Kigger du på Longines’ logo, vil du erfare, at det består af navnet Longines og et bevinget timeglas. Der er da så sandelig også løbet noget sand gennem timeglasset i de 189 år, som firmaet har lavet ure. I 1937 begyndte de at rumstere med dykkerure, og i 1958 kom det første dykkerur fra Longines. I dag? Der skal vi se på Longines Legend Diver i nye farver.

Longines Legend diver har levet i flere forskellige såkaldte heritage-modeller siden 2007, men den model hylder en langt ældre laban.
Samme bagside… uanset farve på skive og rem
Det nye? Farverne. Forvent brunt og blå islæt – på hver sin model heldigvis. Du får et “vintage” look med nutidige features. Forvent en diameter på 42 millimeter, som er krydret med en dykker a la datidens originale Legend Diver, mekanisk værk med automatisk optræk, dato og semi-obligatorisk safirglas.

Lidt ekstra fint? Fem år på garantien. 64 timers power reserve. Og en tak til ETA for selve værket. Og det er et dykkerur – det tåler nemlig 300 meter vand.
Hov – er du mere til en bronzevariant af Longines Legend Diver, så ser her
Kan du se, der er to kroner på uret? Den ene sætter du tiden med, som du plejer, mens den anden – den øverste – bruges til at rotere den yderste del af urskive. Sæt den på det minut, du påbegynder din dyk – eller du nedsænker dit æg til kogning. Dernæst skal du ikke huske på, hvornår du gjorde det ene eller andet, men i stedet skal du blot følge minutviserens gang og aflæse det antal minutter, der er gået, på den yderste del af skiven.

Prisen? 17.500 kroner. Uanset om du vælger den blå model med dittofarvet læder-urrem eller varianten med den brune urskive med brun læderrem.
Den brune… Og den blå.
Der findes et par hyggelige ur-podcasts på My-Pleasure.dk her