Facebook Pinterest YouTube

Gallery Poulsen byder på fotokunst fra New York

Morten Poulsen, der huserer i Kødbyen med jysk lune og en ukrukket tilgang til kunsten sendte en pressemeddelelse for ganske nylig. Den omhandlede fotokunst, og det fik mig til at stoppe op. Og bede om flere fotos – det lovede nemlig godt i indbakken.

Vi er både over og under jorden i Rainer Hoschs aktuelle udstilling

For mit vedkommende er fotokunst som oftest ganske ligetil. What you see is what you get, og selvom et foto også kan rumme skjulte budskaber og tolkes bredt, så er jeg begejstret for de øjebliksmomenter, som fotokunsten byder på.

Blæksprutte

I øjeblikket er det fotokunstneren Rainer Hosch, der huserer med virtuelle lækkerier hos Gallery Poulsen. Det er New York, der har lagt omgivelser til de mange skud, og selvom byen som ramme er alt andet end nytænkt, så er billederne stemningsfulde – og billederne vækker min rejselyst til New York.

Om der er tænkt over, at teksten "Do what you love" er med i baggrunden, ved jeg ikke, men det er fedt at opdage budskaber uden for det, der er det umiddelbare motiv.

Praktisk info? Så gerne. Værkerne måler 43 x 56 cm og monteret i sort træramme. En sådan løsning koster 7.000 kroner, og der findes fem eksemplarer af hvert foto.

Herlig komposition med manden i baggrunden. Og til højre.

Læg mærke til teksten på billboardet i baggrunden.

Derudover er der en stor væginstallation bestående af 48 små fotos under opsejling. Den kommer til at måle 365 x 280 cm, og kæmpeværket vil omhandle den metriske opbygning af New York, forlyder det fra Poulsen.

Texting.

Hver sin tanke.

Jeg vil også nævne, at samtlige fotos er taget, uden at de optrædende ved det – det giver selvklart et mere realistisk øjeblikmoment, og man “slipper” desuden for, at folk stiller op eller gør sig til foran kameraet.

Til verdens ende. Eller indre.

Der er i alt skudt 68 værker til denne serie, og dette indlæg viser ”kun” de ti af dem. Det er i øvrigt ikke første gang, at Rainer Hosch entrerer Poulsens matrikel – tilbage i 2009 var han aktuel hos Poulsen med udstillingen ”The buzz of urban surroundings”.

Buffed.

Rainer er født i Østrig i 1970 og har været bosat i New York siden 1997, og efter hans egen mening, så er fotografi, det eneste han mestrer. Det kan du selv vurdere hos Gallery Poulsen på Flæsketorvet 24, 1711 Købenavn V. Yderligere information på hjemmesiden her.

  • Dalby

    Rainer Hoschs fanger altid noget spændende og jeg glæder mig til at se billederne!