Home Ure Oris Whale Shark Limited Edition – tjuhaj for et vigtigt dykkerur

Oris Whale Shark Limited Edition – tjuhaj for et vigtigt dykkerur

by Nicolai Klingenberg

Kender du Gerardo del Villar? Hvis du siger “Er det ikke ham, der har fotograferet hvalhajer i 15 år?”, så har du helt ret. Gerardo er ikke kun helt tosset med naturen og undervandsfotograf, men også Oris ambassadør. En del af den alliance er blevet til uret Oris Whale Shark Limited Edition.

oris Gerardo del Villar
Oris ambassadøren Gerardo del Villar

Først til dyret. En hvalhaj er nemlig en fisk – verdens største endda – og den bliver op til hele 70 år. Op på vægten – hillemænd for en basse! 20 tons og 40 fod lang (det er lige over 12 meter). Det er jo helt fantastisk. På sin vis, men så alligvel ikke. Bestanden af hvalhajer er nemlig halveret i løbet af de sidste 75 år. Det duer ikke.

hvalhaj
En vaskeægte hvalhaj. Lad os lige holde bestanden ved lige – nej lad os lade den vokse!

Til gengæld duer Gerado del Villar og Oris samarbejdet, for Oris har været med til at få spredt ordet om hvalhajens ve og vel (eller mangel på samme). Det er blevet til film og fotos – samt et godt fokus på en sag, som vi kan gøre noget ved. Og nå ja – selvfølgelig også uret, Oris Whale Shark Edition.

Oris Whale Shark Limited Edition
Værsgo: Oris Whale Shark Limited Edition

Lad os tage et smut i vandet

All rigth. Omend hvalhajen er det mest fascinerende i denne skrivelse, så skal vi også omkring Oris Whale Shark Limited Edition – det ur gør jo en forskel. Uret er limiteret til 2016 eksemplarer, og det skyldes, at 2016 var året, hvor the International Union for Conservation of Nature erklærede, at hvalhajen havde fået en mindre festlig placering på listen over truede dyrearter.

Oris Whale Shark
Oris Whale Shark Limited Edition – liggende (hvis du skulle være i tvivl)

Nuvel. Tag et kig på uret – det har en diameter på hele 43,5 millimeter, en GMT-funktion, datoangivelse samt bidiagonal lynette. Urskiven er blågrøn og har en ru overflade, som refererer til hvalhajens skind. Ah ja – urværket er mekanisk med automatisk optræk, selve urkassen har en nydelig gravering på bagsiden, og så kan du holde dig for næsen og dykke ned til hele 300 meter.

caseback Oris Whale Shark Limited Edition
Bagsiden med alskens gravering

Power reserven er på 42 timer, og hele molevitten kan blive din for 21.900 kroner. Med i prisen følger både certifikat og nydelig boks. Inskriptionen på bagsiden. Limitering til 2016 stk, fordi det var i juli 2016 at IUCN førte hvalhajen på listen over truede dyrearter.

Oris Whale Shark Limited dial
Under your skin – eller rettere sagt on your skin
Oris Whale Shark Limited Edition
Hele molevitten

Der er mange flere ure på My-Pleasure.dk her

Du kan læse mere om Oris Whale Shark Limited Edition hos Oris her

Facebook? Det er lige her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk