Home EkviperingGrej & grooming Bond Moments – tanker om feel good

Bond Moments – tanker om feel good

by Nicolai Klingenberg

Den nok så omtalte Bond film “Spectre” er endnu engang på det skrevne tapet her på My Plesaure. Det skal handle om at føle sig fint og godt tilpas som mand. Gillette har nemlig forespurgt, om jeg kunne tænke mig at gøre nogle tanker om dette fænomen, og det kunne jeg så sandelig godt.

Jeg er hverken agent eller på deling af efternavn med en sådan, men jeg blev bedt om at dele nogle tanker...

Jeg er hverken agent eller på deling af efternavn med en sådan, men jeg blev bedt om at dele nogle tanker…

Det er begrænset, hvad man kan pynte sig med som mand, men i dag skal det handle om nogle af de få, men fine sager, man kan pynte sig med. De ikke-materielle sager håber jeg, at du har styr på – disse kunne være elementer som selvsikkerhed, en medmenneskelig tilgang til livet og en ordentlig opdragelse. Disse elementer klæder enhver mand, men er selvsagt ikke noget, man kan købe sig til. Det er en del af den dannelse, der gerne skulle være forbundet med ens opvækst og et par velfungerende forældre.

Men nu til det materielle og mere følbare. Produkter og ejendele, som – med lidt god vilje – kan gøre en glad mand endnu gladere eller velekviperet.

Et armbåndsur
Det er så oplagt, som noget kan være. I min verden bør en mand aflæse tiden på et klædeligt armbåndsur fremfor telefonen. Dermed bliver telefonen oftere i lommen og med et ur på håndledet, vil du med tiden være udstyret med et produkt, der bliver en del af dig. Prisen? Det skal jeg ikke kloge mig på, men gå efter kvalitet og gerne fra Schweiz. Du kan komme i gang med et vintage ur for få tusinde kroner, og jeg vil æde min gamle lommeklud på, at du vil særdeles tilfreds med et sådant fremfor et nyere og – med al respekt – kønsløst modeur.

Lædervarer
Erhverver du dig et flot stykke læder i form af en pung eller en kortholder, kan du glæde dig over, at læderet lever sit eget liv. Patineringen bliver en uundgåelig, men fin faktor efterhånden som læderet bliver brugt. Glem de syntetiske materialer, køb noget, der er designet til at holde og ældes med ynde.

Øjenskygge
Et par solbriller bør være at finde i enhver mands ejerskab. Du bliver hverken agent eller musiker-pinger, men har du mod på at gemme et par trætte øjne klædeligt, så er solbrillen alle tiders. Er du bilist, vil du ydermere finde et par solbriller særdeles anvendelige, når solen hænger lavt på himlen henved efteråret og vinteren – og når den står højt på himlen om sommeren.

Smykker
Nogle vil korse sig over sammensætningen af ordene “mænd og smykker”, men jeg vil mene, at enhver man som minimum bør eje et par manchetknapper. Det klæder enhver skjorte og løftet nemt en fremtoning fra fin til “bravo”. Undgå de morsomme manchetknapper med ølkrus og terninger, og kig eventuelt efter noget i departementet for ædle metaller: Sølv koster ingenlunde en formue, men patineres også fint. Og så kan de pudses, hvis du mod forventning måtte kede dig en dag. Skulle du være lidt mere pynteløste, kan du kigge efter en slipsenål, et elegant og underspillet armbånd af en art eller måske en ring, hvis du er gift.

Et bud på "gear"...

Et bud på “gear”…

Indlægget er sponseret og lavet ud fra mit eget hoved i forbindelse med Gillettes engagement med den aktuelle Bond-film, Spectre. Idéen er, hylde mænd og opfordre dem til at få flere “Bond Moments” i hverdagen, hvilket blandt andet kan ske med brug af en Gillette Fusion ProGlide shaver med FlexBall teknologi – i hvert fald, hvis man spørger Gillette.

Find My Pleasure her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk