Rundt om kunstneren Lea Guldditte Hestelund
For langt over ti år siden, arbejdede jeg med sammen med Lea Guldditte Hestelund. Ved siden af vores jobs, var Lea kreativ med både pensel, papir og lærred. I dag er sagen en ganske anden, for Lea har fået flot succes og en ditto uddannelse. Derfor ville jeg høre, hvordan det går med hende – og kunsten i almindelighed. Det blev til dette interview, som du ikke skal snyde dig selv for.
– Jeg brugte fem år på at komme ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det gik nok først rigtigt op for mig, da jeg stod med skolens magiske nøgle/studiekort i hånden.
Jeg har for nylig set, at du har kastet din kreative kærlighed over marmor. Hvor stammer din kærlighed til materialet egentlig fra?
– Jeg ved ikke, om jeg kan pinpointe, hvor kærligheden stammer fra. Men sten er et helt fantastisk og levende materiale, der har eksisteret millioner af år før os, og som vil udleve os ud i uendeligheden. Stenens tid er en anden end vores, den er langsommere. Den lever så langsomt, at vi ikke opdager eller opfatter dens bevægelse.
Jeg er ikke uddannet stenhugger, og derfor kræver det en særlig ro eller stemning for mig, når jeg arbejder. Der dukker også altid ubekendte op, når man har et naturmateriale i hånden. Stenens kerne kan være anderledes end dens overflade, og så kan jeg være nødt til at indrette mig. Det føles ofte som om, at stenen har sin egen vilje, og at det derigennem bliver et slags samarbejde.
Og hvordan hittede du på, at du ville arbejde med netop marmor?
– Under min uddannelse var jeg på et udvekslingsophold på Kunstakademie Düsseldorf, hvor jeg blev introduceret til at hugge i marmor – og det har fulgt mig lige siden.
Er der typisk nogle tanker, der altid går igen inde i dit hoved, når du arbejder?
– Jeg ved som regel, hvad jeg gerne vil have, at et værk skal udtrykke eller udsige, når jeg går igang med selve udførelsen. Og det er primært det, der foregår inde i mit hoved – altså at få den ønskede fortælling frem.
Er det svært at lade et værk, der har været længe under vejs, forlade dig?
– Ja, det kan det være. Der er absolut nogle værker, jeg knytter mig mere til end andre. Det kan for eksempel være fordi, det har været en lang og svær eller udfordrende proces, eller hvis værket på en eller anden måde har været med til at tage mig et nyt sted hen.
Bredt set – hvordan synes du, det går for samtidskunsten i Danmark?
– Godt. Jeg synes, Danmark har en lang række meget dygtige, vigtige og virkelig spændende billedkunstnere, der både er aktive her og internationalt. Hvis vi taler politisk, er det nok en anden snak.
Og hvordan går det for dig og din kunst?
– Lige nu er min praksis et rart sted at være. Men det skifter hele tiden; hvorvidt jeg er tilfreds eller ikke med det, jeg laver. Der er altid en lille tvivl, men uden den ville jeg stå stille.
Hvad er formålet med netop din kunst?
– Jeg synes, formål er et svært ord at bruge i forhold til billedkunst. Jeg stiller flere spørgsmål, end jeg giver svar -men jeg håber, at mine værker kan være med til at åbne et reflektionsrum for beskueren.
Hvad er det næste projekt, du skal kaste dig over?
– Jeg er ved at færdiggøre min solo-udstilling “Consumed future spewed up as present”, der åbner på Overgaden. Institut for Samtidskunst den 6. april. Udstillingen bliver en totalinstallation; en fysisk science fiction fortælling. Forfatter Olga Ravn har også skrevet en fiktion til udstillingen, og jeg glæder mig helt vildt til, vi åbner.
Hvad ville gøre din karriere endnu bedre…?
Hvis man i større grad anså kunstneres arbejde som faktisk arbejde. I alt for mange situationer bliver billedkunstnere ikke lønnet, når de for eksempel laver udstillinger.
Slutteligt – hvad mener du, enhver person bør vide om kunst fra Lea Guldditte Hestelund?
At den skal opleves i virkeligheden…
Tre hurtige til Lea:
Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg var for nyligt i Norge for at besøge familie og stå på langrend. Der er intet, der kan måle sig med en madpakke i det landskab.
Må vi se et hverdagsfoto fra din telefon og høre lidt om det?
– Real life emoji!
Hvornår har du sidst grædt?
– I mandags. Over et nyt ‘Vidneudsagn’ fra den tekst Olga Ravn har skrevet til min udstilling…