I dag er så dagen, hvor BLADR er en læsbar realitet. Inden jeg – og AD’er Nis Klamer – kommer for godt i gang, skal der lyde et overordentligt stort tak til alle jer kreative sjæle, som har bidraget med et og andet. BLADR er klar til blive læst – enten på din tablet eller på din computer. Det et kreativt fra ende til anden. Og det er gratis. Fordi det er dig.
Egentlig står det meste skrevet i lederen, men når nu jeg er i gang med at taste løs, skal du vide, at vi selvsagt søger indhold til næste nummer. Det være sig i form af tanker, ord, illustrationer, fotos, skitser, noveller, digte og så fremdeles. Send endelig dit bidrag – samt et par ord om projektet og dig selv – til nk@my-pleasure.dk
Som du vil erfare, så har vi både et par kendte og ukendte bidragsydere med. Et herligt miks om du vil – vi vil i hvert fald gerne.
Du vælger i øvrigt selv, om du blot vil kigge eller “hente”. Vil du downloade BLADR, så trykker du blot på “Share”, hvorefter du vælger “Download” til højre på skærmen. Rigtig god læselyst!