Home EkviperingKluns Modeugen set fra siden, fantastiske fund og en video

Modeugen set fra siden, fantastiske fund og en video

by Nicolai Klingenberg

Modeugen raser. Der er dem, der har ventet længe på denne happening, og så er der dem, der glæder sig til, den er overstået. Ugen er ikke til at komme udenom, og de sociale medier flyder med fancy hashtags, videoer med klapsalver og fotos af goodiebags. Magnus Breum sendte mig nogle ord og et par fotos, som jeg gerne vil viderebringe. Det er nemlig ganske underholdende læsning. Tak til Breum. Personligt har jeg altid undret mig over nogle af gæsterne til disse shows, ligesåvel som jeg ikke mindes af et eneste af de – forholdsvis få – shows, jeg har været til, er begyndt til tiden. Men festerne er mægtig sjove. Nå – videre i teksten. Vi ses. Front Row, naturligvis.

Se selv, hvor festligt. Uha, det er længe siden.

Se selv, hvor festligt. Uha, det er længe siden.

Jeg har en gang været til et modeshow, og jeg er dybt fascineret af modebranchen. Det er da flot, at man kan sælge lyseblå skjorter i lækker kvalitet eller skræddersyede jakkesæt. Det er da rigtig flot. Man ser et behov, og så vælger man at udnytte det ved at give det en historie og udstyre det med et brand. Stor respekt for det. Men der hvor jeg bliver virkelig imponeret, er, når folk vælger at gå i den anden retning. – Her er noget tøj, som ingen gider at gå i. Det vil jeg sælge. Her griber man altså tyren ved hornene og tager kampen op mod alle de folk, der ikke forstår sig på ”œrigtig mode”.

Jeg er jo godt klar over, at mange af disse modeshows blot bliver skabt for at skabe omtale, og jeg ved jo også godt, at meget af det tøj modellerne har på, kun er til for at skabe ”œinspiration” til mere normale designs. Jeg har bare altid tænkt på, hvor disse kreationer fra diverse modeshows bliver af, når lyset fra catwalken bliver slukket, men nu har jeg endelig fundet ud af, hvor det ryger hen. En god ven gjorde mig opmærksom på, at den danske designer, Henrik Vibskov, gør et flot stykke arbejde for modebranchen som en slags pedel eller mode-skraldemand, der rydder op efter de andre modebørn, når de er færdige.

Vibskovs webshop er en guldgrube for fashionistaer, der tør lidt mere end de sædvanlige modebloggere. Jeg har derfor udvalgt et par stykker beklædning, som man kan købe på hans hjemmeside, så man kan få et lille “sneak peek” indenfor i den verden, som er for ”œrigtige” modefolk. Man skal dog ikke tro, at man slipper med at betale H&M priser, bare fordi at almenvældet ikke vil have dette guld.

Modehjelmen

Modehjelmen

Nu er Vibskov jo en veletableret designer, og derfor ser jeg slet ikke det her som et desperat forsøg på at chokere folk. I øvrigt var den udsolgt i webshoppen, så med mindre der kun blev produceret denne ene til billedet, og Henrik selv har den på, når han skal i Netto og handle, så ser jeg det nærmere som en kunst at kunne tvinge denne modehjelm ned over diverse fashionhoveder. Der skal altså noget pondus til for at kunne overbevise den gennemsnitlige hipster om, at han skal bytte indendørs-tophuen ud med denne lædersag. Så stor respekt for det, Vibskov.

Den unge Voldborg

Den unge Voldborg

Her rammer vi altså noget unikt. Jeg kan ikke prale af at være inde i modens sprogtermer, men ”œSael” må næsten betyde ”œSæl”. Og som man kan se, er det jo en dejlig vest, som går godt til de fleste farver. Jeg selv ville nok ikke kunne bære den, da resten af min garderobe ville falde fuldstændig til jorden, hvis jeg parkerede denne sag mit klædeskab, men mon ikke hans navnebror og sweaterkonge, Henrik Voldborg, har ledt længe efter sådan en kortærmet model til de varme sommerdage. Man kan sige meget om denne vest, hvis man ikke er typen, der tør iføre sig dette kunstværk, men prisen er der ikke noget i vejen med. Det generøse nedslag fra knap 10.000 kr. til helt ned under 6.000 kr. må da siges at være noget af et knald-tilbud. Man skal bare være en anelse interesseret i mode for at kunne se, at det her er en once in a lifetime opportunity for at blive en del af det gode selskab, selvom man må stryge huslejen i næste måned.

Mandekjolen

Mandekjolen

Kronen på værket i Vibskovs univers må være ovenstående buks, som han nok ærger sig over ikke at have designet selv. Derfor har han straks set muligheden i buksen, der, hvis nogen kan huske Banjo’s Likørstue, fra nogle vinkler godt kan ligne ”œPølseposen”. Så man ikke det legendariske tvprogram, kan man nok alligevel godt gætte sig til, hvad ”œPølseposen” var. Men tilbage til Vibskov, som her har set noget, som den almindelige dansker, eller måske end da det almindelige menneske, ikke kan se. En buks, der ligner en kjole, tænker man ved første øjekast. Men nej.

Er man en modig herre, og kombinerer man alle tre stykker beklædning, så tror jeg, at man rammer årets Fashion Week lige i røven.

Mine damer og herrer – god modeuge!

Det komplette look. Ny pris: 20.250 kr. Vibskovs udsalg: 12.700 kr.

Det komplette look.
Ny pris: 20.250 kr.
Vibskovs udsalg: 12.700 kr.

Om skribenten Magnus Breum:

Til dagligt arbejder jeg med reklame, som koncept- og tekstforfatter. Lige nu er jeg selvstændig og arbejder primært med egne kunder, men jeg har en fortid fra bureaubranchen.

Jeg ved ikke særlig meget om mode, og derfor er det heller ikke for at gøre mig klog på noget som helst, men jeg tror bare, at mange (lige som dig selv) undrer sig over branchen nogle gange. Det er lidt som om, at hvis der står Vibskov eller Rick Owens på afsenderen, så kan de tillade sig alt, og modehovederne skal nok klappe, som du (Klingenberg) ganske rigtigt selv skrev i forbindelse med tilblivelsen af denne sag.

Magnus Breum

Magnus Breum

Du finder jo ikke en fashionista eller en modeblogger, der kommer med deres ærlige mening, når de er blevet spurgt. Det er altid super “nyskabende” eller “kreativt”.

Jeg holder jo stadig meget af Nicolai Achtons “Kejserens nye klæder”, som tog pis på hele modebranchen for nogle år siden. Gense den eventuelt her:

Kejserens Nye Klæder from Nicolai Achton on Vimeo.

Jeg tillader mig at stikke lidt til modebranchens folk, da jeg ikke er en del af branchen. Det vil sige, at jeg ikke skal være urolig for at blive strøget fra gæstelisten til disse shows, fordi jeg åbner munden, da der i forvejen ikke ryger mange af den slags invitationer min vej. Jeg tror, at mange indenfor branchen er bange for at sige, hvad de virkelig mener, fordi de er bange for at falde af det glamourøse mode-tog, der kører der ud af med 200 km. i timen.

Få en halvtom goodie bag og sid på anden række med My Pleasure på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk