Home Depeche Thomas Holm – om smukke damer, sous vide og en bog

Thomas Holm – om smukke damer, sous vide og en bog

written by Nicolai Klingenberg 21. februar 2016
Det var blandt andet dette foto, der vækkede min appetit på Thomas Holm og hans virke
Pin It

Depechen er landet hos Thomas Holm. Han har fungeret som fotograf gennem længere tid. Han har også udgivet en bog netop nu, og så kommer vi ikke udenom, at der er afklædte kvinder i spil. Bliv klogere på fotografen i dagens spændende interview.

Det var blandt andet dette foto, der vækkede min appetit på Thomas Holm og hans virke

Det var blandt andet dette foto, der vækkede min appetit på Thomas Holm og hans virke

Thomas – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jamen jeg er jo efterhånden specialiseret indenfor Artistic nude fotografi, og den genre er jeg rigtig glad for. Lige nu er vejret ikke ligeferm ideelt til udendørsbilleder, så det foregår primært i studie for tiden. Jeg arbejder både med nogle mere skulpturelle billeder, samt nogle meget sensuelle portrætter. 

Vintertid er studietid. Copyright by Thomas Holm 2016, All rights reserved. Model: Sasha

Vintertid er studietid. Copyright by Thomas Holm 2016, All rights reserved. Model: Sasha

Hvis jeg siger The Graces, hvad siger du så?
– The Graces er min netop udgivne bog med Fine-Art nudes; primært fra danske landskaber. Bogen kan i øvrigt købes på shop.commandoart.com. Jeg er blevet opfordret af rigtig mange mennesker til at lave en bog med mine billeder, og det fik jeg så gjort med den. Ikke kun for at få trykt mine billeder, men også som et lille debatindlæg i den kultur vi lever i, hvor det efterhånden er politisk ukorrekt at være smuk, og hvor nøgenhed er ilde set på de sociale medier. Men udover det er en fantastisk proces at lave en bog, hvor det ikke bare er enkelte billeder, men kontinuiteten og dramaturgien i hele bogen, der tæller, og det er enormt tilfredsstillende, når det lykkes, og det synes jeg, det er til fulde her. 

Bogen - den skal du da erhverve dig...

Bogen – den skal du da erhverve dig…

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Det er sensuelle billeder af afklædt kvinder. Fokus er på på sensualitet og følsomhed, mere end nøgenheden selv. Billederne er elegante og ikke seksualiserede. Jeg viser og ophøjer noget det smukkeste, jeg kender til – nemlig kvindekroppen. Der er primært tale om “almindelige” kvinder, som løftes til en næsten uopnåelig skønhed.

Model: Jannis Verden

Model: Jannis Verden

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg fik gravet min fars mørkekammerudstyr frem, da jeg var teenager og syntes, det var sjovt at forevige forskellige situationer og blev fascineret af at kunne fremkalde bilederne selv og have indflydelse på udseendet. Jeg blev tilpas fanget af det, så jeg fik skaffet mig en læreplads og blev faguddannet forograf. Men jeg blev for alvor fanget, da jeg efterhånden opdagede de fortællemæssige styrker, som fotografiet har.

