Home PindemadderBobler Tysk vine – en igangværende revolution på fade og flasker

Tysk vine – en igangværende revolution på fade og flasker

by Nicolai Klingenberg

Reklame. Jeg havde en udsøgt oplevelse for ganske kort tid siden, da Wines of Germany inviterede til informativ dag i skoven. Vi blev fragtet til herregården Juellund ved Ringsted, hvor et aldeles flot tragtement ventede. Det gjorde Romana Echensperger også – hun er en såkaldt Master of Wine, og hun kan sine tyske vine. Og i øvrigt også sin humor. Først skal vi have lidt til maven og lidt i glasset.

Romana Echensperger

Romana Echensperger – foran vor tipi

Men hov – det er jo noget mousserende, og jeg vil vanligvis finde tysk Sekt som noget sødt stads, og den slags kan du stadig finde, hvis du vil. Men det vil du ikke. Som en sidebemærkning får jeg nemlig at vide, at tyskerne er i sving med en Sekt-revolution. Et vinhus hyrede for eksempel en kældermester fra Bollinger for at oppe kvalitet, stil og smag. Denne kældermester er videre igen, men det vidner blot om, at man mener det.

tyske vine

Hold nu op for en flot formiddag!

Glasset var aldeles forfriskende og alt andet end sødt, og jeg må meddele, at en formiddagssnack med sekt og grillet brød med ost, skinke, spejlæg og friskhøvlet trøffel er udgør en glimrende start på dagen.

tyske vine sekt

Sikke en velkomst!

Ah ja. Hvis jeg nu siger spätburgunder, hvad siger du så? Det er helt okey-dokey, hvis du ikke har svar på rede hånd, men det korte svar er Tysklands pino noir drue. Og den skal vi smage i talrige afskygninger denne dag.

tyske vine

Skovbundsfund

Man har lavet vin i over 1.000 år i Tyskland – og særligt munkene var flittige vinbønder. En med-siddende ved mit bord fortæller i øvrigt, at før der var noget, der hed Verdenskrige, så var de tyske vine de dyreste. Og de mest “fine”, men uro og ufred gjorde intet godt for renommeet – gudskelov er det længe siden, der sidst har været ufred, så holdningerne er da også ganske anderledes i dag.

tyske vine karaffel

Spätburgunder über alles – 1.000 år efter kan man stadig

Men hvordan er det med rødvin fra Tyskland?
Kigger vi på produktionsmassen i 1980, så udgjorde rødvin kun 11 % af den totale produktion. I dag? Der er hedder tallet 35 %. Men hvad skyldes det? Jeg læste nogle interessante ord fra Rasmus Vejbæk-Zerr, som både er sommelier og købmand i Rotunden Hellerup. Hans ord lyder:

Tysk vin har de sidste mange år været igennem en fantastisk udvikling, og de tyske producenter er yderst leveringdygtige, når det kommer til karakterfyldte og interessante vine. Dertil kommer, at klimaændringerne i verden er med til at løfte dette meget nordligt beliggende vinland til at levere en endnu højere kvalitet. Tysk vin er altså i den grad et vinområde, der er værd at holde øje med, ikke mindst på grund af den store opblomstring af unge talenter, der insisterer på at sætte barren tårnhøjt.

Klimaændringerne spiller altså også en rolle, og selvom det ikke ligefrem skal fejres, så har det givet nogle nye muligheder. Heldigvis spiller de yngre talenter også en væsentlig rolle – interessen for at dyke vin løfter niveauet, så vi kan løfte glassene med interessant indhold. Klimaændringerne spiller dog også producenterne et puds – man skal høste tidligere, vejret er mere omskifteligt og ustabilt, og det kan for eksempel betyde, at 30 % af en høst kan gå til spilde i grelle tilfælde.

