Home Rejser Få din kulturelle næse i sky – Kulturtårnet på Knippelsbro er en realitet

Få din kulturelle næse i sky – Kulturtårnet på Knippelsbro er en realitet

written by Nicolai Klingenberg 30. juni 2017
Pin It

For otte årtier siden blev man færdig med en større støbeopgave på Refshaleøen. Det var B&W værftet, som havde fået til opgave at skabe to ovale kobbertårne til Knippelsbro. Nu skriver vi 2017 (i hvert fald i kalenderen), og det blev så året, hvor det ene tårn fik et nyt liv som et kulturelt samlingspunkt med en spændende agenda. Jeg har spurgt en travl Lars Erik Lyndgaard Schmidt om projektet.

Et brotårn i København…

Lars Erik – du er initiativtager til Kulturtårnet på Knippelsbro. Hvad er det for en størrelse?
– Kulturtårnet er et kulturhus med en magisk udsigt over Københavns Havn. Vi kommer blandt til at lave pop-up restaurant, løbende udstillinger, radiobios og podcast.

Da I gik i sving med moderniseringen, fandt I da nogle gamle interessante sager i tårnet?
– Hmmmm. Ja, vi fandt faktisk nogle fede indsejlingslamper.

Hvornår var den seneste bropasser at finde i tårnet?
– Til det kan jeg ganske kort svare 1971

Har du en anekdote fra en tidligere ansat i tårnet?
– TÅRNET ER HØJ OG SMALT, LANDET ER STORT OG FLADT

Apropos gamle dage. Må vi se et foto fra dengang tårnet?
– Så gerne.

Dengang

Og et nutidigt?
– Således.

Nu.

Hvad er planen fremadrettet?
– Overordnet at holde åbent i tårnet – og generelt at skabe kultur i Københavns Havn.

Og hvilket element fra den aktuelle og nært kommende agenda, ser du personligt mest frem til?
– Det bliver vores restaurant i august. Billetter kan købes på Madbillet.dk her

Jeg har ledt og ledt, men hvor mange inde- og ude-kvadratmeter råder I over nu?
– Det er blevet til 60 kvadratmeter inde og 40 kvadratmeter ude

Slutteligt – hvad bør enhver M/K vide om Kulturtårnet på Knippelsbro?
– Kulturtårnet har byens bedste udsigt.

Tre hurtige til Lars Erik Lyndgaard Schmidt:

Hvad byder resten af din sommer på?
– Sommerferie på Bornholm og klargøring til vores restaurant i august.

Må vi se et foto fra din telefon og høre lidt om det?
– Distortion festen blev afholdt i forbindelse med Knippelsbros 80-års fødselsdag. Det blev til omntret 700-800 fremmødte med broløft.

Malthe Merrild (tv) & Lars Erik Schmidt (th)

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– For ganske få dage siden med mine frivillige lavede vi boghvedepandekager med nye kartofler, svampe og tomatsalsa.

Følg My Pleasure her

Pin It

You may also like