Tjek ind på Hotel St Martins Lane London

London, ultimo januar. Jeg er på farten, og det er drejer sig om en introduktion af noget nyt software. Det har du måske læst. Så langt så godt. Indkvarteringen var dog et kapitel for sig selv, hvorfor hotellet – St Martins Lane London – får sin egen skrivelse. Og den begynder ude foran indgangen.

Hear hear – vi er i London. Og du skal med på rundtur.

Udefra gør hotellet ikke noget væsen af sig. Det er underspillet og anonymt, og havde det ikke været for et par døråbnere af menneskelig karakter, kunne man såmænd nemt have spadseret forbi uden af lægge mærke til matriklen. Og havde man alligevel stoppet op, kunne man fristes til at tro, at der lå et galleri bag de pudseløjerlige gardiner.

Nå. Stor lobby med plads til at trådløst arbejde – wifi fungerer desværre ikke helt optimalt på alle værelser, men til gengæld er der indgang til Light Bar. En særdeles velbesøgt beværtning ved 19 tiden – og så på en tirsdag. Fulde huse. After work stemning med jakkesæt, sjusser og en heftig korrespondance på Blackberry’en. Kvinder i halvhøje hæle og todelt office dress. Jeg bestiller en Bloody Mary og sluprer flittigt løs, mens hele lokalet summer højlydt. Det minder om en fredag på en velbesøgt københavnsk bar.

After work atmosfære

Nå – vi tager elevatoren. Den er et lille historie i sig selv. Lidt flimmerværk til at drømme sig lidt væk under turen til den pågældende etage. Og pudsigt nok er de vanlige spejle ikke at finde i elevatoren.

Flimmer til etage-rejseriet

Ind på værelset. Det er primært hold i hvidt, men med kulørte afstikkere. Lidt gult – og så er det lyssætningen, der giver et rødt skær hist og pist fra den inddirekte belysning, der er skjult over sengen. Det giver en rar atmosfære, skulle jeg hilse at sige.

Med ryggen mod city – jeg kan ikke helt greje, om det havde været mere passende at have udsigt den anden vej.

Et skrivebord står på skrå – og med ryggen mod en ellers ganske fin aftenudsigt over området. Vi befinder os i øvrigt i området omkring Leicester Square. På selv samme skrivebord findes i øvrigt en dock til din iPhone. Hvis du altså ikke har en 5’er. Pokkers.

Tjek-ind skud.

Som en herlig finesse – og ej som standard – var der fremsat en lille hilsen fra medarrangøren af turen. Et dobbelt sæt at styrke sig på, hvis det nu skulle være, at den tidligere præsentation skulle have taget hårdt på en.

Gin og mixers

I det høje skab findes tv-apparatet, som ikke blev tændt under mit ophold.

En fiffig detalje spottes på væggen til højre for det store spejl – en væghængt urtepotte, der bryder stilen helt og aldeles. I øvrigt er rummet en lille oase, hvor du føler dig helt og aldeles alene – her er ingen støj fra gaden, de andre værelser eller gangen.

Krukken på væggen…

Baderummet. Jeg kunne godt have været lidt mere flittig med kameraet, men hvad pokker. Tilpas stor bruseniche, mulighed for at sæbe sig ind fra top til tå uden at støde på vægge. Og godt tryk på bruseren i øvrigt.

Saneringsrummet

Morgenbuffeten er sund. Og ganske pebret. I hvert fald prismæssigt. Du kan komme godt i sving med dagen med sunde løjer såsom grød og omelet på æggehvider.

Beklager hvis du har set fotoet før…

Du kan læse mere om hotellet her