tyske vine

En succesfuld høst

Vi oser rundt midt ude i skoven. En tipi skal udgøre rammerne for både mad, de tyske vine og fortællinger om vin, men inden da snuser vi til friske råvarer, lytter til simrende gryder over bål og overværer fortællinger om alt fra fasanplukning til Food Studio, som Jonas Andersen står bag – og det er også ham, der har fået mad, musik, brændeovne, servinger og meget andet til at fungere så helt sublimt denne dag.

fasanplukning

Af med overfrakken

bålmad

Langtidstilberedt

Er du til det økologiske eller biodynamiske, når du handler vin? Det kan tyskerne også. Men vidste du, at man også sprayer og sprøjter druerne i disse tilfælde? Det sker faktisk 11 gange – i modsætning til syv ved traditionel vin – og det er fordi, der er tale om helt andre sprøjtesager, som ikke er giftige og helt så effektive. Den kan du lige fortælle næste gang, samtalen måtte falde på vin.

Romana Echensperger – inde i vor tipi

boller

Dækket bord, brød og tysk spätburgunder

Historiefortællingerne fortsætter, da vi sætter os til bords. Vi får alt fra hummer med kastanjer til kølle af vildt, syltede trækantareller, ribs og saltbagt selleri, mens vi smager talrige varianter af spätburgunder.

hummer

Oh du milde hummer

vildkølle

Og lidt vildt

Dessert? Det kan du tro. Franske æbleskiver i form af cannelés med obligatorisk karamel og en calvados-skum. Livet i skoven er i den grad en succes.

cannelés

Cannelés – og hvilken fryd

Men hvad kan man så lære af sådan et flot kom-sammen som dette? Lad mig begynde med vinen – eller spätburgunder som var dagens omdrejningspunkt. Først og fremmest kan du ikke sætte den tyske drue i bås – vi smagte den fra forskellige egne, og selvom disse geografisk set ikke ligger langt fra hinanden, så spiller jordbunden gevaldigt ind. Jeg ved det – sådan er det også med andre områder, men i Champagne er der typisk flere druer i spil, og dermed også flere muligheder for at “blende”.

tyske vine

Snorlige line-up

Og så er der prisen. Du kan få spätburgunder for under eller omkring 100 kroner, og så fortsætter prisfesten ellers. Vi fik for eksempel en 2016-sag fra Georg Müller Stiftung til 450 kroner. Og så er der dybden – er til du rødvin a la spätburgunder, når du eksempelvis laver lyst kød i stil med ditto fjerkræ, så spørg din vinpusher, om hun/han ligger inde med et let eksemplar af den tyske fætter til pinot noir druen.

Trækantareller

Trækantareller

Men der er mere end spätburgunder at komme efter – lemberger druen for eksempel. Det er også en druesort, som stormer frem “dernede”, og man lover, at vine på lemberger-druen egner sig “excellent” til aldring under eget tag eller i egen kælder. Lemberger har typisk mere fylde og garvesyre, så er du en m/k efter kraftigt smagende kød, så har du et godt bud på en vin hertil.

Halvt inde – halvt ude

Men hvad med de hvide vine – for eksempel riesling? Åh ser du – det er en helt anden historie. Det kunne nu være alle tiders at blive klogere på den sag også, men det bliver en anden gang.

Virker vin lidt kompliceret? Sådan har jeg det også, men man lærer lidt hver gang. Andre gange lærer man meget – og når smager, lærer man også. Derudover er det herligt at have en vinkyndig indenfor rækkevidde eller i nærtliggende supermarked. Bor du i nærheden af Hellerup og ydre Østerbro, kan du roligt tage til Rotunden Hellerup Foodmarket – de har ikke alene metervis af tyske vine, men også faguddannet vinpersonale med flotte vinmedaljer på CV’et.

jagtvogn

“Til vinafdelingen, tak! Med det samme….”

 

Der er mere spiseligt og drikkeligt på My-Pleasure.dk her

Prøv det sociale medie, Facebook, her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk