Home Tech Vind et par Sennheiser Momentum On-Ear

Vind et par Sennheiser Momentum On-Ear

written by Nicolai Klingenberg 29. august 2013
Pin It

Den gode lyd hænger ikke på træerne. Så langt er jeg med. Et godt stykke musik kan til gengæld nemt blive en ørehænger. Men hvad nu hvis man kombinerer de to postulater og konkluderer noget i retning af: Et godt nummer bliver endnu bedre med Sennheiser Momentum On-Ear? Nuvel. Du kan eventuelt selv dømme – der er nemlig et par topfrække “bøffer” på højkant.

Passer selvsagt også til tablets...

Passer selvsagt også til tablets…

Muligvis hører jeg ikke til på listen over lydeksperter, men jeg kan høre forskel. Og har efterhånden lyttet til en del. Senest? Der har jeg lyttet til en ældgammel playliste, som typisk er hørt via en dock. Eller på en løbetur gennem et par sløje plast-aggregater, som nemt ryger ud, når det går over stok og sten. Eller sådan set bare på flad asfalt.

Jeg er langt mere begejstret for denne slags fotos end "skud" på hvid baggrund.

Jeg er langt mere begejstret for denne slags fotos end “skud” på hvid baggrund. Dog er det ikke mig, der har skudt dette. Mine skud kommer længere nede…

Jeg har netop “un-boxed” et par af de høretelefoner, du kan vinde. Jeg har sågar lyttet til den førnævnte playliste, og regn du roligt med, at der er en verden tilforskel. Førstehåndsindtryk? Udefrakommende støj er væk. Det hænger sammen med, at øre mere eller mindre dækkes helt. Dernæst? Bas som man ikke lige kunne huske, at nummeret lød gennem et par “plastpropper”.

Lur lige på det herlige skind. Indersiden af bøjlen er i øvrigt foret med et blødt materiale. Indbygget fjernbetjening er også standard - med mikrofon - så du også kan bruge det til telefonen.

Lur lige på det herlige skind. Indersiden af bøjlen er i øvrigt foret med et blødt materiale. Indbygget fjernbetjening er også standard – med mikrofon – så du også kan bruge det til telefonen.

Sennheiser-sagen er naturligvis noget større, og det handler ikke bare om at se ud – når der er mere plads til rådighed, kan der stoppes mere teknik i apparatet. Jeg blev forvirret af starten af et nummer – jeg troede der var noget mild torden under opsejling udenfor, men det var nummerets intro, der nu viste – og lod sig høre – fra en anden og mere nuanceret og detaljerig side.

Ikke noget med DJ eller artist-samarbejde i denne omgang. Det er i øvrigt helt ok med mig.

Ikke noget med DJ eller artist-samarbejde i denne omgang. Det er i øvrigt helt ok med mig.

Noget tyder på, at man mener det i ramme alvor hos Sennheiser, når man siger kvalitet. Såfremt du registrerer et køb online i år, så får du fem års fuld garanti. Prisen ligger i øvrigt på 1.560 kroner. Og der er fire farver at vælge i mellem: Elfenben, grøn, blå og pink. Derudover har firmaet arbejdet sammen med en række livsstils-skriverkarle M/K i forbindelse med lanceringen.

De fire kulører, der er i spil.

De fire kulører, der er i spil.

Og hov – der er lys i “Momentum”, når du har forbindelse til din lydkilde. Og husk allervenligst, at du også kan få en endnu bedre filmoplevelse ud af et par gode høretelefoner; for eksempel i et fly med en film på din tablet.

Og der blev lys.

Og der blev lys.

Så fik vi lidt fakta på plads. Hungrer dine øre efter dit eget eksemplar, så skal du være mere end velkommen til at deltage i konkurrencen. Og godt gættet – der skal skydes et foto.

Kan vindes...

Kan vindes…

Denne gang handler det sjovt nok om lyd: Send op til tre fotos af “noget”, der har relation til lyd. Om du vælger et pladecover, et øre, et anlæg eller noget endnu mere “krea”, er helt op til dig. Send dine bud til nk@my-pleasure.dk senest søndag den 15. september. Sennheiser kårer vinderen, da de nu er så venlige at være den glade præmiesponsor.

Et bud på en god start på dagen - og eventuelt en inspiration til konkurrencen...

Et bud på en god start på dagen – og eventuelt en inspiration til konkurrencen…

Følg My-Pleasure.dk på Facebook her

 

Pin It

You may also like