Home EkviperingGrej & grooming Apporter.se – de svenske bagmændene taler ud

Apporter.se – de svenske bagmændene taler ud

by Nicolai Klingenberg

I dag skal vi nordøst på. Til Stockholm. Her holder biksen Apporter.se til, og de svenske gutter havde i den grad (lange) svar på rede hånd, da jeg spurgte ind til dem. Læs med – og blive klogere på brandet, der rummer flere forskellige accessories til mænd.

I står bag Apporter.se – kan I kort beskrive, hvad I roder med?
– Målet er at fokusere på produkter, der er lavet af naturlige materialer – med et moderne, men klassisk, skandinavisk design. Vi vil gerne tilbyde disse sager til rimelige priser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vort primære fokus er for tiden at kreere produkter, som kan bruges af stilsikre mænd og kvinder, hvor alder og personlig stil ikke er det afgørende. Tanken er helt simpelt, at produkterne skal passe ind, uanset hvor man har produktet på. Apporter betyder ”at tage med” på fransk. Navnet spiller også lidt på begrebet prêt à porter, om man vil. Derudover satser vi på, at produkterne forhåbentlig vil følge ejerne gennem lang tid.

At tage noget med sig...

At tage noget med sig…

Hvordan kom I på idéen?
– Vi har altid haft en interesse for mode og accesssories, så der var ikke så langt, da vi besluttet os for at skabe vores eget. Det, der i begyndelsen, kunne synes som et “sjovt tiltag” voksede til en konkret forretningsidé sidste sommer. Vi så et hul på det Skandinaviske marked – og eventuelt det globale – hvor vores idé og varer passer ind. Begrebet affordable luxury er måske ikke nyt, men det har været vores mantra under hele processen.

Kan man tale om “det vigtigste” produkt hos Apporter, når I nu laver forskellige produkter?
– Egentlig ikke – vi mener selv, at alle vores produkter er vigtige – og helhedsindtrykket – på trods af de forskellige varer – spiller en væsentlig rolle. Men skal vi pege på noget, der symboliserer os bedst, så må det blive vores armbånd.

En del af grundstenen hos Apporter: Armbånd

En del af grundstenen hos Apporter: Armbånd

Og hvad er målet med Apporter?
– At ekvipere mennesker med produkter at høj kvalitet, som kan bruges på alle tænkelige tidspunkter. Skal vi blive lidt højtflyvende, så er tanken om at påvirke folks anskuelser af accessories i bred forstand interessant. Og måske også deres måde at opføre sig på, hvis det skal blive helt stort. Vi tror – og håber – at vores armbånd kan være med til at få folk til at bruge accessories i højere udtrækning. Det er muligvis en kliché, men der er stadig mange, der ser uret som deres eneste “tilbehør” – i hvert fald i den mandelige garderobe.

Kan I fortælle lidt om jeres armbånd?
– Vores armbånd bliver lavet helt og aldeles fra bunden og i hånden i vores værksted i Stockholm. Vi vælger nøje de forskellige og naturlige materialer ud med ambitionen om, at hvert armbånd skal have et unikt “touch”. I modsætning til nogle andre i branchen, så tråder vi kuglerne på en wire i rustfrit stål for at forhindre, at armbåndet giver sig og bliver slapt med tiden. Vores armbånd fås i to variationer – et single og et dobbelt – på førstnævnte er stenkugler 6 mm i diameter, mens de er 4 mm i diameter på den “dobbelte”.

Dobbeltdækker

Dobbeltdækker og “single”

Hvad kan vi forvente at se fremadrettet?
– Lige for tiden arbejder vi for fuld skrue på et Oxfordskjorter, som gerne skulle komme på markedet her ultimo marts. Derudover har vi fokus på læderprodukter. Til sommer lancerer vi badetøj – for tiden er disse på tegnebordet, men da vi arbejder med forholdsvis små mængder, plejer det at gå ganske kvikt, når vi når en fælles enighed, og så er der ganske kort til det færdige produkt.

Hvor bliver jeres varer produceret?
– Vi får fremstillet vores produkter på flere steder. Vi søger til udlandet og går efter steder, der kan tilbyde den bedste kvalitet i forhold til produktionsomkostningerne. Huerne er produceret i Skotland på et sted, der har aner tilbage til 1700-tallet. Stenene til vores armbånd køber vi i hele verden, hvorefter de trækkes på “wire” i Stockholm. Kortholderne er syet i Kina, hvor læderet og ruskindet sendes til fra Italien.

Den kan stadig bruges...

Den kan stadig bruges…

Hvad har I altid selv med jer, når I forlader hjemmet?
– Vi har forholdsvis forskellige smag, men fælles for os alle er en begejstring for blå skjorter i flere afskygninger. En blå skjorte kan bæres på uendeligt mange måder, og derfor er der også en “måde” til hver og en af os. Udover skjorten er det svært at klare sig uden sin iPhone, så den ryger også på listen. Nedenstående bud er også gode…

Og skjorten er faktisk blåstribet

Og skjorten er faktisk blåstribet

Hvis man tager til Stockholm i nær fremtid, hvad skal mand så opleve?
– Lige for tiden, skal man måske kigge til lidt varmere steder, ha ha! Men lige straks blomstrer Stokholm for alvor, og folk vågner op fra deres vinterdvale, gruset fejes væk fra gaderne og udeserveringerne bliver en realitet. Personligt holder vi af at tage en drink på Mose Backe på Södermalm, hvorfra man har udsigt over hele byen og havet. Derefter fortsætter vi gerne til udendørsklubben F12, som kun har åbent om sommeren. Når der skal restitueres dagen derpå, kan vi anbefale en brunch på Berns.

Hvad kommer til at kendetegne den svenske mand i 2013?
Vi mener, at den Skandinaviske modescene er mere spirende end tidligere – mange af de store mærker skejer mere ud end vanligt, og det åbner for nye tendenser. For vores eget vedkommende mener vi – sjovt nok – at smykker vil komme til at spille en større rolle fremadrettet.

Apporters bud på accessroies til mænd

Apporters bud på accessories til mænd

Et bud på et svensk, mandligt stilikon?
– Det er ikke nemt for at at pege på en person, da vi er tre i firmaet. Men hvis vi må gå lidt bredere ud, kan vi godt blive enige om Gants chefsdesigner Christopher Bastin. Han er glad for blå skjorter og vintage Rolex ure, som er noget, vi alle tre begejstres ved. Derudover har hans arbejde med at få Gant Rugger frem virkelige båret frugt – og mærket er efter vores mening steget i graderne, så “brandet” i dag er en inspirationskilde for både den moderne og klassiske garderobe.

Christopher Bastin

Christopher Bastin

Sikke en omgang! Vil du vide mere, kan du besøge de svenske gutter her på Apporter.se

Mere af samme stil? Besøg kategorien Kluns, grej og grooming her

 

 

You may also like

2 comments

Kim 27. marts 2013 - 15:38

Kan man købe dem i København ??

Reply
Ludvig Lindberg 28. marts 2013 - 07:35

Hej Kim, vi letar efter distributörer i Danmark så för tillfället kan man bara köpa dem i vår webshop. Du har alltid möjlighet att skicka tillbaka en produkt om du inte skulle bli nöjd! Hoppas att vi snart finns i butik i Köpenhamn! /Ludvig, Apporter

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk