Debatten har været ganske heftig omkring Nissan JUKE’en, her på bloggen. Nogle mener den er grim som arvesynden, mens andre lader sig charmere af den. Da jeg fik mulighed for at prøve JUKE’ens velvoksne storebror, Murano, slog jeg til”¦
Designet først – jeg er sikker på, at det er de færreste, der vil tage lige så stor afstand til Murano’en. Hvorfor? Fordi den som sådan ikke stikker af eller er ”edgy”, som JUKE. Lidt mere kedelig eller konservativ vil nogen måske mene. Jeg følte mig som en form for Jack Bauer på en ”field opearion”, for det her er altså en herrevogn. Godt nok er den ikke amerikansk, men den ville ikke blegne på en US Highway.

Knapt så US-highway agtigt, og Malmparken er da heller ikke særlig agent-agtig, men navien fungerer. Og er rig på detaljer og informationer.
Til gengæld kan de parkeringsangste ånde lettet op. Der er bakkamera, men også et kamera i venstre sidespejl, så du kan holde øje med kantstenen, når du skal mokke dyret til standsning og parkering. Alternativt kan du lede efter guld i rendestenen med kameraet.

Udfordres du af parkeringer? Så slå kameraet i sidespejlet til - det hjælper. Om det kan bruges til at lure på damer med, ved jeg dog ikke.
Motoren? En diesel sag på 2,5 liter – vistnok den første dieselmotor i en Murano. Og så var den i øvrigt faceliftet. Permanent firehjulstræk i øvrigt – og med automatgear.
Der er plads til det hele i en Murano. Jeg følte mig nærmest ensom i vognen, der kunne være en ekkodal, men et velspillende anlæg med BOSE højtalere og et intelligent infocenter omdannede vogntøjet til en rullende koncertsal,

Når iPod'en er plugget i, kan du få samtlige informationer vist på den knivskarpe skærm. Hvis du vil høre det pågældende nummer, skal du bare trykke på fotoet...
Og apropos plads så kan du roligt flytte ind – det har jeg det med at gøre, hvorfor aflæggerplads er i høj kurs. Kopholder er et must, men også alverdens plads til mønter, papir, gum og lignende skal der være plads til. Og det er der i Muranoen. Her og der samt skjult og integreret.
Muranoen er den største model i Nissans ”cross over” serie, og således overhaler SUV’en modellerne Qashqai og Qashqai+2. Den er for stor til mit behov, men de 190 hestekræfter kunne jeg godt bruge. Og så er den nye dieselmotor langt fra lige så tørstig som den tidligere benzinudgave.
Det skal lige nævnes, at startprisen ligger på 809.000 kroner (eksklusiv metallak, hvis du vil have den slags),
I øvrigt blev jeg halvforelsket i den svenske kommandoforståelse, som jeg fik filmet, da sneen lå allerhøjest. Hvis du kan svensk, så vil du klappe i hænderne over denne sag”¦
Vil du have mere fakta, udstyrsinfo og specifikationer, så finder du disse på Nissans hjemmeside .