Nanna bad mig hjælpe. Det drejede sig om en trailer. Og hvad gør man ikke for en kop kaffe og en skål vingummier hos DR? Jeg ville helst have ageret ham i jakkesæt, men den plads var taget. Måske har du set klippet på Danmarks Radio – hvis ikke, får du det lige her i dagens indlæg. Og hvem er Nanna egentlig? Og hvad er det for noget med reklamebranchen?Læs du bare med.

Det er faktisk et godt stykke tid siden, at sagen blev vist i fjernsynet - jeg beklager, jeg først får den delt i dag.
Herunder får du så klippet – direkte fra Youtube i øvrigt.
Og så var der lige noget om Nanna og reklamebranchen. Hun og jeg har arbejdet sammen på et reklamebureau, før der var noget, der hed finanskrise. Jeg var at finde bag skranken som receptionist (det der vist i dag hedder Office Manager), men med lov til at arbejde med tekstforfatteri og konceptudvikling. Det var drønskægt og over et årti siden. Mit år på bureauet bød på talrige oplevelser – lige fra festlige firmafester med velhavende kunder, som kunne formå at få åbnet baren på SAS Royal Hotel ved to klap i hænderne, hvorefter kunden brød ud i operasang.
Det blev også til en tur til London, hvor den administrerende direktør trådte ud af herretoilettet med en turban af wc-papir på hovedet, en armlægningskonkurrence, hvor jeg vandt, men aldrig fik indfriet præmien om en lønstigning på 50 %. Derudover fik jeg vist, hvordan man kan ryge i flyverskjul i et ægte tæppe, der blev fotokopieret en røv til en julefrokost, vi røg som skorstene på kontoret, og vi var en mindre gruppe, der gik ud sammen under navnet DDT, som stod for Den Danseglade Trio. Jeg fik også høstet en pris for noget tekstarbejde i en kampagne for yngre branchefolk, men jeg nåede også at blive ti år ældre på en eftermiddag, da jeg skulle brevflette og udsende julekort til omkring 500 mennesker.
Nå, det skulle lige nævnes. Jeg er nemlig begejstret ved gode minder og anekdoter, og ovenstående tid er værd at huske tilbage på. Måske en re-union ville være på sin plads.
God lørdag!
9 comments
Fede tider – dem før finanskrisen!
Absolut. Men det er nu stadig fede tider. ;O)
Det er sku en cool trailer (?) for verdens bedste radio, og så med min ynglingsblogger…
Tak for de ord, Martin! Det varmer på sådan en efterårsdag.. 🙂
Åh ja, de gode gamle dage. Så ung og yndig, du så ud. I konfimandjakkesæt og fønbølget hår.
Duftern efter tordenvejr hvor luftern er nyrenset.
Flotte fyr !!!
Jamen jeg kommer da
JJ – giv lyd, når du er hjemme så!