Home PindemadderBobler Kentucky Buck – nu skal du selv shake den op

Kentucky Buck – nu skal du selv shake den op

by Nicolai Klingenberg

Reklame for Bulleit Bourbon. For omtrent en uge siden blev forsiden ramt af en fin opskrift på en drink. I dag gør det samme sig gældende, og den er i særdeleshed til dig, som godt vil have det lidt mere komplekst og hjemmegjort. Jeg er dog sikker på, at du nok skal komme i mål, selvom du ikke er professionel bartender.

kentucky buck
Så er det tid igen – og denne gang er det til en Kentucky Buck

Manden bag dagens cocktail er til gengæld professionel – og han er faktisk på listen over verdens 10. bedste bartendere, eftersom han vandt 7. pladsen i World Class mesterskaberne. Han hedder Alexander Remoundos, og hvis du har lyst til at se ham “live”, kan du finde ham på cocktailbaren TATA på Hotel Sanders.

Alexander Remoundos
Der var han: Alexander Remoundos

Dagens spirituosa er Bulleit Bourbon, og det er en whisky, der bliver lavet på en mere end 200 år gammel opskrift. Dermed er sammensætningen gået i arv fra generation til generation i Bulleit-familien, og der har du den perfekte historie at fortælle, hvis du for eksempel måtte mangle en gave til en i din egen familie, som værdsætter stolte traditioner og gedigent håndværk.

bulliet bourbon
200 års know how i flasken til venstre!

Nå – Bulleit beskrives i øvrigt som sød og rund i smagen med noter af vanilje, honning og en smule røg. Her til aften vil jeg undersøge, om det holder stik. Jeg kan ikke trække den længere, for nu skal vi til opskriften på Kentucky Buck. Den kommer her – og der er faktisk noget, der skal trække, før du er i mål…

Det skal du bruge:
4 cl Bulleit Bourbon
2 cl Rød portvin infuseret med tørrede jordbær (forklaring følger – bare rolig!)
1 cl Tonka-sirup
1,5 cl citronsaft
Ginger Ale

kentucky buck
Så er der serveret!

Sådan gør du:

1. Du begynder med at lave din infuserede portvin dagen før, du skal nyde din Kentucky Buck. Læg blot nogle tørrede jordbær i en rød portvin, og lad det dernæst trække natten over.

2. Tonka-siruppen laver du også selv. Den består af en simpel sirup, hvor du varmer 2 dele vand op med 1 del sukker. Herefter tilsætter du lidt malede tonka-bønner og lader det trække i omtrent 20 minutter på lav varme.

3. Hæld alt i en shaker med is – undtagen Ginger Ale’en! Ryst hårdt i 5 sekunder, si cocktailen over i et highball-glas med frisk is, og fyld derefter glasset op med Ginger Ale. Pynt til sidst med mynte og kanelstang.

Nydes gerne i godt selskab – god fornøjelse!

Skal du have en lignende opskrift mere fra samme bartender, så tjek opskriften på Zacapa Negroni ud her

Facebook findes her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk