Home EkviperingGrej & grooming En gæstebloggers showbekendelser

En gæstebloggers showbekendelser

by Nicolai Klingenberg

Modeugen er overstået, men der popper stadig livlige indlæg op på diverse sites om den nok så fashionable uge. En god ven og flittig følger af bloggen med hang til mode, egen fine stil og en dertilhørende skrivelyst har været så venlige at bidrage med to indlæg, hvor dette er det første. Tak til Mads Thalund Møller og hans bud på looks til mænd fra modeugen, som jeg hermed overlader ordet til.

FASHION TORSDAG PART I

Mens den kære Klingenberg tog sig af møder og andre vigtige gøremål i torsdags, tog jeg til en tour de force gennem dansk herremode anno 2010.

FIRST STOP – Peter Jensen – Gallery ved Forum.

Helt sådan kommer man nok ikke til at se ud til foråret 2011 - men farver og snit fungerer, og looket gennemført.

Peter Jensen har et prangende CV med blandt andet uddannelse fra det prestigefyldte Central Saint Martins i London, shows i Paris og ikke mindst collab (designsamarbejde) med Fred Perry. Måske derfor valgte Kronprinsessen (dog cirka 40 minutter forsinket) at komme til hans show i et fyldt telt ved Forum, der også husede stærkt fremmøde fra dansk og international presse. Peter Jensen var et af modeugens højdepunkter.

Super fed stribet blazer - ja tak! Træskoene kan gå deres egen vej.

Peter Jensen udfordrer den normale opfattelse af ”dårlig stil”: Træsko, hvide tennisstrømper trukket helt op og en blå habit, der minder mistænkeligt meget om en Kansas dragt. Lyder det kikset? Måske, men Peter Jensen har en klar stil, vision og formår derfor at komme udover det stadie. Der er masser af farve og modig stil med masser af kommerciel salgspotentiale. Undertegnede hæftede sig ved de stribede shorts og  den stribede blazer.

Okay okay, det er lidt corny og nok for kort for de fleste. Men jeg synes de her retroshorts er for fede.

SECOND STOP – Jean//Phillip – Københavns Rådhus

Maskulin i korte shorts og brun v-hals. Super outfit

Turen gik videre til rådhuset i pressebus. Scenen var enkel, og musikken var i den elektroniske, tunge og dystre ende, da den unge danske designer Jean//Phillip præsenterede sin kollektion. Over de sidste sæsoner har han skruet ned for sin meget avantgarde og high fashion stil, hvilket gjort det hele noget blødere og kommercielt – næsten i en grad så jeg savner det vilde. Men Jean//Phillip formår dog absolut stadig at skille sig ud.

Klassisk Jean//Phillip. Draperet og lidt dramatisk, men flot og enkelt.

En kollektion med græske stiltræk i form af en masse draperinger, lette stoffer og gladiatorsandaler blev præsenteret. Og den røde tråd er der hele tiden. Han udtrykker helt klart, hvad hans stil og vision er. Det virker som, om Jean//Phillip er ved at finde sin plads i den danske modebranchen. En plads han har stort for sig selv, og måske netop derfor virker det internationale potentiale særligt stort. De åbne cardigans (uden bælte), brune v-hals trøjer, de korte shorts (igen) og hans trenchcoat er personlige favoritter.

Lækre lyse farver og en let trenchcoat - lækkert til foråret.

Tak for ord og oplevelser, Mads.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk