Home Depeche Sofie Pihl – om en frugtbar ‘connection’, tekst til vaffeljern og dagslys

Sofie Pihl – om en frugtbar ‘connection’, tekst til vaffeljern og dagslys

by Nicolai Klingenberg

Sofie Pihl med og uden blitz

Depechen er landet hos Sofie Pihl, som deler ud af fotografier, tanker, hverdage og alt derimellem. Tag vel imod både fotograf, tanker og værker.

Sofie – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Lige nu arbejder jeg med et ret langstrakt projekt, som hedder Suburban Stills. Projektet handler om forstaden, om dagligdagen, vores bevægelse rundt i og omkring de byrum, som opstår lidt tilfældigt herude i forstæderne, og som alligevel er vildt genkendelige for rigtig mange af os.
Som med al god kunst, handler det selvfølgelig mest om mig selv…
En del af projektet har været udstillet på årets Copenhagen Photo Festival, og alle tre værker blev solgt på Bruun Rasmussens Festivalauktion.

fotograf Sofie Pihl

Suburban Stills, Untitled #1

fotograf Sofie Pihl

Suburban Stills, Untitled #4

I den næste del af projektet, Instants, arbejder jeg udelukkende med Polaroid-film, som jeg scanner og viderebearbejder (oftest arbejder jeg med Hasselblad eller Nikon). Til januar skal jeg nørde videre med denne serie på det grafiske værksted på Statens Værksteder for Kunst, og jeg glæder mig helt vildt!

Suburban Stills, INSTANT #16

Sofie Pihl

Suburban Stills, INSTANT #8

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Ligesom det er svært at beskrive sin egen stemme, synes jeg, det er svært at forklare med ord, hvordan mine billeder ser ud. Mine værker bliver ofte beskrevet som poetiske, drømmende og drilske.
Det er ikke ‘hurtige’ billeder, men rummer mange lag og oplevelser.
Jeg er meget optaget af at eksperimenter både i optagelsen og i den efterfølgende proces, og mine værker er ofte teknisk komplekse.

Sofie Pihl

School of Pink, Untitled #1

Sofie Pihl fotograf

School of Pink, Untitled #3

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har været bidt af fotografi lige siden, jeg som barn fandt et gammelt lommekamera i mine forældres skuffe. Det var af dén slags, hvor man skulle trække filmen frem ved at dreje på et lille hjul, og jeg brændte hele filmen af på 20 kvadratmeter ude i haven.
Jeg endte alligevel med at gå rundt om den varme grød i nogle år ved først at uddanne mig som musiker i Italien og derefter læse på Arkitektskolen i København. Jeg læste Kunsthistorie på KUA, da jeg lavede min første soloudstilling, og valgte derefter at fokusere på min kunstpraksis.

Sofie Pihl

Treescapes II, Untitled #4

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg lavede for nogle år siden en superfed portrætserie af Yildiz Akdogan (S) i Folketingssalen, i forbindelse med kampagnen ‘Kvinde, kend din plads’. Det er et vildt rum. Vinduerne er højere end et 3-etagers hus, og indretningen emmer af politik og historie.
Jeg tog et billede, hvor Yildiz sad på bordet foran Formandens talerstol (hun havde meget respektfuldt taget skoene af) og kiggede håbefuldt og optimistisk ud i salen. Billedet provokerede den dengang fungerende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, som syntes, at det var ‘mangel på respekt’. Hun havde dog selv et par år forinden poseret til et portræt, stående på et bord i en af de andre sale, med hele  DF-gruppen rundt om sig.
Billeder er altid fyldt med symbolik, tilsigtet og utilsigtet. Og det er dét, der gør det så interessant!

fotograf Sofie Pihl

Yildiz Akdogan (S) i Folketingssalen, 2015

Yildiz Akdogan (S) i Folketingssalen – , 2015

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg har prøvet at lave billeder, som jeg tænkte, at andre ville kunne lide. Det fungerede ikke.
Jeg forsøger i stedet at lave billeder, som jeg selv føler noget for, når jeg tænker dem, laver dem og kigger på dem. Det ender nemlig oftest med at være de værker, der også taler til andre.
De fortæller om, hvordan jeg oplever verden, om hvordan virkeligheden ikke er en fast størrelse, og at sandhed er et relativt begreb. 

fotograf Sofie Pihl

Perceptions of Red, Untitled #1

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de laver noget, de synes er spændende, og som er vigtigt for dem. Det samme gælder for mænd…

