Kender du det der med, at man sidder og surfer nettet tyndt for at finde inspiration til “det næste projekt”? Eller bare en drøm? Alle tiders. Jeg er nemlig selv bekendt med det faktum, og i dag deler jeg er par sager, jeg er faldet over – både her og der. Noget kan købes, andet kan laves, mens andet er patineret. Lur med og få et par udsædvanlige aha-oplevelser fra Pinterest.
Goyard er på højde med Louis Vuitton og nogle vil mene endnu bedre. Jeg mener, det stadig er familieejet, men det i hvert fald mindre kendt, og det kan i den grad have sin charme. Herunder en ældre rejsekuffert, som nemt kan bruges til opbevaring.
Redwing laver topmaskuline støvler, som kun bliver smukkere med årene. Jeg har et par – dog ikke Iron Ranger – men min fascination for kraftigt fodtøj, som tåler brug lader sig på ingen måde fornægte.
Vi fortsætter i samme garderobe-gade, om du vil. Belstaff kan et og andet med jakker til den MC glade mand. Og sådan har det været i talrige årtier.
Jeg tror nemt på, at vesten vender tilbage inden længe. Både til topformemt brug og til en langt mere casual fremtoning.
Og når nu vi er ved vesten, så kunne man nemt tænke, at lommeuret kunne få en revival. De ældre sager fås til stort set ingen penge, og det kan være særdeles klædeligt – undgå gerne den helt store iscenesættelse ved at sætte dig lidt ind i det ur, du vil bruge, og du good to go.
Det er muligt, at det bliver ultra moderne ikke at have nogen tatoveringer, men det løb er jeg for længst ude af. Næste seance kunne nemt involvere fjerkræ.
En gammel bil kan sikkert drive dig til vandvid, men hvis du kender en, der har passionen for reperationer af din gamle mukkebik, ville jeg gerne anvende en gammel sag på fast basis, men det kan nemt være utopi at få det til at hænge sådan sammen under vores himmelstrøg.
Et gammelt ur er derimod noget mere medgørligt. Som oftest – og hvis servicehistorikken er i orden, og de gamle dele ellers kan sælges. Her et gammelt Patek Philippe med en rereference, der kun skulle være fremstillet tre eksemplarer af. Af og til har jeg spekuleret over tanken om at gå all in og “kun” have et ur, men det bliver vist aldrig en realitet. Med mindre jeg bare ikke har fundet det ur, som ville kunne gøre det som det eneste ene.
Vintage champagne er altid en oplevelse. Her er det en sag, der skulle stamme fra 1780 – sådan cirka. Den blev fundet af en dykker, den lå på 200 fod og det var i farvandet mellem Sverige og Finland. Den slags hænger ikke på træerne. Eller havbunden. I hvert fald ikke særligt ofte.
Jeg er svært begejstret for søer. Søer har som oftest roligere vand end et hav, udsigterne er ofte mere varierede, og der er meget at fiske efter i en sø. Et sommerhus af en slags med søplacering ligger højt på min ønskeliste.
Og når nu vi er ved det våde element, så havde Brigitte Bardot god smag – her er hun med en Riva Aquarama. En sådan sag ville gøre det godt i en større sø.