Home Rejser W Retreat Koh Samui – tjek ind på 5 stjernet luksushotel

W Retreat Koh Samui – tjek ind på 5 stjernet luksushotel

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Det er få dage siden, jeg landede i Danmark efter en ferie, der ikke blot var tiltrængt, men også fantastisk. Du ved sådan en ferie, hvor det hele spiller – musikken, omgivelserne, selskabet og den generelle atmosfære. Og vejret så klart. Sidst på ferien tjekkede jeg ind på luksushotellet W Retreat, og i dag får du en kvik videorundvisning på det herlige hotel, der trækker fem stjerner. Og brede smil hos undertegnede.

En tidlig morgen ved receptionen... Denne pool har nedsænket loungeområde, som flugter med havet i horisonten.

Den største feriekliché af dem alle blev i øvrigt til en realitet – dagene flød ud i hinanden, og der blev blæst på, om det var mandag eller torsdag, og om klokken var dit eller dat. Helt ned i gear, en lur med god samvittighed og dasen i timevis med god samvittighed. Jeg håber i øvrigt, at dagens indlæg vil sprede lidt lune i en kold tid og inspirere til en rejse.

Villaen i dagslys.

Inden jeg opfordrer dig til at trykke play, så kan jeg afsløre, at der kommer flere fotos og billeder fra hotellet inden for kort tid. Forvent “område fotos”, restaurantbesøg og almen info.

Aftenerne bød på helt særlig lys og var lune i enhver forstand.

Skumringstid.

Og det afsluttende check-ind foto – flere beskrivelser og fotos følger som sagt.

Svært afslappet påklædning med korte ærmer og kasket. Ferieekvipering til 30 grader.

Svenske Select Travel, der også hjælper rejselystne danskere til herlige oplevelser, hjalp til med at skaffe plads – og hvis du vil se flere mulige opholdsmatrikler fra hele verden, kan du besøge Select Travel her.

Afslutningsvis hører jeg meget gerne om dine foretrukne hoteller – uanset land, by og pris. Smid en kommentar i feltet herunder.

Pin It

You may also like

17 comments

Mads From Andersen 9. februar 2012 - 06:31

Det ser herligt ud! Lad mig komme væk fra kulden 🙂
– Super indlæg
// Mads

Reply
Anonym 9. februar 2012 - 08:31

Tak Mads! Og ja – afsted med dig.

Reply
Max 9. februar 2012 - 08:27

Hej! det ser fantastiskt ut! jag hörde att http://www.SelectCollection.com säljer hotellet! 🙂

/ Max

Reply
Anonym 9. februar 2012 - 08:31

Korrekt – der findes også link under sidste foto. Tak for feedback, Max.

Reply
Steffen 9. februar 2012 - 08:56

Jeg tror jeg med Starcollection næste gang jeg skal til Sao Paulo, hvis du kan få en fra Guarulhos lufthavn til Emiliano på 20 min. 🙂

Det W hotel kunne man, da godt bruge et par dage på.

Reply
Anonym 9. februar 2012 - 18:56

Kender jeg dig ret, er det toplækkert – men links er altid velkomne Steffen. 🙂

Reply
Steffen 9. februar 2012 - 19:48

Emiliano er desværre, det eneste hotel Starcollection har i SP.

http://www.emiliano.com.br

Personligt havde jeg nok valgt

http://www.fasano.com.br eller http://www.tivolihotels.com/Default.aspx?ID=571 i stedet.

P.S. Du er i tv på 3+ 😉

Reply
Anonym 10. februar 2012 - 08:16

Vi ses. Jeg booker på Tivolihotels nu. ;O) Det ser virkelig lækkert ud!

Reply
Steffen 9. februar 2012 - 19:48

Emiliano er desværre, det eneste hotel Starcollection har i SP.

http://www.emiliano.com.br

Personligt havde jeg nok valgt

http://www.fasano.com.br eller http://www.tivolihotels.com/Default.aspx?ID=571 i stedet.

P.S. Du er i tv på 3+ 😉

Reply
Patrick Teglstrup Rasmussen 9. februar 2012 - 09:38

Det ser sq lækkert ud 🙂

Reply
Anonym 9. februar 2012 - 18:56

Og du tager slet ikke fejl, Patrick! 🙂

Reply
Jens 9. februar 2012 - 12:54

Svært at vælge et favorithotel, der er jo mange derude, men i Thailand finder jeg at The Sarojin i Khao Lak er fantastisk, lidt i stil med W du her beskriver. Mellemøsten har jo virkelig mange perler, men The Chedi i Muskat og Beit al Bahar i Dubai er to der for mig virkelig skiller sig ud med diskret luksus. i Shanghai er hotellet URBN bygget rent af genbrugsmaterialer uden at gå på kompromis og specielt deres reception bygget af gamle læderkufferter er unik. Det er også lidt af en oplevelse at bo på Four Seasons i Ubud på Bali – hotellet ligger lidt gemt, men pludselig står man på taget af noget der ligner en ufo i mange etager – det bliver ikke bedre.

Reply
Anders 9. februar 2012 - 13:16

Ser lækkert ud……. for at sige det mildt. Og velkommen hjem. Forhåbentlig genopladet, så du kan poste mange flere indlæg i den kommende tid.

Lige et enkelt spørgsmål, hvis man må være så fræk. Jeg overvejer selv en tur til Thailand og vil høre, hvad prisleje vi er i for overnatninger på det fine hotel?

Reply
Anonym 9. februar 2012 - 19:03

Tak for det, Anders. Jeg er tæt på genopladt – men 40 graders forskel har ført til en forbiengående snue. Men jeg sidder flittigt ved tasterne og mødebordet.

Pris – det afhænger af værelse, tidspunkt og meget mere, men jeg er sikker på, at Select kan hjælpe dig via hjemmesiden her: http://www.SelectCollection.com

Ellers kig forbi http://www.starwoodhotels.com/whotels/index.html

Reply
Peter 9. februar 2012 - 21:07

Jamen der er saa forfærdelig (læs fantastiske) mange gode hoteller i Thailand, Bali ja hele Østen, hvor de danske hoteller slet slet ikke kan følge med. Specielt på prisen og service. Jeg har boet paa W paa Samui og det ER rigtigt lækkert, men favoritten er og bliver Six Senses (http://www.sixsenses.com/sixsensessamui/) og den klassiske Banyan Tree http://www.banyantree.com/ der i øvrigt gør det godt i hele Sydøst Asien.
De er måske ikke helt så moderne som W, men for mig, er det meget mere afslappet og stadig med god stil på den.
Hvis nogle skulle kommer til Phi Phi kan Zeavola anbefales og Bali, tja, har altid kørt privat villa i Semiyak og ikke hotel, selvom der er nogle fantastiske.
Men for guds skyld bliv væk fra Kuta, medmindre du er til Sunny Beach på den autralske surfer måde.

Reply
oilpanic 16. februar 2012 - 13:29

Four Seasons i Chiang Mai i egen villa med plunge pool lige ud til rismarkerne – så bliver det ikke bedre.

Reply
Anonym 16. februar 2012 - 18:24

Beskrivelsen lyder i den grad brugbar 🙂

Tak for tippet!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk