Home Depeche Baldur Eythorsson – om at sluse fortiden ind i fremtiden og at miste sin stedsans

Baldur Eythorsson – om at sluse fortiden ind i fremtiden og at miste sin stedsans

by Nicolai Klingenberg

Kender du Baldur Eythorsson? Eller har du set noget, han har fotograferet. Hvis du har, så er det helt fint, og hvis ikke skal du glæde dig. Lige her handler det netop om Baldur og hans fotografier, men vi kommer også omkring heste, flæsk, sommer i Tisvilde og et smut til Saudi Arabien.

Baldur Eythorsson

Baldur Eythorsson – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg fotograferer mest min søn på skaterparken for tiden på grund af corona krisen. Ellers bliver jeg nemt fanget af lys, skygger og forskellige motiver i mine vågne timer.Jeg fotograferer mest med iPhone, fordi jeg altid har den med.  

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Jeg vil sige at min fotografiske stil er realisme og oftest – og helst – med naturligt lys.  

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Efter min studie-tid i Reykjavik reste jeg til Buenos Aires for at bo i nogle måneder. På det tidspunkt var jeg meget fokuseret på at finde ud af, hvad jeg brændte for, hvad der tændte mig og mærke efter for at finde ud af, hvad jeg gerne ville med mit liv. For mig var det vigtig at følge hjertet ved valg af livsvej. En stor del af livet bruger vi jo på at sove og være sammen med familie og venner, så hvad, der er tilbage af tid, skal vælges med omhu… Det er – og var – ikke ligegyldigt, og det fyldte meget i min bevidsthed. I Buenos Aires stod jeg på skateboard igennem byens gader, og lige der var det som om, at alt jeg så og observerede, havde jeg lyst til at dvæle ved, forevige, studere… Og det blev til en beslutning om at rejse videre til London for at uddanne mig. 

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Ok, der er mange, men jeg var på en opgave i Riyadh. Det var min første rejse dertil for cirka et år siden, hvor jeg gik rund i byen for at finde baggrunde til nogle optagelser. På et tidspunkt stod jeg og kiggede på en smuk baggrund ved Det Kongelige bibliotek. Jeg tog et billede, og i baggrunden var der nogle mennesker, og jeg tænkte egentlig ikke videre over det, men opdagede først bagefter, at det var en bekendt til mig, der var en af personerne ved biblioteket. Jeg havde nok ikke forestillet mig andet end, at jeg var udenfor venskabs rækkevidde i Saudi… Lille verden. 

Hvad vil du gerne med dine fotos?
Jeg kunne godt tænke mig at lave en foto udstilling. Jeg vil gerne vise mine billeder i et rum, hvor der kan arbejdes med dem på en måde, så oplevelsen for dem, der kigger, er større end, hvad der er muligt på digitale platforme. At få tiden til at standse, at sluse fortiden ind i fremtiden. Ligesom minder.  

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de er uprætentiøse, glade og self confident.

Hvordan mener du, at det står til med fotokunsten for tiden?
– Fotokunsten er – efter min mening – på nuværende tidspunkt næsten lige så hyldet som al mulig anden kunst, og det, synes jeg, er positivt og et skridt i en retning, hvor mulighederne for at udvikle og anerkende fotokunst er på stadig fremmarch. Udstillingsmulighederne er uendelige og på vidt forskellige niveauer, hvad enten du bruger din iPhone eller et Phase One kamera, vil oplevelsen være det afgørende for, om det opfattes som kunst, der finder vej til  folks hjem såvel som til gallerier. 

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?

– Ja, det mener jeg.  Det er som om, jeg oplever at blive opslugt af et motiv. Jeg mister ofte min stedsans for at “følge efter” det, jeg har i mit sigte, det er drivkraften til at søge det ultimative motiv og vente til det helt rigtige tidspunkt.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Et rigtig godt foto i min verden er svært at forklare. Det er så mange forskellige komponenter, der fanger ens interesse og oplevelsen af det, du kigger på.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Annie Leibovitz – og helst imens hun sover. Hun er absolut eminent til at lave portrætter. Måske kunne jeg få nogen tips, mens hun snakker i søvne…

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Jeg bruger nogen gange et program, det hedder Snapseed. Jeg synes, det er ret godt til at peppe og bearbejde billeder. Men jeg manipulerer helst ikke for meget med mine billede – jeg venter hellere på det perfekte lys og omstændigheder end at rette det til efterfølgende.




Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Mange af mine fotos ligger på Instagram. Det er den platform, jeg bruger mest til at dele nogle af de momenter, jeg oplever og bliver fanget af. Ellers må man vente til der kommer en udstilling

Tre hurtige til Baldur Eythorsson:

Hvad byder din kommende sommer på uden for kameraets virke?
– Jeg skal til Island og fiske, og så håber jeg, at den årlige hestetur bliver til noget. En suverænt fed ridetur med nogle af mine drengevenner. Vi plejer at være 20 mænd med 100 heste og så afsted. Vi rider i fire dage og har en, der slår lejr op for os. Op i højlandet, det er magi. Jeg skal også i sommerhus med min familie i Tisvilde – det bliver en god sommer!

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Det er garderoben på restaurant Amass ude på Reffen. Det var teksturen og symmetrien, der fangede mig.  Det fortæller historien om nutiden og tidigere liv.

Baldur Eythorsson
Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg Har lige spist stegt flæsk med persillesovs med nogle islandske venner på restaurant Klubben på Vesterbro. Rigtig godt og ukompliceret. 

Den sidste udgave af Depechen ligger her

Her er Facebook og My-Pleasure.dk

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk