Jeg modtager nyheder af meget blandet art – nogle bliver arkiveret, mens andre andre bliver til historier. I dag handler det om danskeren Keen Heick-Abildhauge, som brugte to et halvt år på at skabe en serie fotografier af russere i alderen 1 til 100 år. Hvorfor kan du blandt andet læse her – og du får selvsagt også en række af hans fantastiske fotos.
Du tænker nok dit, når du hører ordet Rusland, og har man ikke besøget riget, så kan det nemt tænkes, at opfattelserne at landet er noget snævre og klichéfyldte. Efter Keen Heick-Abildhauge flyttede til Rusland med sin kone, som skulle udstationeres, fik han fin succes med sin rolle som art director, men han følte, der manglede noget. Da han er glad for at fotografere, kunne han pludselig se en mening med at bruge sin kunstneriske interesse til at formidle sit ønske og budskab:
– Jeg ønskede at vise, at russerne er helt almindelige, stolte mennesker, der som nation og enkeltvis har gået ufatteligt meget igennem, men alligevel holder hovedet højt og smiler. Jeg besluttede mig for at tage portrætter – og hundrede af dem! Jeg ville tage billeder af mennesker i alderen ét til hundrede for at illustrere Ruslands fortid, nutid og fremtid i én og samme serie – fra mennesker bliver født – og ikke til de dør – men deromkring.
Efter to og et halvt års fotografering, som blandt andet bød på udfordringer i forbindelse med at finde folk i de ældre segmenter, blev udstillingen etableret og vist på museet Rosphoto i Sankt Petersborg. Begejstringen blandt de stolte russerne var i den grad til at spore, og det forlød sig, at russerne fandt det bemærkelsesværdigt, at en anonym, dansk kunstner var i stand til at dokumentere russerne så fint.
Udstillingen fandt også vej til Den Røde Plads i Moskva og har gået sin gang “Russian wide” via fjernsynet. Nu? Der liver udstillingen op igen efter den har fået et nyt liv online – blandt andet på My Pleasure.
Godt gået, Keen. Og flot fotograferet. Du kan se hele udstillingen og læse om personerne her