I 1960’erne lancerede Longines et dykkerur, som sidenhen er blevet tæt på legendarisk. I nyere tid er uret relanceret, og nu har man gjort det igen – denne gang er det dog i bronze, hvorfor du med rette kan forvente at blive klogere på Longines Legend Diver bronze lige her.

Bronze er et pudseløjerligt materiale, som let bliver patineret – i nogle tilfælde lige vel rigeligt, hvis du spørger mig, men alting kan jo pudses op, hvis det bliver for meget. Særligt bronze. Og netop bronze og saltvand skulle være en kombination, der giver en hurtig patinering. Det har jeg både set og hørt.
Den originale Legend Diver fra 60’erne Og bagsiden på 60’er originalen
Nå. Longines Legend Diver bronze har en diameter på 42 millimeter, og måtte du vælge at kaste din kærlighed og nogle kroner efter uret (prisen følger), så kan selv vælge, om du vil monteret uret på dit angiveligt nydelige håndled med enten læderrem eller natorem – begge dele medfølger nemlig.
Med nylon – det er ikke lige mig Bagsiden – bemærk Longines logoet
Er du ikke overbevist at fotografier, så kommer her en flot strimmel
De førnævnte remme kan du i øvrigt selv skifte, da der medfølger et praktisk skifteværktøj, som skulle gøre det muligt for selv den mest “clumsy” at variere rem-udtrykket.

Lad os snuppe lidt fakta. Uret har roterbar inderskive, som anvendes til at holde styr på dykkertider, æggekogningstider og lignende. Funktion er ikke lige så hurtig at indstille som en “klassisk” drejelig lynette, men til gengæld får du en ekstra krone at skrue på.
Værket er mekanisk med automatisk optræk og baseret på et ETA-værk, som generelt set har ry for at være en langtidsholdbar laban, der ikke kræver de store dikkedarer. Urskiven er grøn og står flot til bronzen – med bronzens patinering, som også kan blive grøn, kan der muligvis komme flotte matchende elementer i spil på det nye Longines Legend Diver bronze.

Det er i øvrigt ikke for sjov, at uret kaldes et “diver”, for det tåler 300 meter vand. Det rækker nemt til udspringsbassinet i din lokale svømmehal samt alle danske farvande og søer.
Longines Legend Diver bronze koster 21.650 kroner, og man har lovet, at vi i Danmark vil få leveret et begrænset antalt til december, mens de sløve må vente til drypvise leveringer primo 2021.

Hørte du ur-podcasten om Patek Philippe uret, der blev givet til en 18-års fødselsdag
Du finder My-Pleasure.dk på Facebook her