Ih du søde milde – så forsvandt der endnu en uge. Den ligger dog flot i kassen med skønne minder, og lagringspladsen er alt andet end trang. Jeg fik ydermere foreviget nogle skønne stunder med mit kamera, som jeg her har sat sammen med en række korte tekster. Du får også – og afslutningsvis – et flot tip til tilværelsen. Velkommen hid!
Det gode liv
Uha – det var vist en kur ,der virkede.
Det kan jo ske…
Vinen kom på plads…
Så manglede vi bare fisken
Bum. Sprællevende. Ud igen.
Lang lukkertid og levende fisk
Det var først, da jeg zoomede lidt ind på ansigtet, at jeg erfarede, at der i den grad blev stirret.
Stirre-Ulla
Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst fik en ostemad med marmelade og en hertilhørende sort omgang kaffe. Derfor tog jeg et billede af det.
Sommerhus sæt
Det bliver jo egentlig ikke meget flottere.
En sommerdag i Kongeriget
En ringe trøst…
Det var en flad fornemmelse af komme tilbage i egen vogn. Croissanten hjalp lidt på det.
Von Jørgen med hovedbeklædning.
Hat-man
Den ene støttearm var færdig…
Nogen havde lænet sig lidt rigeligt på den ene støtte.
“Fed bil Klinge…. Pfff…”
Der blev grinet hånligt af min vogn. Måske med rette.
En anden dag – en anden hund.
Dog-spotting
Jeg kom hjem fra en opgave og modtaget så flot.
Træt af skrub af kaffe?
Prøv velkomstkomiteen…
“Mmmmmh…..smisk-smask….”
Jeg har en festlig indvirken på folk
En transportabel kassettebåndsafspiller.
90’erne. Bare drøn-kulørt.
“Den skal bare have lidt tape…”
En skævert
Jeg var i. En gang.
Trip-trap
Postkort fra Sverige!
Der blev dækket op ude mod øst
Vi besøgte Celina, Jacob og deres vagthund…
*Snif*
Gammelfar fik en hånd. Og et par glas vin.
Op-se-dasse
Solnedgangen måtte for alt i verden foreviges.
*klik*
Vi var i Schweiz….
Allo?
Nogen havde tabt et stykke kameraudstyr.
Blitz
“Du må ikke prøve dem sådan rigtigt på – men du må gerne holde dem op foran dig. Kortvarigt!”
Anders er aldeles stolt og begejstret for sine nye mægler-natbukser
Man skal begynde tidligt.
Først køre – så læse.
Flot selskab, flot lejlighed, flot aften. Sådan.
Jeg mindes, at pigerne dansede
Jeg holdt øje med de små. Og havde åbenbart fået vand i fødderne.
*Klap*
En ny tradition blev indført.
“Så høj…”
Hermed kom vi til slutningen af de ellers endeløse, virtuelle papirbaner. Der er altid plads til mere, så vi ses i næste uge. Og husk, at hvis skal række en skarp genstand til nogen, så bør du selv holde på stålet og række skæftet mod modtageren.
