Facebook Pinterest YouTube

Snapshots fra B&O verdenspremieren

Jeg var i marken for at skrive endnu engang, og i dette tilfælde var det noget så usexet som en subwoofer, der skulle se dagens lys. Men jeg blev overrasket. Bang og Olufsen har nemlig forenet design og teknologi, så det endelige resultat ikke længere skal gemmes væk. De kommende ejere kan i øvrigt med lethed tilpasse BeoLab 11 til de hjemlige omgivelser – “wooferens” kan ikke blot hænges på væggen, men kan også få forskellige farver på ydersiderne.

BeoLab 11 ligner ikke en traditionel subwoofer - forvent blødt og "femi" design.

Navnet er BeoLab 11, og det ligner ikke en subwoofer – nok nærmere en form for installationskunst, som man godt gider kigge på. Og også i længere tid. Pressen blev fordret med lange udredninger om udviklingen, og det gav for alvor mening, da sagen blev mokket til det nye BeoVision 10 på 46 tommer. En agentfilm fik nyt liv i sig, mens en George Michael koncert på Blue-ray fik hårene til at rejse sig. Det var nærmest som at være der selv.

BeoVision 10 størrelse 46 tommer - her med agentfilm og BeoLab 11

Lydfetichisten Martin fra Bang & Olufsen - bemærk tungt, teknisk udstyr.

B&O kan også noget med lyd i biler. Det ved Aston Martin blandt andet, men nu ved Mercedes det også. En Mercedes SLS AMG er nemlig blevet udrustet med et BeoSound AMG, der virkelig omdanner vogntøjet til en kørende koncertsal. Eneste problem for køreren må være, hvorvidt der skal prioriteres motorlyd eller lydbølger i kabinen.

Mågen er landet - Mercedes SLS AMG

Et kig ind i den rullende koncertsal.

Det var i øvrigt DR Byens Studie 3, der lagde lokaler til lanceringen, og bedre lokaler kan vel næppe findes, når det kommer til optimal akustik. Jeg blev oven i købet interviewet til TV2 Finans, som blev vist selv samme dag. Klippet har jeg dog ikke været i stand til at opstøve.

De kom rejsende fra nær og fjern - pressen er på pletten.

Jeg var i øvrigt på pletten til sidste lancering, som du kan genopleve her, mens min publicerede artikel på Børsens Pleasure.dk findes her.

De skulle lige med - Marengs med blåbærmousse

  • http://www.dlrk.dk Ignaz

    Hvad koster sådan en SUB-marine der?

    Hep

  • Nicolai Klingenberg

    Sub’en? Lige omkring de 12.000, hvis jeg ikke husker meget galt.