Home Grej & grooming Den med de sidste julegaver, som kan fås på falderebet – og dba.dk

Den med de sidste julegaver, som kan fås på falderebet – og dba.dk

written by Nicolai Klingenberg 22. december 2016
Pin It

Det er ved at være tid. Faktisk er der ganske få dage – og timer – til juleaften. I stedet for at vente på, at en nyhedsvært bevæger sig ind i et stormagasin for at interviewe panikslagne indkøbere om mangt og  meget, har jeg nedfældet en håndfuld ord og bud på ting, du kan handle i sidste øjeblik. Brugt endda!

Et par bud. Men der kommer flere. Og farvefotos!

Et par bud. Men der kommer flere. Og farvefotos!

Enhver kan ønske sig noget nyt og traditionelt, men hvorfor ikke et kaste et blik på nogle af de sager, der fungerer fint, omend de har levet et tidligere liv andetsteds?

Nok snak – der skal handles pakker, og her kommer det første bud.

Skriveredskabet
Alt er digitalt. Alt foregår online. Næsten da. Af og til skal der gøres noter, skrives en rar eller ligefrem kærlig hilsen eller måske bare en dosmerseddel. Her kan det være fint at foretage det skrevne med en pen, som er givet med kærlig tanke – eller om du vil: En lidt finere sag. Der vil være tale om en gave, som manden vil gøre alt i verden for at have på sig så ofte som muligt, og der vil blive passet gevaldigt godt på den. Den skal enten have sin plads i inderlommen eller på skrivebordet – og bruges flittigt eller blot til vigtige underskrifter eller skrevne erklæringer.

En pen. I inderlommen.

En pen. I inderlommen.

Årstalsrelationen
Her skal det handle om nostalgi i form af et årstal. Årstallet bør have en eller anden form for relation til dig og modtageren – eller modtageren alene. Men hvor i alverden, finder man et årstal? Der er talrige muligheder – kig for eksempel på vinflasker, kunstværker, kvitteringer i almindelighed samt champagne. Alternativt kan du få en gravør til at notere en dato eller et år på det, du har fundet. Årstallet kan have en relation til det år i mødte hinanden, blev gift, fik barn eller modtageren blev født.

Årgangs-relation

Årgangs-relation

Tidsmaskinen
Jeg har skrevet talrige ord, artikler og linjer om ”de gamle ure”, og jeg gør det gerne igen. Husk på, at et ur ikke behøver at være nyt – eller nødvendigvis Rolex – for at være godt. Du kan fint finde et ældre ur, som du kan give – og som modtageren kan bære ved særlige lejligheder. Kig så efter de ure, der er beskrevet som værende med ”mekanisk urværk”. Så er du langt. Kan uret tælle skridt, lyse i mørke eller vise SMS’er? På ingen måde. Men det vil holde længere end et ur, der kan sådant.

Ikke helt gammel, men særdeles nydelig

Ikke helt gammel, men særdeles nydelig

Var det bare det? Nej. Der er faktisk flere idéer i spil, og dem finder du hos dbaguide <– her

Artiklen er præsenteret i samarbejde med DBA.dk

My Pleasure pakker den ind med tape

Pin It

You may also like