Rundt om Casper Balslev
Depechen er havnet hos Casper Balslev, og han tager billeder. Rigtig mange endda. Stort set alle disse fotos er – i den seneste tid – skudt med en telefon, men nu tegner der sig et nyt billede. De gamle sager er fundet frem. Men det handler om meget mere – blandt andet film. Tag vel imod Casper Balslev – lige her…

iPhone selfie med dagens mand: Casper Balslev
Casper – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg lagde still kameraet på hylden rent professionelt for fem år siden for at fokuserer på at instruere film og levende billleder. Så rent fotografisk er det kun egne interesser, jeg fotograferer idag. Jeg tager flest billeder med min iPhone. Min iCloud har pt 82.573 billeder. Jeg tager billeder konstant. Både private og i forbindelse med mine film produktioner. Jeg savner lidt fotografiet, især reportage delen, da jeg er uddannet fotojournalist. Jeg blev træt af at leve af freelancefotografi og syntes, der var langt mellem de spændende opgaver. Det skete samtidig med, at jeg fik rigtig travlt med at instruere reklamefilm.
Men, nu er jeg ved at finde overskuddet og glæden til fotografi frem igen. Jeg er det sidste års tid, begyndt at fotograferer på analogfilm igen. Udelukkende for egen skyld. Jeg tager mange billleder af min hverdag, og de steder jeg nu ender med mit arbejde rundt om i verdenen. Jeg er også begyndt at instruere dokumentarfilm og projekter, der er inspireret af reportagefotografi.

Foto fra Casper Balslevs dokumentarfilm “Sommer Dokumentet” – den vender jeg tilbage til snarligt…
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Off-beat hverdags snapshots.

Jyllandsturen
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Min far var luftfotograf, så har altid haft kendskab til fotografi. Han havde et mørkekammer derhjemme, og jeg husker, at jeg som barn var med ham på luftfoto-opgaver. Han var passioneret omkring det at tage billeder og flyve. Det har jeg iagttaget som barn. Da jeg selv skulle igang med at beslutte, hvad jeg ville lave, virkede det ret ligetil for mig at blive fotograf. Jeg har altid tænkt i billeder og visuelle stemninger. Jeg har også altid været ekstremt interesseret i film og filmsprog. Det er så det jeg arbejder mest med nu.

Californien

Milla
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Tror da jeg studerede til fotojournalist og rejste til New Orleans i dagene efter orkanen Katrina. Jeg havde næsten ingen penge, da jeg var på SU. Jeg boede i en lejebil midt i ruinerne. Jeg fotograferede udelukkende med et gammelt Pentax 67 kamera på stativ. Jeg husker især morgenerne, hvor jeg kørte rundt i den næsten oversvømmede by og fandt motiver i det helt rigtige lys.

Neglelak

Cannes
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Tidligere ville jeg gerne rejse rundt i verdenen og fortælle en masse historier igennem fotografi. Men nu er jeg mest interesseret i bare at tage billeder af min egen hverdag. Hvad end der nu opstår på min vej, interesserer mig. Bare små og store ting. Pt er det meget mine børns hverdag og mit arbejde, jeg tager billeder af. Jeg kan godt lide det mere subjektive fotografi. Jeg elsker hverdag, og jeg er sindssygt nysgerrig på at gå på opdagelse i nye steder og miljøer. Jeg bruger idag fotografi til at koble lidt af med, og til at have et frirum i en travl hverdag og arbejde.

Vinterferie

Goth
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Ja, man skal lure på andre fotografer af og sætte sig ind i, hvad det er, der gør de bedste fotografer gode. Man skal studere og kende sine referencer. Man skal tjekke stilarter, historie og biografier ud. Bare konstant suge til sig…

Zebras

Helsinki

West Hollywood
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når man i billedet kan fornemme personen bag kameraet. Den der har taget billledet.

Monaco
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Lana del Rey på et roadtrip. Hun er en vild visuel, drømmene og dramatisk karakter. Jeg e sikker på, jeg ville lave en episk serie, som en masse vil komme til at se og finde relevant.

Milla

Selfie

Palm Springs
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Tag konstant billeder. Fotografer de ting, der interesserer dig. Om det så er episke naturlandskaber, fastfood, dine venner eller politiske konflikter. Jeg bruger ikke rigtig photoshop længere. Så her har jeg absolut intet godt teknisk råd at give.

Paris
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– På min Instagram her og min hjemmeside her

Selfie igen
Tre hurtige til Casper Balslev:
Hvad byder dit kommende efterår på uden for kameraets virke?
– Jeg har haft rigtig travlt med at arbejde og håber på, jeg kan finde tid til at rejse lidt, både for mig selv og med mine børn.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Yes, alle billeder her er fra min telefon. Dette her ( nr 16 ) er fra sommerferien til Jylland. Vi boede i min kusines bjælkehytte. Jeg sad oppe sent og svarede e-mails. Min datter Milla gad ikke sove, og kom ud på verandaen og sad og legede med mit Contax t3 kamera.

Milla og Contax
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Hotel d’Angleterre, mig, Lars Ulrich og Preben Elkjær er en middag jeg husker…
Missede du den sidste omgang af Depechen, kan du se den her
Vestholm – en fotografisk duo (og lidt om erotiske undertoner og apati)
My-Pleasure.dk er på Facebook her