udvikling ses på Christies og Sothebys.

Kort om Peter Hvidberg:
Peter er kunstsamler og kunsthandler og er måske mest kendt for sit kontroversielle køb af en Banksy mur fra Betlehem i 2014. Se mere på hans hjemmeside www.multiplesinc.com

 

Hæng ud med My Pleasure på Facebook her

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.