Bold architecture near Hammer havn on Bornholm Denmark

Bold architecture near Hammer havn on Bornholm Denmark

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg havde planlagt en fotooptagelse på Råbjerg mile med Trine. Jeg ville lave noget med hårdt lys og tæt på solnedgang, hvor lyset er næsten magisk. Vi var i god tid, så vi fandt en lille plantage og lavede lidt billeder. Så kørte vi til milen en lille halv times tid derfra, men der var fuldstændig overskyet. Jeg kunne på en vejr-app på min telefon se, at der burde komme et hul i skyerne, som jeg sjussede til kunne passe med solens retning, men først kort tid før solnedgang. Så kørte vi en tur ned på stranden for at fordrive tiden. Det blæste ca. 15 m p/s og var ikke ligefrem lunt. Vi kørte tilbage til milen pakkede kamera og et par tæpper, thermokande m.v. og gik op. Vi fandt et sted, der ikke var andre turister, smed tæppet og pakkede det andet tæppe om modellen som smed tøjet for at undgå mærker fra tøjet og ventede. Der kom et meget lille hul i skyerne efter 15-20 minutter, og så var det bare igang. Jeg løb rundt og dirigerede, råbe for at overdøve vinden, og fik lavet nogle fantastiske billeder. Efter 9-10 minutter lukkede hullet til igen, og alt blev gråt. Så pakkede vi sammen igen, kameratasken var sandet halvvejs til, og jeg bruge en time på at rengøre alt for sand dagen efter, og modellen fortalte senere, at hun sov med to dyner om natten pga. kulde. Men der kom mange mindeværdige billeder ud af de 9 minutter, så det var det hele værd.

Råbjerg Mile. Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model:TBL

Råbjerg Mile. Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model:TBL

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Godt spørgsmål, der ikke har et entydigt svar. Jeg fotograferer primært for min egen skyld – både fordi jeg har brug for at få afløb for mine kreative impulser, men også fordi jeg elsker at rendyrke æstetikken. Jeg elsker at finde skønheden hos både kvinder og i landskaber. Og jeg håber mine billeder kan hjælpe andre til at se alt det smukke, der omgiver os. Der er generelt alt for meget fokus på negativitet og for alt for lidt på skønhed og æstetik. 

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Ifa Brand

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Ifa Brand

Jeg kan se, at du både gør dig i “kvinder”, men også mere kunstneriske fotos. Hvad skyldes det?
– Jeg laver mest billeder af kvinder, men jeg fotograferer rigtig mange ting, der er visuelt smukt eller interessant. Det gælder også landskaber, dimser, strukturer, eller når f.eks. solen laver nogle interessante skygger på et eller andet. Det er sjældent, jeg løber rundt med et kamera, når jeg bevæger mig rundt omkring – med mindre jeg har noget konkret at lave (det stoppede på godt og ondt, da jeg var reklamefotograf). Så mange af de andre billeder er mobil billeder, der bliver lagret i den visuelle billedbank og ind imellem tjener til inspiration. Men der er selvfølgelig også billeder, hvor muligheden byder sig, og jeg har et rigtigt kamera med i bilen.

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Katja Krarup Andersen, Location: The Silo

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Katja Krarup Andersen, Location: The Silo

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de har selvtillid. Og det har de ofte, når vi fotograferer, for der er ingen seksualisering eller fordømmelse, men derimod opmuntring og tilskyndelse. Næsten alle kvinder har en eller anden for for mindreværdskompleks, men når de formår at sætte sig ud over dem og hvile i sig selv, så er de uimodståelige efter min mening. Det er i øvrigt en af de meget berigende ting rent mentalt ved at fotografere kvinder nøgne, hvor man ikke kan skjule noget. Når modellerne (der ofte er helt almindelige kvinder) ser billederne, bliver de så fantastisk lykkelige, fordi de kan se, at de selv er fuldt ud lige så smukke, som alle idealbillederne i damebladene. 

Copyright by Thomas Holm 2014, All rights reserved. Model: Varvara.

Copyright by Thomas Holm 2014, All rights reserved. Model: Varvara.

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Jeg ved ikke, om der er nogen fordel i det, måske snarere tværtimod. Der er mange mænd, der har en ide om, at andre mænd ikke må se deres kone/kæreste nøgen, selvom kvinden egentlig har lyst til at blive fotograferet, så der er det en ulempe. Som mand ved jeg selvfølgelig, hvad jeg selv bliver tiltrukket af ved kvinder, men billedmæssigt har jeg omtrent lige mange fans, der er kvinder, som der er mænd. 

