Mød Frederik Danielsen – en bogaktuel fotograf
Det er alt for længe siden, vi har haft en fotograf i spil, men det rådes der bod på her. Jeg har nemlig fået en aktuel fotograf i tale, og dermed er det blevet tid til svar på tiltale. Denne gang hedder fotografen Frederik Danielsen. Tag godt imod hans fotos og svar lige her!
Frederik – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– I september udgav jeg min første fotobog “Drenge” på forlaget Disko Bay og flyttede samtidig til Holland for at studerer på Royal Academy of Art, The Haag. Det var altsammen helt vildt. Lige for tiden arbejder jeg på ugentlige “skoleopgaver” og på at forstå Foucault.
En bekendt fortalte mig, at man må tage sin værnepligt for at blive oberst. Det synes jeg var ret godt sagt.
Krig
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Det er altid svært. Det er dokumentar-fotografi. Jeg er tiltrykket af det banale og det hverdagsagtige. Jeg tror på, at det er der, jeg finder de universelle og de genkendelig historier. Det er de historier, jeg gerne vil fortælle.
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har altid haft et ønske om at formidle og fortælle historier, men har aldrig været særlig stærk med ord. Efter gymnasiet rejse jeg rundt i Afrika for på en eller anden måde at prøve finde ud af, hvad jeg skulle lave. Det blev jeg aldrig rigtig klog på.
Heldigvis havde jeg taget et kamera med. Det gik op for mig at kameraet var en måde at komme i kontakt med folk og havne i situationer, man ellers ikke var havnet i.
Da jeg kom hjem, startede jeg på Krogerup Højskole. Der fandt jeg ud af, at fotografiet var det sprog, jeg kunne bruge til at fortælle mine historier med.
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg brugte mange dage med drengene Richard, Magnus, Charlie, Alexander, Rasmus og Benjamin sidste sommer, da jeg fotograferede til min bog Drenge. Drengene lever deres liv i de samme omgivelser på Als, som jeg gjorde. De spiller fodbold på de samme plæner og bagtaler de samme dansklærere, som jeg gjorde, da jeg gik på Hørup Central-Skole.
Den sommer lukkede de mig helt ind i deres hverdag, og på den måde blev jeg hevet tilbage til de intense teenageår og alt det, der følger med. Jeg var med dem i Brugsen for at købe slik, når de pjækkede i engelsktimerne og sad bag på crosseren, når de kørte markræs. De var også med til efterfest på bog-releasen hjemme i mit barndomshjem. Min mor holdte øje med, at de ikke fik for mange øller, mens vi var optagede af at synge med på Oasis. Der var noget helt rigtigt og ret smukt over den oplevelse.
I dag hænger der nu store billeder fra bogen af drengene, der piller ved knallerter og skyder med softgunpistoler, på 9. klasses gangen på Hørup Centralskole.
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Fortælle historier, der vidergiver en følelse af genkendelighed.
Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Jeg er ikke sikker på, at der er nogen store fordele ved det. Når jeg fotograferer mennesker, uafhængigt af køn, søger jeg efter en form for tiltrækning eller fascination Du ved, når den er der – og når den ikke er. Det handler ikke om køn og kan findes i både teenage drenge og ældre kvinder.
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg tror det er vigtigere at have noget på hjerte – noget man gerne vil fortælle og formidle.
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når jeg bliver små-missundelig og tænker: Gid det var mig, der havde lavet det der.
Ukraine
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Min mor. Fordi jeg elsker hende. Både min mor og far er fra Vestjylland, så sådan noget med at fotografere hinanden uden større anledning, har vi aldrig rigtig gjort os i.
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man skal lade være med at forsøge at peppe sine fotografier om. Vær ærlig, og bliv ved med at fotografere. Man skal låne alle fotobøgerne på biblioteket og kigge i dem, men vigtigst af alt skal man kigge på sine egne billeder. Det kan man lære rigtig meget af, ikke mindst om sig selv.
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Man kan købe min bog Drenge. Ellers på min hjemmeside Frederikdanielsen.com eller Instagram her.
Tre hurtige til Frederik Danielsen:
Hvad byder resten af din vinter på uden for kameraets virke?
– Jeg skal op i en ødegård i Sverige med min kæreste i næste weekend.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Min bror bor og arbejder i Beirut. Sidst, jeg besøgte ham, var vi til Hestevæddeløb. Det endte med at blive halvdyrt, da de libanesiske mænd gang på gang lykkedes med at overbevise os om, at de havde insiderviden.
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg spiste en broodje schnitzlen på Snackbar de vrijheid en tidlig morgen på vej hjem fra byen her forleden med en ven. En broodje snitzlen er en wienerschnitzel, der er pakket ind i et hotdog brød, du flækker over på midten og undlader varme. Det var voldsomt og mindeværdigt.
Tak til Frederik Danielsen for svar og billeder.
Der er mange flere fotograf-interviews i kategorien Depeche på My-Pleasure.dk her
Prøv Facebook – lige i ansigtet – her
