Home EkviperingKluns Bliv klædt på så det passer den 7. og 8. november hos Axel

Bliv klædt på så det passer den 7. og 8. november hos Axel

by Nicolai Klingenberg

Axel kan et og andet med klæder – det ved de fleste, der følger med i mine skrivelser. Og nu kommer der fornemt november-besøg fra Støvlelandet i november. Det omhandler skjorter fra Xacus og jakkesæt med metervarer fra Ermenegildo Zegna, og du er inviteret. Der er plads til måltagning i både Aarhus og København, og er du hurtigt ude, kan du springe ind i 2013 i dine nye gevandter.

Det omhandler noget særligt… Og du er inviteret.

Lad os få det vigtigste på plads først – du kan sådan set få dit suit, lige som du vil have det. Altså ikke bare om det skal være “slim”, mørkt eller gråt, men nærmere om vil du have det mønstret, ternet, med farvet eller mønstret inderfoer, kulørte knaphulssyninger, med eller uden slids eller opsmsøg på bukserne – og meget, meget mere.

Der er frit valg på syninger – vælg for eksempel en kontrastfarve. Eller to.

Og der er skruet op for kvaliteten i og med den italienske topspiller Ermenegildo Zegna præsenterer dig for deres metervarer af fineste kvalitet – og i øvrigt langt mindre krukket end Hr. Schwann kunne gøre det i sin storhedstid. Manden, der repræsenterer Zegna-brandets metervarer, hedder Jochen Lenders, og han vil være på pletten for at måle og rådgive dig sammen med team Axel.

Kongen af – og leverandør af – metervarer går under navnet Cloth Ermenegildo Zegna

Og så til skjorterne. Her kan du igen få designet de italienske metervarer fra Xacus, så det hele sidder, som det bør sidde – efter dit hoved. Og din krop. Du kan blandt andet vælge mellem 150 forskellige metervarer – selvsagt i fornemme kvaliteter – og bag målebåndet vil du finde Elena Rossi, som har taget turen fra Italien. Kun for din skyld. Og skjorternes.

Skjorte feat. facts.

Hvor og hvornår?

Århus: Onsdag den 7. november fra klokken 10 til 19 på på adressen Skt. Clemens Stræde 5, 8000 Aarhus C
*
København: Torsdag den 8. november fra klokken 10 til 19 på adressen Gammel Mønt 1, 1117 København K
*
Regn med at sætte cirka en time af – så kommer i alt igennem. Inklusiv det småt – altså det, du eventuelt vil have broderet.

Det handler om ekvipering til dig – efter dit hoved og din smag.

Fik vi nævnt, at du kan bestille ekstra bukser? Måske et suit med vest? Initialer i nakken? Eller et andet budskabet i foret? Find mere inspiration på linket her, hvor du også kan sende forespørgsler og booke en (uforpligtende) tid <–

You may also like

3 comments

Kluns 18. oktober 2012 - 18:04

Skal man bestille tid til Xacus? eller er det bare at dukke op?

Reply
nicolaiklingenberg 18. oktober 2012 - 19:07

Hvis du bestiller tid, skal du i hvert fald ikke vente eller stå i kø – du bestiller plads og tid her:
https://www.axel.dk/

God fornøjelse og måske på gensyn!

Reply
Kresten 25. oktober 2012 - 10:55

Ved du forresten hvor de får produceret det henne?

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk