I dag skal vi møde en kreativ kvinde. Hun hedder Amanda Lilholt Hurup og kan noget med møbler. Hun har lavet en række kreationer, som virkelig imponerede mig. Og andre. Omend hun er ung, så er hun allerede nominineret til en designpris og har fået store opgaver. Og så vil hun nytænke vores møbelhistorie. Fra nu af.
Det er denne kvinde, vi skal blive klogere på i dag
Amanda – du rumsterer med møbler, men hvordan opstod interessen?
– Jeg har altid haft en skabertrang, en trang til at kreere noget med mine hænder. Jeg kommer ud af en kreativ familie, og det har derfor været naturligt for mig at kigge på farver, kompositioner og materialer. Men jeg fandt først rigtig ud af, at det skulle være møbler, da jeg, tilfældigt på en netcafe i Vietnam i 2009, så en video fra Danmarks Designskole. Det ramte et eller andet inde i mig, og det var som om, at brikkerne faldt på plads. Jeg tog derefter på højskole og søgte efterfølgende ind på designskolen og fik en plads.
Hvad fascinerer dig – bredt fortalt – når det kommer til møbler?
– Jeg kan godt lide grænsefeltet mellem kunst og design. De møbler, som bevæger sig i en skulpturel retning i deres udtryk, men som stadig har bibeholdt en funktion, synes jeg, er enormt spændende. Jeg er vild med asymmetri og ”skæve” møbler.
Pelsstol – navnet er cowchair
Du vil gerne gøre op med tendensen om at skabe nye møbler, der ligner de gamle klassikere, men skal dine kreationer blive til nye klassikere?
– Mine møbler må gerne blive til nye klassikere, det ville være en kæmpe ære. Tiden ændrer sig, og jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i den tid, man lever i. Der er nogle helt andre krav og behov forbundet med møbler nu, end dengang de store arkitekter levede. Derfor mener jeg, at møbler i dag skal være anderledes end de gamle klassikere. Det skal sikre en diversitet i vores møbelhistorie, men at blive en del af en større møbelhistorie ville være fantastisk.
Dit arbejde beskrives som etnografisk feltarbejde – hvordan kom det til udtryk i skabelsen af Reflector lampen?
– Reflector lampen er faktisk et virksomhedssamarbejde med møbelfirmaet Overgaard&Dyrman, så jeg har ikke arbejdet helt på samme måde, som jeg plejer. Jeg har analyseret deres virksomhed og fundet nogle nøgleord at arbejde videre udfra. Blandt andet ærlighed som kommer til udtryk i lampens materialer; kobber, stål og beton. Ordet “svævende” har også været dominerende og stammer fra deres wire kollektion, som i sin form har et svævende udtryk. Det har jeg fortolket i form af kobberskivens svævende funktion, som kan reflektere lyset op i loftet, ind mod væggen eller ned mod gulvet.
Absolut flot
(Amanda kommer i øvrigt tilbage til sit syn på det etnografiske feltarbejde længere nede)
Rent praktisk – hvordan arbejder du bedst?
– Min hjerne kværner 24/7, men jeg er klart mest produktiv om aftenen/natten med masser af kaffe og lækker musik. De helt sene nattetimer er ofte guld værd, og der er jeg virkelig effektiv. Men det er lidt forskelligt fra opgave til opgave. Nogle gange er de tidlige morgener også gode. Overordnet har jeg brug for ro omkring mig, så jeg kan komme ind i min egen boble, og der er morgentimerne og de sene nattetimer gode. Jeg har ikke brug for at være alene for at få ideer, tværtimod. Det er vigtigt for mig at omgive mig med mennesker, flytte mig fra sted til sted, tage dage ud af kalenderen, som IKKE skal handle om arbejde, for så opstår der alligevel nogle ting. Det er frugtbart at fjerne sit fokus og lave noget helt andet. Så ser man det hele med nye øjne.
Du udtænker og producerer alting selv – kan det blive til en fin forretning?
– Det har været sindssygt hårdt at skulle lave alting selv, fra første streg på papiret til den færdigbyggede udgave. Men det har været vigtigt for mig at gøre det på den måde, dels for at få en fornemmelse af hvordan hele processen foregår, hvor lang tid hver del af processen tager, hvilke udfordringer der er forbundet med de forskellige opgaver og for at have et overblik over hvor mange timer, hvert møbel præcis tager i forhold til prissætning, men ikke mindst for min egen tilfredsheds skyld. Det giver et adrenalinkick at have klaret alle de steps selv og stå med et færdigt produkt til sidst. Det er klart, at der ikke kan nå at blive bygget nok møbler til, at det er en god forretning, hvis jeg skal bygge alting selv. Jeg har derfor ansat en snedker til træarbejdet og fundet en producent til metalarbejet, for jeg vil jo gerne opbygge en forretning, hvor jeg kan leve af det, jeg laver. Jeg kommer ikke til at masseproducere mine ting helt uhæmmet, men der bliver lavet flere eksemplarer af hvert møbel. Dog er det meget vigtigt for mig, at det hele bliver produceret i Danmark, så jeg hele tiden selv kan følge med og tjekke at kvaliteten er i orden. På længere sigt vil jeg gerne have forskellige kollektioner som sælges i flere eksemplarer, mens jeg sideløbende har en unikalinje, hvor der kun produceres et eksemplar af hvert møbel.
Opbevaring a la Amanda
Hvilket design er du mest stolt af til dato?
– Jeg er mest stolt af min bambusskænk. Det var mit bachelorprojekt, som jeg færdiggjorde sidste sommer. Det er et resultat af en selvudviklet metode, hvor formålet var at inkorporere en mere kunstnerisk tilgang til skabelsen af et møbel. Det var ikke planen at lave en skænk, men metoden resulterede i dette produkt. En metode som starter abstrakt og slutter ganske konkret, hvor funktionalitet bliver erstattet af intution i de første faser af processen. En metode som skal sikre, at produktet er nytænkende og personligt og ikke blot en kopi af en allerede eksisterende trend.
Bambusskænken
Jeg har arbejdet med begreberne dekonstruktivisme og flaneur i en kombination. Formålet med at benytte dekonstruktivisme var at finde et formsprog, hvor formålet med flaneurbegrebet var at have et område/sted som dannede argumentation for farver og materialer på den valgte form.
Dekonstruktivismen bestod i at bygge de fire mest basale arketyper i 1:5; sengen, bordet, stolen og reolen for bagefter at fjerne funktionen fra hver arketype på forskellige måder. De fjernede funktioner resulterede i en bunke rester, som blev sammensat på forskellige måder. Området jeg valgte at være ”œflaneur” i, var Nørrebro, fordi Nørrebro er fascinerende med sin diversitet. En analyse af Nørrebros befolkning, facader og områder gav nogle nørgleord at arbejde videre med og som kunne styre formgivningsprocessen. De vigtigste nøgleord var diversitet og lag på lag.
Sammensætningerne bar præg af mange flader, der var sat sammen lag på lag, hvilket gav nogle enormt interessante rummelige forløb som kunne inkorporeres i et opbevaringsmøbel.
Og hvad har du produceret hidtil?
– Jeg har efterhånden haft fingrene i ret mange forskellige møbler. Jeg har lavet spiseborde, skriveborde, bænke, væghængte reoler, skænke, TV-møbler, loungestole og en enkelt lampe. Jeg mangler, eller kunne godt tænke mig, at lave en spisebordsstol og en sofa.
Wirechair
Hvornår er et møbel et godt møbel?
For mig bliver et møbel godt, når udtryk, materialer og tanken bag går op i en højere enhed. Vi mangler ikke møbler i vores privilegerede verden, og jeg synes derfor, det er vigtigt at fortælle en historie eller anvende en metode, som kan give møblet en anden værdi end blot at være et møbel. Det skal være æstetisk smukt, have gode materialer og give mig en wauw-oplevelse. Det skal inspirere mig, være udfordrende i sit udtryk og prikke til den opfattelse, folk har omkring, hvordan et møbel skal se ud, og hvad det skal kunne. Jeg bliver træt, når jeg ser noget, der ligner alt det andet. Et godt møbel skal ikke være en kopi af de gamle klassikere, som i øvrigt også er skide gode møbler, så der er ingen grund til at lave en kopi af dem.
Du er kommet godt fra start – nyuddannet med et 12 tal, nomineret til Design Awards sidste år og så har du netop fået en opgave på en totalindretning hos Anders Morgenthaler. Hvad er din opskrift på succes?
– Jeg har nok både været dygtig og heldig i at have ramt noget i mine møbler, som folk godt kan lide. De fortæller mig i hvert fald, at det rammer noget i dem. Og så tror jeg, at man kan mærke, at jeg er oprigtig, ærlig og en ildsjæl. Jeg ELSKER det jeg gør, og jeg har aldrig nogensinde tænkt, at det ikke skulle gå. På den måde er jeg nok lidt Nik & Jay-agtig.
Men jeg tager en dag ad gangen og føler mig privilegeret over, at min passion og mit job er én og samme ting. Samtidig er opskriften også hårdt arbejde. Man kommer ikke sovende til succes. Det kræver disciplin, overblik, udholdenhed, stædighed og 28 timer i døgnet.
En glad Amanda
Hvad kan vi forvente at se fra dig fremadrettet?
– I starten af juli skal jeg til Holland og indrette et showroom for et fashionbrand. Så kan man selvfølgelig se Wulffmorgenthalers nye kontorlokaler, som står klar til oktober, og til vinter skal jeg lave min afgang på Kunstakademiets Designskole. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg kommer til at lave, men der kommer formentlig en form for kollektion ud af det, og derfor nogle nye møbler at vise frem.
Væghængt og nytænkt. Den væghængte reol i egetræ og sort linoleum.
Hvis nu man vil se mere til din møbler”¦?
– Så kan man følge mig på instagram @amandalilholt, hvor jeg ligger procesbilleder og nye møbler op, samt tjekke min hjemmeside amandalilholt.com. Jeg arbejder på at få et showroom, og planen er at det sker næste sommer, når jeg er færdig med min kandidat. Tilgengæld kan man hoppe ned i VESS, Vesterbro Showroom i denne uge (uge 25), hvor jeg udstiller mine møbler. Jeg vil være der mandag-torsdag 14-19, klar til at snakke om processen, inspirationen og tankerne bag mine møbler.
Og hvordan kan man få sit hjem indrettet med dine kreationer?
– Man smider mig en mail på amandalilholt@gmail.com, og så kommer jeg ud og snakker med kunden om ønsker og behov. Jeg synes det er sindssygt spændende at lave totalløsninger, hvor jeg får lov til at lave mere end et enkelt møbel og indrette et lokale/hjem med mine ting. Det er bla. derfor wulffmorgenthaler-opgaven og showroomet i Holland er fede opgaver.
Finurlig detalje
Tre hurtige til Amanda:
Hvad byder resten af din sommer på?
– Jeg skal to uger til Spanien i weekenden. Stikket bliver trukket fuldstændig, og jeg skal holde en velfortjent ferie efter et hektisk forår. Derudover har min familie et sommerhus på Samsø, hvor jeg skal være i et par uger. Jeg skal høre musik og ha’ det lækkert til Musik i Lejet og SmukFest. Og så kan jeg nok ikke komme udenom at skulle arbejde en del med Wulffmorgenthalers nye kontorlokaler. Ved siden af er jeg ved at tegne på en garderobeløsning til Peter Falktoft, så der er nok at se til.
Må vi se et ikke-møbelrelateret foto fra din telefon?
– Jeg har spillet elitegolf, da jeg var ung og holder stadig meget af at spille, selvom mit handicap (7,0) har stået stille i ret mange år. Desværre har jeg kun tid til at spille en uges tid på Samsø hver sommer.
Fra telefonen
Hvad ville du helst – være møbelsælger i Biva på fuld tid eller sidde til bords på en amputeret, trebenet stol hver gang, du skulle spise?
– Vi ses IKKE I Biva, så jeg ville klart helst sidde på en amputeret, trebenet stol HVER gang jeg skulle spise. Jeg har også hørt at det er sundt for ryggen at øve sin balance en lille smule.