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Jeg tror, at der er en fordel i, at man kommunikerer anderledes intuitivt med en person, som man kan identificere sig med på et eller flere plan. Det går lidt hurtigere med  at skabe en afslappet og tryg stemning, så hovedpersonen begynder at shine på en måde, som brænder igennem på billederne.
Men der er mange forskellige elementer, man kan have til fælles, og som man kan tune sig ind på. Køn er blot ét aspekt.
Jeg synes generelt, at det er nemt og sjovt at skabe en frugtbar ‘connection’ med folk, jeg portrætterer.
Selvom jeg primært fokuserer på min fotografiske kunstpraksis, hvor motiverne ofte er landskaber eller interiører, så elsker jeg at lave en spændende portrætserie i ny og næ.

fotograf Sofie Pihl

Asger Aamund -, Tisvildeleje, 2013

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Nej, det synes jeg ikke. Man skal til gengæld have en stærk visuel opmærksomhed og en stor lyst til at lære af både de store mestre i kunsthistorien og af de fotografer, man ser op til. Man skal også have modet til at gå sine egne veje og til at mærke sig selv i de billeder, man laver. Og modet til at tage mange billeder… rigtig mange.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Fotografi er et meget bredt medie, som bliver brugt til både dokumentation, reportage, reklame og kunst. Jeg synes, at der ofte er misforståelser omkring, hvad fotografi er og kan, og der er stadig en del folk, der er forvirrede over, at der hænger fotografier på kunstgallerier og museer, nå nu vi alle er smartphone-’fotografer’.
Men der er jo også forskel på en journalistisk tekst, en fiktionsroman og brugsanvisningen til mit nye vaffeljern, selvom de alle tre består af ord.
Når det er sagt, så synes jeg, at et billede er rigtig godt, når det føles oprigtigt, og det vækker noget i mig. Jeg elsker billeder, der kan læses både hurtigt, langsomt og mange gange. Nogle gange får jeg endda sommerfugle i maven – for eksempel når jeg ser på værker af Thomas Demand, Cindy Sherman, Trine Søndergaard eller Astrid Kruse Jensen.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg ville elske at fotografere Dronning Margrethe backstage under forberedelserne til et statsbesøg eller måske op til Nytårstalen. Hun er jo et menneske som alle os andre, men hun er også et stykke eventyr og kulturhistorie.
Jeg ville også gerne lave en portrætserie af Johanne Schmidt-Nielsen, generaldirektør for Red Barnet. Hun er en kvinde, der aldrig har undskyldt for at træde op på scenen og optage noget plads.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Det gør en rigtig stor forskel at gøre sig nogle overvejelser om kompositionen af billedet, at tænke over hvad man gerne vil fokusere på, og så prøve at holde det enkelt. Dagslys gør også altid godt.

fotograf Sofie Pihl

Katten Katrine, hjemme. Fra mobiltelefon

 Sofie Pihl

Morgen i autocamper, 2019. Fra mobiltelefon

Hvor kan man se mere til dine fotos?

– Man kan se meget af mit arbejde på min hjemmeside her  eller på instagram her 

Tre hurtige til Sofie Pihl:

Hvad byder resten af dit efterår på uden for kameraets virke?
– Jeg har for første gang lavet illustrationer til en bog, og den udkommer i efteråret 2019 (den er ved at blive sendt i trykken i skrivende stund).
Bogen hedder MINE FORÆLDRE ER SKILT og er en samtalebog til børn, hvis forældre er skilt, lavet i samarbejde med en dygtig pædagog, Bettina Lundshof, og en erfaren skilsmisseterapeut og forfatter, Camilla Semlov.
Det er en lille, smuk bog, som jeg er sikker på vil hjælpe rigtig mange børn og deres skilte forældre.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Jeg deler ikke mange billeder af mine børn på nettet, for jeg synes, at de har ret til at være private. Jeg synes derimod at det er sjovt at lave billeder, der alligevel fortæller en lille sjov hverdagshistorie, som disse skåle med vandballoner.

fotograf Sofie Pihl

Vandballoner – dem, der gik i stykker, 2019. Fra mobiltelefon.jpg

Vandballoner, 2019. Fra mobiltelefon

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Morgenmad i autocamperen med mine to døtre i sommerferien. Det var så afsindigt hyggeligt, at vi bliver nødt til at leje en autocamper igen til næste sommer.

Missede du den sidste omgang af Depechen, kan du se den her

Casper Balslev – lidt om hverdage, Preben Elkjær og snapshots

 

Facebook har du her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk