Home Ure Den med tankerne om vintageure

Den med tankerne om vintageure

written by Nicolai Klingenberg 15. november 2016
Gyldent klokkeværk. Fra Longines. Særdeles klædeligt, hvis du spørger mig.
Pin It

Skulle du have for vane at kigge forbi My-Pleasure.dk fra tid til anden, så vil du nok have bemærket, at jeg ganske ofte nedfælder et par ord om armbåndsure – eller indsamler fotos af selv samme. Mekaniske ure kan nemlig noget helt specielt…

Gyldent klokkeværk. Fra Longines. Særdeles klædeligt, hvis du spørger mig.

Gyldent klokkeværk. Fra Longines. Særdeles klædeligt, hvis du spørger mig.

Men hvad er det, de ure kan? De kan en del. De kan for eksemepl fungere som dialog-åbner. Hvorfor? Fordi det er mekanik. Inde i ”kassen” ligger et hav af dele, tandhjul og fjedre, som har taget uhyggelig lang tid at sætte sammen – og opfinde. Det er en lille maskine, der arbejder flittigt for at kunne vise bæreren tiden. Anno 2016 kan det nemt være svært at komme på noget, der er mere overflødigt end et armbåndsur. Ved første tankestrejf. Man kan jo aflæse tiden overalt. På telefonen, på ovnen, på TV-apparatet, i bilen og så fremdeles. Men hvorfor så egentlig købe et ur? Fordi det (også) handler om signalværdi. Og om at “investere”.

Et ældre Tissot...

Et ældre Tissot…

Der findes nemlig ikke mange fysiske produkter, som du kan købe brugt, anvende på daglig basis og dernæst sælge for det samme, som du har købt den brugte sag – i dette tilfælde et ur – for.

Signalværdien kan fint kobles til flere fænomener – dels kan det handle om, at man har valgt at købe et ur, som ikke hænger på træerne, eller som har en særlig relation til ens eget liv – fødselsår, første barn, skilsmisse og så fremdeles. Et bryllupsår eller dato kan også gå an, men fidusen er, at et ur kan signalere alt fra økonimisk overskud eller mindre flatterende overforbrug til årstalsnørderi eller gevinst i form af uret, der er så godt som umuligt at finde. Gode ting tager tid at finde.

Omega Seamster med bumper værk. Og min søns nye støvler.

Omega Seamster med bumper værk. Og min søns nye støvler.

Derudover finder jeg det personligt ganske charmerende at erhverve sig et ur, som ikke længere bliver produceret. Man behøver ikke at spole tiden 100 år tilbage for at finde et sådant. Faktisk kan et årti (eller seks for den sags skyld) nemt gøre det.

Jeg vil vove den påstand af mænd holder meget af ure. De gør sig ikke alverden i andet tilbehør, og når først en mand har haft et mekanisk ur på håndleddet, er han solgt.

Certina DS-2 sag med over 30 år på bagen. Og håndleddet.

Certina DS-2 sag med over 30 år på bagen. Og håndleddet.

Ordene her stammer fra en artikel, som er blevet til i forbindelse med et partnerskab med DBA. De restenrede ord samt bud på brugte ure, kan du finde hos DBAGUIDE her

My Pleasure har oprettet en side på det sociale netværksmedie, Facebook

Pin It

Related Articles