Home Living Poul Kjærholm goes kanvas

Poul Kjærholm goes kanvas

written by Nicolai Klingenberg 10. marts 2015
Nyhederne i stof - og på afstand
Pin It

Det er blevet tid til en omgang nyheder til hjemmet. Disse stammer fra Fritz Hansen, og der er tre sager i spil – alle tre er designet af Poul Kjærholm, og det er muligt, du kender dem allerede, men i så fald er det i et andet omsvøb…

Nyhederne i stof - og på afstand

Nyhederne i stof – og på afstand

Lad os få modelnavnene på plads først. Det er handler nemlig om PK80, som er en daybed, PK 33 som er en taburet og ikke mindst PK91, som er en foldestol. Ved du ydermere lidt om Kjærholm, vil du vide, at han gerne søgte inspiration i naturen – uden at der nødvendigvis går “træ” i den. Jamen hvordan så? Jo, i dette tilfælde handler det om, at man har brugt ufarvet kanvas, hvorfor der altså er en mere naturlig farve og et ditto look, der er i spil.

Foldestolen

Taburet og foldestol

Det er faktisk fælles for alle tre møbler, at de er betrukket med det ufarvede kanvas, men man lover højt og helligt, at det ikke betyder, at der er gået på kompromis med kvaliteten. Til gengæld kan kanvas-tilhængere glæde sig over, at prisen vil være lavere end løsninger med læder. Hvor meget, skal jeg dog lade stå hen i det uvisse.

Nå ja - det sofabord så jeg hjertens gerne i mit hjem

Nå ja – et PK 61 sofabord så jeg hjertens gerne i mit hjem

Men hvem var ham Poul K? Oprindeligt var han uddannet bygningssnedker, men han var glade for at lære, hvorfor han fortsatte med at dygtiggøre sig på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor han plejede sin interesse for forskellige materialer til konstruktionen – særligt stål. Efter sine uddannelser var Poul Kjærholm ansat hos Fritz Hansen i omkring et år, hvor han rumsterede med diverse prototyper af stole. I 1955 gik turen til firmaet Ejvind Kold Christensen, og her blev han til sin død i 1980. To år efter overtog Fritz Hansen produktionen og salget af ” Kjærholm- Kollektionen”. I 2007 føjede Fritz Hansen PK8 stolen og spisebordet PK58 til Kjærholm Kollektionen – inge af disse to havde tidligere været i produktion.

Poul Kjærholm

Poul Kjærholm

Flyt ind på My Pleasures Facebook side her

Pin It

Related Articles