Model: Skinnygal Marsha

Model: Skinnygal Marsha

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Jeg bryder mig ikke om ordet “Lurer”, men hvis vi tager den på Engelsk, Voyeur, så tror jeg, det er meget rigtigt. Helmut Newton sagde engang noget i stil med “A photographer who claims he isn’t a voyeur is either an idiot or a liar”. Hvis man ikke er observant og forstår at se både lys og karakterer, menneskelig interaktion, flirt, forførelse osv., så er det svært at lave fængende billeder. TH2014-1344

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Man skal få øje på billedet i vrimlen, så skal der være noget, der fænger, som øjet kan arbejde med, og igen skal der være noget, som tvinger hjernen til at analysere, og gerne tvinger den til at gå yderligere på opdagelse for at få flere informationer. Fotografiet har jo karakter af et dokumentaristisk produkt, en slags hukommelse. Når man i et billede formår at inkorporere elementer på en subtil måde, tale til underbevidstheden hos beskueren, og få fremkaldt nogle følelser hos personen, der ser billedet, så er det godt og virker vedkommende. 

Model: Jannis Verden

Model: Jannis Verden

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Natalie Portman kunne være et bud, og så har jeg har altid haft lidt af et crush på Christy Turlington – hun har de mest dragende læber. Men der er så mange, at det er komplet unfair at pille en enkelt ud. 

Copyright by Thomas Holm 2014, All rights reserved. Model: Rubia Stri.

Copyright by Thomas Holm 2014, All rights reserved. Model: Rubia Stri.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Forstå at gode billeder ikke er snapshots. Det er et håndværk, og man skal have en klar ide om, hvor man gerne vil ende, før man starter. Og her mener jeg både stilmæssigt, indholdsmæssigt og emotionel respons. Man kan lære enormt meget af at finde et billede, man kan lidt og så prøve at eftergøre det. Det er selvfølgelig umuligt, men hvis man bestræber sig på at finde ud af lyssætning, finde ud af hvorfor billedet virker, og hvad der gør det interessant og så prøve at genskabe disse faktorer. Når man så er der, bør man selvfølgelig “freestyle” over et temaet. Når jeg laver en session, bruger jeg samlet mellem 10-20 timer på processen fra at finde location, model, checke vejr, fotografere, udvælge og billedbehandle og ender som regel med omkring 5 billeder. Så forstå og accepter, at hvis du får et eneste godt billede ud af en planlagt session, så er det perfekt. Et godt billede slår 50 nogenlunde billeder any day.

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Jessica

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Jessica

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Min hjemmeside Commandoart.com samt www.facebook.com/thomasholmphotography, og hvis man virkelig vil kunne nyde billederne så køb min bog The Graces. Der er altså voldsom forskel på at se billeder på en skærm og på tryk i en bog.

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Regina Piil (www.reginapiil.com)

Copyright by Thomas Holm 2015, All rights reserved. Model: Regina Piil (www.reginapiil.com)

Tre hurtige til Thomas Holm:

Hvad byder resten af din vinter på?
– Rent fotografisk har jeg et par eksperimenter på bedding, og jeg afholder også et par workshops om modelfotografi samt billedehandling. Og jeg er ved at arrangere en foto event til Budapest, hvor en meget lille flok skal arbejde med nogle fantastiske modeller på nogle fantastiske locations. Og så har jeg et lille projekt, der går ud på at lave one-off billeder med vellum, palladium, flydende emulsion og så selvfølgelig mine billeder. 

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? 
– Jeg fotograferer alt muligt lige fra lækker mad til ting, jeg skal huske. Billede er fra mit seneste model shoot med Regina Piil. Jeg ender altid med at lave lidt fis-og-ballade iphone billeder, der kan bruges på Instagram og Facebook.

Fra telefonen

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Det er et par uger siden, hvor jeg lavede middag til et vennepar hjemme hos os selv. Jeg havde lavet lammekrone i min Sous Vide (6 timer ved 56 grader), en voldsomt indkogt timian- og rødvins-glace med haricots vert. Og så lidt enoki svampe som blev penslet med chili-hvidløgsolie og derefter let grillet med en blæselampe ligesom lammet. Så drak vi en flaske El Gran Enemigo Single Vinyard, som er en helt fantastisk Chilensk vin. 

My Pleasure findes også her

Pin It

Related Articles