Home Depeche Christian Askjær – om ferie dias, idéforladt og en enorm cinnamon roll

Christian Askjær – om ferie dias, idéforladt og en enorm cinnamon roll

by Nicolai Klingenberg

Mød Christian Askjær – han er med i Depechen, og det betyder, at du kan mæske dig i virkelig flot fotokunst, svar på tiltale og meget mere. Blandt andet et spil, som han roder med. Links og andet fint finder du også. Velkommen til!

Christian Askjær – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– For tiden har der været uhyggeligt mange praktiske ting i forbindelse med min fotokunst. En slags thriller af virksomhedspleje. Fra regnskab, SKAT og moms til det mere spændende; showroom, butikker og webshop. Meget af mit fotografiske arbejde og inspiration kommer fra udlandet. Med lukkede grænser har det været svært. Det begynder heldigvis at se lysere ud, og næste stop bliver Japan.

fotograf askjær
Alcatraz

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Min stil er præget af farver, detaljer og forskellige situationer fra hverdagen rundt om i verden.

Askjær
Cash

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Min far har været stor inspiration. Da jeg var mindre, og vi havde været på ferie, var min far altid klar med dias feriebilleder, som vi sad sammen i familien og så. I mit sabbatår fik jeg endelig råd til mit første spejlreflekskamera og rejste tre måneder til Sydøstasien. Det var starten, og fast forward 10 år senere starter jeg mit brand, Christian Askjær.

Confucius
Confucius

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Der er mange. Hvis jeg skal tage et for nyligt, er det fra Portugal i sommer. I byen Porto opdager jeg nogle drenge, som hopper ud fra en bro. Jeg står ovenover dem på samme bro, og drengene hopper ud under mig. Jeg kunne derfor kun se dem, når de var i luften. For at få det optimale skud, måtte jeg stå længe i en meget akavet position, hvor kameraet blev presset hårdt op i mit øje. Hvilket resulterede i et ildrødt øje. Men jeg fik skuddet.

Christian Askjær
Cannonball

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne vise mennesker alt det unikke, som findes i hverdagen. Udover at sælge fotokunst vil jeg også iværksætte nye koncepter. Jeg er så småt ved at lancere Newdays, som er et abonnement med fotokunst.

Gold-Baby
Gold-Baby

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Det afhænger 100 % af fotografen. Synes alle mennesker har smukke sider. Det er op til fotografen at fange dem.

Green-Clean
Green-Clean

Hvordan mener du, at det står til med fotokunsten for tiden?
Jeg etablerede mit brand i efteråret 2019, så jeg har ikke det store sammenligningsgrundlag. Når det er sagt, synes jeg generelt, det står godt til. Jeg oplever en generel gejst ved fotokunst. Udfordringen er i højere grad formidlingen via sociale medier, hvor man skal arbejde ok hårdt for folks opmærksomhed.

Christian Askjær
Hoop

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Næh, tværtimod. For mit vedkommende handler det om at være til stede og studere detaljer og situationer. Jeg tænker ikke, man bliver en bedre fotograf af at sidde i en busk.

Juice
Juice

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når lys, motiv og komposition smelter sammen, så er den der.

Lady-Good-Diver
Lady Good Diver

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
Jeg har ingen specifik. Men vil gerne fortsat fange alle typer mennesker i unikke situationer.

One Love
One Love

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
Jeg synes ikke, der findes noget quick fix. En anbefaling herfra, vil være, at sætte en god portion tid af til at studere detaljer og situationer. Og husk et godt kamera.

Pink-Inc
Pink Inc

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Det kan man på følgende links:
Min shop caskjaer.com
Instagram her @caskjaer
newdays.dk her
Og forskellige shops/gallerier i København.

Pissoir
Pissoir

Tre hurtige til Christian Askjær:

Hvad byder din kommende sommer på uden for kameraets virke?
Vi befinder os i en speciel situation, hvor Corona har gjort nogle ting svære. Jeg skulle have været ude og rejse med min kæreste og spillet nogle koncerter med bandet. Det må altsammen vente. Til gengæld arbejder jeg benhårdt på at åbne et showroom. Det skal noget af sommeren gå med. Derudover arbejder jeg på et spil, som handler om at være idéforladt. Jeg har ni prototyper af spillet klar, som skal testes af så mange som muligt. Hvis man gerne vil prøve det, kan man se meget mere her ideforladt.dk

Twilight Zone

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
Udover fotokunsten er jeg musiker. Jeg har spillet trommer det meste af mit liv. Her ses 1/4 af bandet næsten klar til lydprøve.

Christian Askjær
Fra telefonen…

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
Da min kæreste og jeg gik ud fra, at vi ville få en almindelig størrelse cinnamon roll, men i stedet fik en på størrelse med et menneskehoved. Vi befandt os på en diner i Colorado.

Sidste omgang af Depechen kan du læse her

FACEBOOK ER HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk