Casper Lundemann – om Iris, Patti og Ace – og altid at have et kamera med

Rundt om fotograf Casper Lundemann

Depechen er havnet hos Casper Lundemann, som er begejstret for at fotografere. Jeg tror i øvrigt, han huserer i Amerika, hvilket jeg først erfarede, efter svarene tikkede ind. Nå – vi skal se på gode fotos og læse interessante svar, som det plejer at være i interview-depechen.

Casper – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg har altid et kamera med mig, uanset om der er en opgave eller ej. Jeg har gået og leget lidt med ideen om at udgive noget på print. Ikke en bog, ikke et magasin, men en form for hæfte med et fotokoncept.

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Mine billeder er ikke nødvendigvis genkendelige. Jeg elsker ideen om at fotografere noget tidsløst og med en smule mystik. Mine billeder er oftest taget med en klar bevidsthed om, at man ikke skal kunne se, hvor eller hvornår billedet er fra. Næsten altid analogt. Los Angeles kan ligne mange steder i verden, tro det eller ej.

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har egentlig altid været glad for både film og foto. Og musik har haft en stor indflydelse på mig også. Jeg kan ikke sige, om det er noget, jeg vil gøre professionelt resten af mit liv, men jeg vil altid gøre det på hobby plan.

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg fotograferede en model i et stort gammelt hus fra Victoria-tiden i Los Feliz Hills. Modellen var stille og meget akavet. Ikke til at føre en samtale med. Der var lemurer i et bur, der var Emmy-statuer i stuen – huset var fantastisk. Jeg var bekymret for, hvordan billederne ville blive med en model, der ikke virkede tilpas blandt mennesker. Første look og location jeg tog kamera frem, og da jeg spurgte, om modellen var klar, transformerede hun sig til et helt andet menneske. Hun var en kamæleon og en af de smukkeste og mest interessante modeller, jeg nogensinde har arbejdet med, og billederne blev fantastiske.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne gengive følelser i form af billeder. Det er faktisk det eneste, jeg gerne vil med dem. Hvis jeg kan tjene lidt til dagen og vejen uden at gå for meget på kompromis med min stil, så er det bare en bonus.

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– På billeder er de smukkest, når de føler sig tilpas. Når de er i deres element, hvad end det måtte være. Når de er glade helt indeni.

I livet er de altid smukke.

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Jeg synes ikke, jeg som sådan har en fordel ved at være mand. Det er din vision, der giver dig en fordel, uanset køn.

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Ikke en lurer, men jeg synes absolut, man skal være opmærksom og observerende. Man skal kunne læse situationer, og se, hvornår der er mulighed for naturligt, gode billeder.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når det kan få mig til at føle noget dybere end bare “på overfladen”. Nostalgi gør noget for mig.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Iris Apfel og Patti Smith. Iris fordi hun er helt fantastisk og karismatisk. Patti fordi hun repræsenterer kvinder på en rigtig god måde. Kreativ, genial, stærk, følsom.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man skal klart finde sin egen stil, hvad end det så er. Og for at gøre det, skal man prøve forskellige kameraer, forskellige stilarter, forskellige teknikker. Find, hvad der inspirerer dig, og lær at udtrykke det på din egen måde.

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Jeg kører en klassisk Instagram profil her og arbejder lidt på et website. Jeg fotograferer næsten 100 % analogt, så tanken om en hjemmeside har lidt taget bagsædet.

 

Tre hurtige til Casper Lundemann:

Hvad byder resten af din sommer på uden for kameraets virke?
– Foruden at være sammen med min søn, skal jeg spille en masse tennis og læse et par bøger.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Min søn, Ace, betyder alt for mig. Han er meget aktiv og glad for at klatre på alt. Jeg fotografere næsten aldrig med min telefon – på nær billeder af min søn.

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Igen må det være min søn. Hans mor og jeg deler ham 50/50, så når jeg har ham, prøver jeg at lave god mad med hans fire- åre meninger som hjælp, og så spiser vi sammen og snakker om superhelte.  

Missede du sidste omgang af Depechen? Så se den her!

Nikolai Linares – om rigtig mange billeder og flere mindeværdige måltider

 

Facebook og My-Pleasure.dk her