Der var dømt kaffeslabberas, kageorgie og Champagne, da Royal Copenhagen inviterede til stående fødselsdagsgilde i anledningen af tiårsfødselsdagen for Musselmalet Mega. Og sikke et gilde.
Stemningen var høj, kvinderne var mange og mændene få. Ganske herligt, faktisk. Jeg mener, at jeg selv engang har dekoreret en tallerken – eller i hvert fald en brænd lermasse – og allerede dengang stod det klart, at jeg ikke skulle være porcelænsmaler. Det kræver en rolig hånd – og sikkert en god portion tålmodighed.
Man kan med rette sige, at der er noget ”livsstil” over Mussel Mega – i min er det dog ikke ”stel”, der ligger øverst på listen over ”must haves”, men til gengæld kan jeg godt være forfalden til en lille forelskelse i ”jubilaren”. Det er sgu hipt, hvis du spørger mig – og langt mere frækt end den klassiske Musselmega. I øvrigt er Louise Campbells ”Elements” i den grad også værd at spise af – den orange farve går lige i”¦ rent ind.

En på låget - den tilhører en suppeterrin, som jeg husker det. Et bud på en af de nye store sællerter.
Nå – ingen livsstilsfødselsdag uden et indslag fra én, der ved rigtig meget om den slags. Der er nok at vælge i mellem, men denne gang var det Emilia van Hauen, der gav gas på livsstilstangenterne – og det spillede rigtig godt. Jeg bed særligt mærke i hendes observation eller betragtning af begrebet ”nøjsomhed”.

Et maskulint indpark i form af Baron Aime Champagne - dog med femnint twist i form af rosé betegnelsen.
Det er i længere et hit at købe ALT i en serie – for nu at tale porcelænsstel. Det er til gengæld heller ikke et udtryk for at være sparsommelig, men derimod en trang til at være mere udvælgende og tage sig tid til at finde favoritterne i de store udvalg. Dertil peger van Hauen på, at der mikses mellem ens favoritter, så stil- og stelarter blandes. Grænsen mellem det det fine højtidsstel og dagligdagsstellet udviskes, og man bruger alt i herlig pærevælling.
Det samme gælder i øvrigt også i min verden, når det kommer til ”ekvipering” og tilbehør, hvor det perfekte look er det personlige, som blandes med nyt og gammelt. Porcelænskopper og –tallerkener er dog endnu ikke at finde i min garderobe.
Den kreative Karen a.k.a. Karen Kjældgård-Larsen må absolut ikke glemmes. Hun er nemlig kvinden bag Blå Musselmalet Mega, som altså har ti år på bagen i år. Sikke en sød pige – hun var stolt. Og forståeligt. Kan man tale om performance indenfor porcelæn (det kunne man), så er det faktisk Karens design, der klarer sig bedst hos Royal Copenhagen.
Da Karen var 12 år gammel begyndte hendes fascination for Royal Copenhagens sager, men der kan være lang vej hjem i den alder. Der var dog ikke længere end, at hun på opfordring af sin far sendte et brev til Royal Copenhagen – hendes ide gik på noget Musselmalet brevpapir, som vist ikke blev en realitet, men et pænt svar blev det da til.
Tak for opmærksomheden. Og kage.
2 comments
Ja det muntre køkken er altid værd at besøge. Men det lyder ikke til at dine hårde kugler fik klinket så mange skår! Undskyld – kunne ikke lade være:-) Ha en musselmalet dag
….porcelæn med kant, bedre end blåkant!