Home Porsche 912 En mand og hans Porsche 912 – Henrik Milling

En mand og hans Porsche 912 – Henrik Milling

by Nicolai Klingenberg

Som tidligere skrevet har jeg lovet at bringe et par historier om mænd og deres biler. I dag handler det om en søstervogn – altså en Porsche 912 – og ejeren, Henrik Milling , fortæller et og andet om vognens historie, det perfekte køreøjeblik og lidt om Natalie Portman. Hvordan det hænger sammen, kan du læse herunder…

Mr. Milling - tilsæt Natalie Portman og... Nå, never mind.

Hvornår fik du første gang øjnene op for Porsche 912?
– En morgen kommer jeg på arbejde i radiohuset, og der står der en cremehvid 912’er på P pladsen. Jeg bliver fuldstændigt som forstenet og står og kigger på den så længe at jeg er ved at komme for sent til mit program. Det var KLART for mig at jeg måtte have de linier fra den bil ind i mit liv!

Hvad er det lige, der gør, at du faldt for 912’eren?
– Designet er simpelthen udført så lækkert at bilen ser ud som om den kører 200 km/t, selv når den står stille. Det er et tidsløst stramt tysk design, men fuldt af den passion man egenligt ville forvente af en italiensk sportsvogn. Jeg kan næsten ikke tilskrive det til andet end at Porsche er fra Stuttgart, og det ligger tilpas sydligt i Tyskland, til at man kan få overraskende mange pastaretter i byen restauranter.

Velkendt for undertegnede - men jeg bliver aldrig træt af de linjer.

Din egen 912’er er…?
– Min 912’er en 1967, sølvgrå med sort indtræk. 5 gear med en superneunziger boxer 4 motor med 90 heste. Bilen har ingen radio eller stereoanlæg – det er ikke nødvendigt – der er masser af musik når man trykker speederen ned.

Bilen er originalt solgt i Santa Rosa Californien i 1968, og derefter solgt til en hollandsk pensionist i 2001. Han har stået et sted udenfor Amsterdam og restaureret bilen, men kunne ikke rigtigt bruge den som den søndagsbil ham og konen havde håbet på. En venlig mand fra den lokale Citroën forhandler købte bilen, hvor den stod som blikfang i et par år. Og da den kom til salg så slog jeg til!

En nysgerrig kigger ind i 912'eren.

Det perfekte 912 øjeblik?
– Den perfekte køreoplevelse i en 912’er er at give bilen lidt smæk op til 5.000 omdrejninger på een af de gamle amtsveje, på en høj forårsdag. De lange lidt småkurvede stræk er fuldstændigt som skabt til bilens accelerationer, og ret præcise styring – altså for en sportsvogn fra 60’erne præcise.
Og så lyder motoren SÅ skønt, når den rigtigt får lov at yde.

Beviset på, at det godt kan være pænt at have noget skrevet over lænden.

Hvad skal enhver 912’er mand vide om modellen?
– Sjovt nok er bilen jo en 911-sparemodel, som kun er fremstillet for at kunne give det amerikanske marked en  entry model. Porscherne var i gang med at blive rædselsfuldt dyre at købe i USA i 60’erne pga af fragtomkostningerne. Netop derfor har der altid været set ned på 912’eren, som en skrabet og trist undskyldning for den virkelige vare: 911’eren.
MEN! Sådan bliver den ikke set på mere! Vægtfordelingen er nemlig voldsomt meget mere optimal i 12’eren end i 11’eren.
911’erens store boxer 6 motor ligger nemlig helt ude ved bagerste kofanger, hvilket godt kan give nogle lumske køreegenskaber, specielt i glatføre.
912’erens motor ligger nærmest hen over bagakslen. Ikke et ringe sted at smide vægten,  nemlig lige nede på baghjulene. Forskellen i heste er 90 mod 120.
Så med mindre du skal køre på motorvej hver dag i bilen, så er 12’eren faktisk at foretrække.
Vægtfordelings”problemet” løses i øvrigt i 1969, da akselafstanden på 911’eren forlænges med ca 10 cm. Så hvis du skal have den optimale 911 fra før 1969… så skal du have en 912’er

Og det bliver naturligvis anfægtet af alle 911 ejere – og sådan skal det jo være : )

Ekstraudstyr anno 1960'erne - et bullet sidespejl. I like.

Hvad har du altid med i vognen, når du er på vejene?
– Kørehandsker og et stort bredt saligt grin. Jeg ligner kraftedeme een, der er i gang med at få et blow*** af Natalie Portman, hver eneste gang jeg sidder ved rattet i den karet.

Du ved et og andet om musik – en top fem over 912 numre, der udmærker sig til en køretur?
5. Prefab Sprout    “Cars & girls”
4. Tim Christenen   “Jump the gun”
3. Temaet fra Persuaders (De uheldige helte)
2. Spleen United “Neandertal” albummet
1. Hele soundtracket fra Steve mcQueen filmen “Bullit” – fra ende til anden!

Mere ekstraudstyr i form af trærat. Dythorn er standard.

Og så er der noget med et Steve McQueen løb for gamle biler….?
– Hvilket løb? – Har aldrig hørt om det – host host. Kunne skrive om det – men ville så blive nødt til at dræbe mig selv…

You may also like

8 comments

mads 15. juni 2011 - 22:05

God artikel, og personligt er jeg helt vild med Henrik Milling. Han er altid god for en god historie fra musikkens verden, når han er i radioen. Helt klart en af p3 største personligheder (selvom han er mere på den nye smart internet radio nu) Da man kender hans stemme så godt, kan man næsten hører ham snakke når man læser teksten.

Reply
Nicolai Klingenberg 16. juni 2011 - 08:50

@Mads: Tak for ord og feedback. Jeg er også tosset med både stemme og den stemning, der følger med, når han fortæller om musik og andet godt på P3. DAB-radiomanien er jeg endnu ikke røget på endnu. Ej heller internetradio. Det kommer nok en dag. 🙂

Reply
Philip Bo 16. juni 2011 - 15:36

Spændende interview, uden tvivl!

Savner dog et bedre billede. Det første billede ville være rigtig godt hvis ikke hans fod var klippet væk. Hele kroppen skal med, – hvis ikke dette er muligt så beskær lige omkring knæene.

Reply
Nicolai Klingenberg 16. juni 2011 - 22:59

@Philip Bo: Det var, hvad jeg havde, men jeg kan godt følge dig. 🙂

Reply
Christian Ellegaard 24. juni 2011 - 21:50

“Beviset på, at det godt kan være pænt at have noget skrevet over lænden”

Storartet!

Reply
Nicolai Klingenberg 24. juni 2011 - 22:17

@Christian: Mange tak – det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver glad for pæne ord om selv de mindste detaljer a la en billedtekst. 🙂

Reply
Bro77 8. april 2012 - 19:25

Hej, god artikel og spændende læsning. Er selv vild med 912érne og vil gerne have en, derfor spørger jeg forsigtigt på prisen på Millings. Den ser ud til at være i meget god stand .

Reply
Kent 4. august 2012 - 21:08

God artikkel Og billeder. Har selv en 912 targa fra 67 med kort aksel afstand. Nr 210 af 450 stk I 67. Fed bil! Mangler ” original ” air con.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk