En læser af bloggen skrev til mig – om jeg ikke ville kigge forbi. Og jo, hvorfor ikke. Jeg tog turen til 2920, hvor Butik Bille holder til. Kig med indenfor, og se, hvad manden har på hylderne.

Det er der, han holder til...
Lad det være sagt med det samme – Bille sælger ting til mænd. Det passer mig glimrende, når nu jeg alligevel primært skriver til mænd. I hvert fald når det handler om ”mode” – men kvinder må gerne kigge med.

Dressing room - uden Thousand Island.
Jeg har haft indlægget på lager i et stykke tid, da Bille gerne så, at hans webshop var oppe at rulle. Han har nemlig designet sine egne sager i form af skjorter, der pudsigt nok går under navnet Bille Shirts.

Det er der, han styrer det hele fra. Også Facebook siden - søg blot på Bille Shirts.
Og så sælger han også egne strømper – de går under navnet Black og har et såkaldt japansk skaft, som gør, at du ikke får de der mellemfrække riller på bentøjet, når strømpen strammer. Det glæder mig i øvrigt, at han ikke valgte navnet Bille Socks (!).

Black - et par for 90 kroner. To par for 160 kroner.
Og hvad ellers? Tjo – fine sager fra Strings, lækkert fodtøj, hyggeligt lokale med fladfjerner i omklædningen og mulighed for en god kop kaffe. Pro bono.

Strings er også kommet til 2920...
Den føromtalte webshop skulle nu være fungerende, og du finder den her. Jeg har endnu ikke prøvet en skjorte, men jeg følte på sagerne, og det lover godt. Ligeledes mulighed for kontrastsyninger og andre ”skæve”, men herlige tilvalgsmuligheder.

Hopla - der var en af skjorterne. De fås ikke kun online.
Du finder også Butik Bille på Jægersborg Allé 25 i Charlottenlund. Selvom Mr. Bille ikke lige er kommet med på billederne, lover jeg, at han er at finde på matriklen.
7 comments
Har kigget lidt på de Strings armbånd?.
hvad prislejet ca på dem? .
En fremragende lille geschæft, som også får de varmeste anbefalinger herfra 🙂
@Oliver – jeg mener, de koster fra 600 kroner, men du kan lige se nærmere på Strings egen hjemmeside, som du finder her: http://strings.nu/
@Vincent – godt at høre. 🙂
Og så gør det det jo ikke mindre tiltrækkende at det – måske – er italienske ikoner der har stået model til skjorterne – er det mon tilfældigt at 5 ud af 7 er/var Rossoneri?
Anyways – ganske fint.
@Lillebrænde – der er jeg ikke helt med? Hvad tænker du på med italienske ikoner?
@ Nicolai K.
De fleste af skjorterne er opkaldt efter AC Milan Spillere.
Rossoneri = kælenavn for klubben.
Tak Rasmus! Jeg er alt andet end hjemme i fodbold – og slet ikke den italienske slags. 🙂