Home Bobler Cocktails og gourmetspise – en World Class vinder viser vejen

Cocktails og gourmetspise – en World Class vinder viser vejen

written by Nicolai Klingenberg 12. februar 2014
Pin It

Tidligere i denne måned blev der slået et halvkontroversielt slag for kombinationen af mad og spiritus. World Class, som står bag verdensmesterskabet for bartendere, inviterede to af verdens bedste bartendere – Emil fra Sverige og Hasse fra Danmark – til at sammensætte en menu med dertilhørende cocktails. Hvad Hasse i øvrigt mener om mulighederne, kan du læse herunder – forvent også en opskrift til din hjemmebar…

Emil til venstre vandt World Class i Sverige sidste år. Hasse til højre vandt World Class i Danmark - også sidste år.

Emil til venstre vandt World Class i Sverige sidste år. Hasse til højre vandt World Class i Danmark – også sidste år.

Hasse – du er sidste års vinder af World Class i Danmark. Hvad er der sket siden din sejr?
– Det har været et fantastisk år med masser af rejser til hele Europa – Barcelona, London, Paris, Stockholm, Berlin og Irland. Og det var på bare to måneder. Jeg har fået rigtig meget inspiration på rejserne og størst af alt utroligt mange oplevelser og nye venner fra hele verden. Desuden har vi fået en del medieomtale på min madbar St. Pauls Apothek om vores særlige koncept – et koncept, hvor vi i restauranten laver en Food & Cocktail Pairing.

Et fint match

Et fint match

Hvad overraskede dig mest ved konkurrencen?
– Det, der overraskede mig, var hvor stort setup’et var – Bocuse D’or go home! Finalen foregik over fem dage og fem byer på et krydstogtskib med 600 personer, som kun var chartret til konkurrencen. Det er som at træde ind i en anden verden – at træde gennem skabet og komme ud i en verden, hvor alt er fantastisk stort, og alt drejer sig om det jer elsker mest: Cocktail Craftmanship – Præsentation, Kvalitet og Sanselig oplevelse.

Glem alt om simple løsninger, når mestrene går i sving.

Glem alt om simple løsninger, når mestrene går i sving.

Og et godt tip til årets deltagere?
– Kom forberedt, og tag denne konkurrence utroligt seriøst. Hvis du ikke er fuldt ud commitet til, hvad konkurrencen kræver af dig, falder du helt igennem. Vi er oppe mod andre nationer, der har trænet 9 måneder for ikke at sige flere år på at komme med. Og for at vinde.
Vigtigst i konkurrencen er selvfølgelig kvalitets cocktails. Men uden tankerne bag sammensætning og produkter kan selv den bedste cocktail falde til jorden. Præsentation er essentielt. Sæt dig ind i reglerne og hvem dommerne er, så du kan serverer dem personligt.

Tilfredse gæster - med en oplevelse mere på smagsregistret

Tilfredse gæster – med en oplevelse mere på smagsregistret

For kort tid siden stod du bag en World Class middag i Aarhus. Hvad handlede det om?
– Vi ville med den særlig World Class middag skabe en helt speciel oplevelse for deltagerne og drage dem ind i vores forunderlige verden. Fokus er kvalitet og håndværk. Det handler for os om at løfte og sætte et nyt niveau for cocktails. At danne og uddanne gæsten til at forstå det håndværk, der ligger bag kvalitetsspiritus, hjemmelavede produkter og storytelling. Samlet set bød aftenen på en sanselige cocktail-oplevelse med historie om produkterne, smagsnuancer, særlige præsentationer og en food pairing med de bedste råvarer såsom kaviar og hummer.
Sammensætningen af matchende cocktails og mad skaber en ny dimension for restaurant oplevelsen.

Vigtige ingredienser - med talrige sammensætningsmuligheder

Vigtige ingredienser – med talrige sammensætningsmuligheder

Hvad er den største udfordring, ved at skulle sammensætte mad og cocktails?
– Den største udfordring er nok de utallige muligheder, vi har i sammensætninger.

Hvad er et af de bedste match, du har oplevet mellem en cocktail og mad?
– Det bedste match mellem en cocktail og mad er vores Banks Margarita med vanilje “infused” fadlagret tequila, Agave sirup og Limesaft serveret til en enkel fiskeret.
Det et et perfekt match af letkrydrede pebernoter fra tequila, en blødhed fra vaniljen, florale noter fra agaven og friske citus noter fra lime, supplerer den rene og milde hvide fisk helt sublimt.

Et par vrid feat. frisk peber

Et par vrid feat. frisk peber

Og den største overraskelse?
– En smule chartreuse går godt som sidekick i en cocktail til svinebryst.

Helt generelt drikker vi normalt vin til mad – hvad er det cocktails kan, som vin ikke kan?
– Vin er – lidt provokerende sagt – to forskellige druer: Grønne og røde. Hvorfor passer det bedst til al verdens mad? Vi har først for nyligt i 70’erne på chartertur til Gran Canaria lært at drikke vin, og så er det blevet det ultimativt bedste match?
Med cocktails har jeg flere tusind varianter af spiritus, titusinder likører samt hundredetusinder frugter og krydderier, jeg kan sammensætte, så de passer til selv de mest komplekse madretter. Med cocktails kan jeg præcist kontrollerer og kreerer det bedste match til madretten. Hvis dette gøres så professionelt som kokken, hvordan kan det så ikke være det bedste match?

Kreationer på vej til gæster

Kreationer på vej til gæster

Tre hurtige til Hasse

Hvor og med hvem, har du sidst nydt en mindeværdig cocktail?
– En mindeværdig cocktail må være på Nightjar i London sammen med mit personale på en af mange inspirationsture.

Hvad byder dit forår på?
– Mit forår byder på at samle seks måneders inspiration til vores nye cocktailkort. Dertil en tur til Berlin og være smagsdommer/medajleuddeler på ny spiritus i Europa. Så går turen desuden også til Skotland for at lære om whisky. Det bliver et spændende forår, helt sikkert.

En travl Hassse

En travl Hassse

Kan du liste en supernem nem drink eller cocktail, som alle kan lave?
– Yes. Cocktailen hedder Bees Knees
50ml Tanqueray Ten Gin
25ml friskpresset citron
25ml akacie sirup (blandet 30% kogende vand 70% akacie honning.
Shaket godt og serveret i et afkølet Martini-glas uden isterninger.
Ekstra: Rist evt lidt peberkorn, og knus 6 stk i shaker-glasset, før de andre ingredienser hældes i. Det giver et fantastisk krydret twist, der fungerer godt med Tanqueray Ten Gin. Vi kalder denne cocktail Honey Fan Tas & Tic.

Ryst din shaker på My Pleasures Facebook side her

Pin It

You may also like