Nu skal det handle om iværksætteri med to kvinder bag “rattet”. Deres service er faktisk til mænd – og denne er nået bredt ud i løbet af de sidste år. Det handler om tøj – og i særdeleshed til mænd, som ikke begejstres al verden ved at skulle bruge tid på at handle tøj. Servicen kan enten bruges som supplement til garderoben eller som “full service”…
I står bag Outfittery.dk, men hvem er I – og hvad er jeres baggrunde?
– Vi er to, der har oprettet Outfittery: Anna og Julia hedder vi.
Anna er født i Hamburg og begyndte sin karriere på Rocket Internet i Berlin efter sine studier i Freiburg og Paris. I Zürich har Anna ledet IT-afdelingen i et schweiziske online-selskab, før hun fik opfyldt sin drøm om at eje en virksomhed.
Julia kommer oprindelig fra området ved den smukke Bodensøen, som ligger på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz. Julia har læst business administration i München, Madrid og New York. Før Julia grundlagde Outfittery med Anna, stod hun i spidsen for internationalisering af Zalando i Europa.
Der udover har vi Camilla, som er Country Manager i Danmark. Camilla er opvokset i Flensborg. Efter gymnasietiden på Duborg Gymnasie flyttede hun til Aalborg, hvorfra turen gik til Holland for at forsætte med at læse business administration. Camilla er vokset op med tre brødre, som er vildt forskellige, og derfor var det spændende at begynde i en virksomhed som Outfittery, der har forskellige mænd som kunder.
Hvad er det, Outfittery.dk kan?
– Outfittery er en personlig shopping-tjeneste for mænd. Tjenesten har til formål at gøre livet nemmere for mænd med en travl hverdag eller som har brug for en hjælpende hånd til at finde eller finpudse den personlige stil. Vi henvender os også til mænd, som er trætte af at tilbringe timer i trange prøverum, lange køer eller at surfe efter tøj på diverse webshops. Hos Outfittery får du tilknyttet en personlig stilrådgiver, der ud fra en stiltest og et telefonopkald sporer sig ind på din stil og fremsender dig outfits, der er baseret på dine udsagn og stilpræferencer. Herefter får du mulighed for at prøve tøjet hjemme hos dig selv i ro og mag, mens du har 14 dage til at vælge, hvad du vil beholde – og sende resten retur. Stilrådgivning og forsendelse er helt gratis, og vores priser er præcis de samme som almindelige butikspriser. Outfittery er stiftet i Berlin i 2012 og opererer foruden i Tyskland i syv forskellige lande – herunder Danmark, der har været med siden september 2014.
Hvornår og hvordan kom I på idéen?
– Ideen var at gøre en personlig shopping service tilgængelig for alle på internettet. Julia kom på ideen, da hun var en tur i New York. Julias ven ønskede at se godt ud, men havde ikke tid til at gå på indkøb. Det blev hurtigt booket en personlig shopper og den oplevelse og erfaring blev startskudet til Outfittery. Efter hjemkomsten tog Julia Anna med ombord.

Du får en boks leveret til døren – herefter vælger du i ro og mag, beholder det du kan lide og returnerer resten
Og hvordan er det gået herfra?
– Det begyndte med, at Anna og Julia pakkede og sendte de første bokse fra deres lejlighed. Folk tog ikke ideen seriøst i begyndelsen, men efter blot et år havde vi haft 50.000 kunder i Tyskland, som brugte vores service. Herfra udvidede vi til Østrig og Schweiz. Det gik pludselig virkelig hurtigt, og i marts 2014 kom vi også til Holland, mens september 2014 bød på aftaler med Belgien, Luxembourg, Sverige og last but not least Danmark.
Vi har vores kontor i Kreuzberg, Berlin og er nu 200 ansatte, hvor 80 er stilrådgivere. Over de sidste tre et halvt år, har vi fået 200.000 kunder.
Hvem er den typiske kunde – og hvornår er man klar til at blive kunde hos jer?
– Vi har tre forskellige slags kunder, så man kan ikke rigtig sige – hvornår er man klar.
Type 1: En mand, der ikke kan lide at shoppe. Han synes, de sædvanlige shoppingmiljøer er for tidskrævende og stressede. Shopping – online eller offline – overvælder ham på grund af de enorme udvalg.
Type 2: En mand, der er lidt usikker på, hvad han kan bære. Han er til tider i tvivl om, hvad han kan lide – og hvad der passer til hans krop og stil. Han ønsker at føle sig godt tilpas og vil gerne være sikker på, at han er klædt ordentligt på.
Type 3: En mand, der er nysgerrig. Han ved præcis, hvad han kan lide, og hvad han skal kigge efter. Han ønsker at prøve nye stilarter og mærker, og han er meget åben for professionelle tips.
Hvilke brands har I hos jer – og hvordan ser det ud med kollektionerne?
– Vi har altid de nyeste kollektioner. Vi er på de forkellige modemesser, som for eksempel CIFF, Pitti Uomo, Bread &Butter og Premium, for at finde ud af, hvad for nogle brands, vi kan indrage i vores service.
Vi har over 100 brands, som blandt andet tæller Anerkjendt, Asics, bruun og stengade, Fillippa K, Gant, Hilfiger, Hummel, J.Lindeberg, Johnny Love, Knowledge Cotton Apparel, Levis, Lloyd, Minimum, Nudie Jeans, Marc O Polo, Polo Ralph Lauren, Samsoe & Samsoe, Sand Copenhagen, Scotch and Soda, Selected Homme, Tiger of Sweden, Joop, Drykorn, Clarks, Camel Active og Converse.
Hvilke tendenser ser I i øvrigt på herremoden, når I kigger ordrenebøgerne igennem?
– Vi kan blandt andet konkludere, at danskerne er virkelig glade for danske brands – og dernæst rangerer de skandinaviske brands også højt. Og så er det ret typisk, at danskerne beholder flest T-shirts og skjorter efterfulgt af strik og jeans.
Og hvad kan vi vente at se fra jer fremadrettet?’
– Vi kunne godt tænke os at blive endnu mere internationale og yde vores service i flere forskellige lande. Derudover ville det naturligvist være dejligt, hvis flere mænd med tiden kan se værdien af at bruge Outfittery som shoppingtjenste – og dermed bruge mere tid på det, de synes er vigtigere end at shoppe selv…
Slutteligt – hvordan synes I, det ser ud med den danske mand og dennes påklædning?
– Den danske mand er meget glad for mode – og for at se godt ud. De fleste danske mænd bruger vores service for at få inspiration, da de allerede har fundet deres stil og ved, hvad de kan lide. Den danske mand er meget interesseret i den minimalistiske look, hvis man sammenligner dem med vores kunder i andre lande.
Indlægget er lavet i samarbejde med Outfitery – spørgsmålene er selvsagt mine egne.
7 comments
Hold da op! En hjemmeside, hvor man kan købe tøj. Det er godt nok kreativt. Julia og Anna har virkelig ramt en guldmine, for hvem kunne ikke bruge en personlig shopper?! Seriøst Nikolai, de drenge, der læser din blog har allerede god stil. Vi har sgu ikke brug for en vejleder!
Det er jo ikke en traditionel webshop, og jeg kender flere gutter, der ikke muntres ved at handle i butikker eller på nettet – men selvfølgelig har alle læsere god stil. 🙂
Blandt de mange velekviperede læser, skulle der vel ikke være en, der kunne løfte sløret for lidt info på den mørkeblå jakke?
Hej Morten! Jeg ser lige, om jeg kan få Outfittery i spil her!
Tusind tak for hjælpen Nicolai
Herlig blog og super service.
Det manglede bare. 🙂
Hej Morten, uden tvivl en lækker jakke, som er fra mærket Windsor. Skulle det have en interesse at prøve vores service, er det stadig en vi har på lager. Så kan man jo passende tykke på om det er noget for en, i de 14 dage, man har til at prøve tøjet. 🙂