Facebook Pinterest YouTube

Var det noget med en villa i Cannes?

Mikroklima, en herlige promenade, eksklusive omgivelser og det gode liv fra morgen til aften. Cannes kan noget, Danmark ikke kan. Og i dag kan du få mulighed for at leje dig ind i en herlig villa – med My-Pleasure rabat.

Voila! Og kigger du ud fra huset, så har du udsigt til vandet. Se selv i dagens skrivelse.

Jeg har nydt det sydfranske talrige gange – og selvom det er et par år siden, jeg var der sidst, så står minderne lige så skarpe som solen. Det hænger blandt andet sammen med, at jeg har været i godt selskab, men det herlige område har også spisesteder, barer og klubber, der fungerer. Hver gang.

Slæng dig på en stol, læn dig tilbage og slap af. I hvert fald indtil turen går til Cannes om aftenen...

I anledning af gode relationer, har jeg boet i et herligt hus, der nu har fået en omsiggribende istandsættelse, der gør opholdet i huset endnu bedre.

Mere stue - villaen er i øvrigt nyistandsat.

Herligt køkken med nedgang til kælder

Selv samme hus kan du nu leje – med 15 % rabat i marts, april, juni, sidste uge i august og fra den 1. til 16. september.. Og er du et firma med hang til filmindustrien, så er huset stadig ledigt under filmfestivalen fra den 16. til den 27. maj.

Opredning. Med pejs - hvis nu du fiser sydpå til efteråret.

Der er omtrent ti minutter i bil til centrum, hvor du kan slentre på Croisetten, sippe Champagne på Carltons terrasse eller gå på opdagelse i den gamle bydel. Køb lidt snacks og vin, kør hjem, nyd det på terrassen, spring i poolen, gå i bad klæd om, spis hjemme – eller tag middagen i byen.

Vue fra privat terrasse

Efter et herligt – og sent – aftenmåltid, kan I passende lægge vejen forbi Hotel 3,14, hvor musikken så småt er ved at spille op til dans. Når fødderne er trætte af at vippe, og vil have mere, smutter I i havnen, hvor Baoli venter. Her fester unge med gamle – og fra hele verden – problemfrit, og krisestemningen finder du ikke engang i bunden af Champagnespanden.

Master bedroom - med egen terrasse og eget bad.

Ovenstående er selvsagt blot et bud på en aften eller to – huset byder på plads nok til ti voksne. Og nogle af dem kan endda have børn med. Slæng jer i poolen, sæt fut i grillen og nyd det gode udendørsliv flere måneder før, Danmark byder på samme forhold.

Stue med fin svungen trappe til 1. sal og indgangen.

 

De officielle priser finder du herunder:

Periode Pris/uge
07.07-25.08 3.800 €
23.06-07.07 2.800 €
25.08-22.09 2.800 €
02.06-23.06 2.200 €
28.04-02.06 & 22.09-13.10 1.800 €
01.01-07.01 & 31.03-14.04 & 13.10-20.10 & 22.12-31.12 2.400 €
07.01-31.03 & 14.04-28.04 & 20.10-22.12 1.800

Vil du benytte rabatten på de herlige 15 %? Så send mig en mail på nk@my-pleasure.dk, så fikser jeg det videre forløb for dig.

Og badeværelse i minimalistisk og renskurret stil

 Fakta om boligen:
- 254 m2 + kælder
- 5 soveværelser
- 4 badeværelser
- 1 gæstetoilet
- Pool med overløb
- Videoovervågning
- Trådløst internet
- Fjernsyn
- Gulvvarme
- Garage

 

En blandt flere "kroge" i villaen...